Dato: 29. september 1845
Fra: Bernhard Severin Ingemann   Til: Ingeborg Christiane von Rosenørn
Sprog: dansk.

Sorøe d. 29de Septbr. 1845

Med forbindligst Tak for den godhedsfulde Besørgelse af Programmet og med Paaskjønnelse, paa Academiets og Forfatterens Vegne, af dets gunstige Modtagelse, beder jeg Dem ogsaa modtage min Taksigelse for de venlige private Yttringer i Deres Brev og for den Deeltagelse, De fremdeles skjænker saavel os som Sorøe og dets Anliggender.

At jeg deler Deres Anskuelse af alle Mythers fælles Sandhedskilde troer jeg De allerede vil have seet i min "Stjernebilledernes Symbolik", hvor det dog nok er antydet. Det er en Synsmaade, som vist ogsaa Deres Broder har stærke Beviser for, naar han vilde ud med dem. Jeg haaber han lever vel; det er nu længe siden vi saae ham her. Paa Festen Kongens Fødselsdag, saae vi adskillige af vore forrige Academister, og det var en Glæde at see, hvor kjært de alle har Stedet her og Erindringen om deres academiske Liv her. Om det uhyggelige Indtryk "Slottet ved Rhinen" gjorde ved den umiskjendelige og næsten grusomme Hentydning til A.&s ulykkelige Fangenskab i sin naive Forfatterforfængelighed - har Lucie allerede omtalt - da jeg og Lucie sagde Hauch hvorledes A. og Enhver der kjendte ham, vilde see det - kom der Taarer i Øinene, at han havde portraiteret saa kjendeligt, lod ikke til at være ham bevidst; at han ikke dømmer saa ufordeelagtigt om ham som Digter vil han nu vise ved en Bedømmelse af hans Børne-Evnetyr, som han sætter megen Priis paa. A. har selv gjenkjendt Billedet og været dybt rystet deraf - men har taget det saa smukt og resigneret som muligt og udenmindste Bitterhed mod H., som han ikke tiltroer nogen krænkende Hensigt og fremdeles ærer og elsker - han agter snart at reise til Spanien.

Hauchs formodede Ansættelse i Kiel, hører man endnu Intet til; Pal.-Müller søger stærk geistlig Befordring: i ham og hans Kone trues vi ogsaa med et føleligt Tab. Tregder, som nylig forlod os, for at blive Rector i Aalborg, var en særdeles elskværdig Mand. Hans Plads lader man nu staae ledig i Forventning om den Opløsning, man trods Kongens bestemte Villie, vil forberede - selv maaske ved Planen til en Reorganisation eller Omdannelse, der kun skal tjene til en Grund mere for Nedlæggelsen. Dog herom veed vi her endnu Intet, uden hvad man kan gjette sig til. Gud give det vil klar sig i den tunge politiske Luft; den har maaskee aldrig seet mere broget ud i nogen Oldenborgers Tid. Jeg stoler næst paa Vorherre, paa det Valdemar Atterdags-Blik, forenet med et virkelig kjærligt Sind, som jeg mener at have seet, hvor det meest gjøres Behov. - Vorherre lede Alt til det Beedste!

Med de hjerteligst Ønsker for Dem og Deres forbliver jeg Deres ærbødigst hengivne

B. S. Ingemannn

Tekst fra: Brevveksling mellem B. S. Ingemann og Fru I. C. v. Rosenørn