Dato: 26. marts 1841
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

Athen den 26 Marts 1841.

Igaar havde jeg en behagelig Middag hos Hofpræsten; jeg har været i Theatret her en ret stor Bygning og taalelig italiensk Opera. Hansen har skaffet mig Adgang til Acropolis saa tidt og naar jeg vil. Theseus Templet der ligger nedenfor besøgte jeg alene i Dag, det ligner Templerne i Pestum, alene disse ere af Travertiner-Steen, Theseus Templet derimod af hvidt Marmor, Basreliefferne ere særdeles godt vedligeholdt, jeg traf der Dr Ulrich , som gjorte mig opmærksom paa en Opdagelse han nu havde gjort, at der i Væggen udad var en christelig Indskrift paa Græsk, fra den første christne Tid; jeg vandrede derfra gjennem en Labyrinth af nyere Ruiner, eller rettere Steendynger af Huse ødelagt i sidste Krig, saa jeg knap kunde finde ud; store Hunde sad hist og her og stirrede paa mig. Skyerne hang tungt ned om Bjerget Hymetos og det tordnede, som jeg ikke har hørt det hjemme. Midt i min Gade staar en Palme, saa høi som een af vore Bøge, Grækere i deres maleriske Dragt, jage som vilde Folk paa deres Vogne forbi. Jeg spadserer alene omkring, da man ikke engang som i Italien forfølges af Omvisere og Tiggere. Maden er meget god og Vinene er fransk, den græske kan jeg endnu knap taale at lugte. Idag fik jeg en græsk ret, syltede Rosenblade, de smagte meget godt. De vare i en Art Marmelade, omtrent som Hindbær hos os. Dadler og Oranger er her nok af, dog var der flere Oranger i Neapel. Caffen er god. Da min Reiseplan ikke kan være bestemt saalænge jeg er i de orientalske Farvande, tør jeg ikke her vente noget Brev fra mine Venner; men jeg beder Dem, at De efter Modtagelsen af dette vil skrive mig til og sende Brevet til Triest, post restante; jeg vil da finde det der naar jeg kommer og skal ligge i Qvarantaine. Glæd mig dermed. Deres sidste, kjære Brev fik jeg i Neapel to Dage før min Afreise; fra Dem og Ingemann fik jeg Brev paa eengang. Hils nu Deres eiegode Moder, hvor det vilde fornøie mig at see Dem og hende boesiddende i Kjøbenhavn, vel maatte De da savne mange odenseiske Venner, meget De er voxet fast til, men det indre Liv rører sig dog bedre i en Hovedstad end i Provindserne. Hils alle Deres Søstre, hver enkelt, ogsaa Line Faaborg og Lieutenanten neden under. Bring Familien i Marslev mit atheniensiske god Dag: c: Kalimerasa! De kan tro jeg snakker en god Støvle Græsk Thomsen og hans Kone maa De endelig helse mange Gange, det glæder mig i Sandhed at høre han taler saa venligt om mig, hans lille Flora maa De ogsaa sige at jeg tænker paa hende i det fremmede Land. Men nu er allerede Brevet fyldt og her var endnu saa meget at fortælle. Tante Gusta lader De da læse dette Brev, maaskee hun da fortæller Fru Guldbrandt lidt deraf. Dette Epistel er da vist let, som kommer fra det meest bortliggende Land, De endnu har faaet Brev fra. Det er mig selv underligt at tænke at nu ligger norden for mig Tyrkiet. Knudsens, Schønheiders, Børnene ikke at forglemme, maa De sige jeg tænker paa. Hels Christian Søeborg og træffer De tilfædigviis Lunding hos Prindsen da hils ogsaa ham. Frøken Schleppegrel, Biskoppens, Ida Hansen! - ja jeg kan ikke huske alle Navne, men siig til mine fynske Venner, de er hos mig i Tankerne. Lev nu glad og vel! gid jeg finde Dem rask ved Hjemkomsten.

Deres broderlig hengivne

H. C. A.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost