Dato: 18. juli 1826
Fra: Simon Sørensen Meisling   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Vidnesbyrd

H. C. Andersen blev i Enden af Aaret 1822 sat i Slagelse lærde Skole, og af Mangel paa de nødvendigste Forkundskaber, indsat, uagtet sin temmlig fremrykkede Alder, i Skolens næstnederste Classe. Begavet af Naturen med en livlig Indbildningskraft og varm Følelse, opfattede og tilegnede han sig, med større eller mindre Held, de forskjellige Underviisningsfag, alt som de tiltalede hine, men fremrykkede i det Hele dog saaledes, at man med Føie kunde tilstæde, at han efterhaanden rykkede op fra de lavere Classer til den øverste, i hvilken han for Øieblikket befinder sig. -

Fremmed Velgjørenhed har hidtil holdt ham vedlige paa de Studerendes Bane, og jeg kan ikke fordølge, at han er denne fuldkommen værdig. Hans Anlæg ere særdeles gode, ja med Hensyn paa enkelte Aandsretninger endog udmærkede; hans Flid uafbrudt, og hans Opførsel, grundet paa en elskelig Godmodighed, af den Art, at den kan tjene til Mønster for en Skoles Disciple. Hertil kommer, at han ved uafbrudt at vise den rosværdige Anstrængelse, som han nu lægger for Dagen, vil i October 1828 kunne afsendes til Academiet.

Eftersom altsaa de trende Egenskaber, som en Skolemand saa gjerne ønsker, men saa sjelden finder forenede hos en Elev, umiskendeligen antræffes hos H. C. Andersen, nemlig Anlæg, Flid og fortrinlig Opførsel, kan jeg ikke andet end anbefale ham somsærdeles værdig til enhver Understøttelse, der maatte kunde tilflyde ham, for at sætte ham istand til at fortsætte sin begyndte Bane, fra hvilken hans fremrykkede Alder ikke vel tillader ham at træde tilbage. Ikke blot hans redelige Sindelag, men ogsaa hans troe Vedholdenhed og umiskjendelige Talent ere Borgen for, at det som anvendes til hans Vel, vil ingenlunde være tabt.

Helsingør den 18. Juli 1826.

S. Meisling.

Doctor i Philosophien og Rector

for Helsingør lærde Skole

Tekst fra: Statens Privatarkiver (H.C. Andersen Breve), Rigsarkivet