Du har søgt på: +Henriette +Wulff

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 26. marts 1841
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Nr. 88. Fra H. C. Andersen. Athenai den 26 Marts 1841.

Ja, her er jeg; o gid De var hos mig! De vilde være opfyldt at den samme forunderlige ukjendte Følelse der opfylder mig i dette Land. Jeg kan ikke selv ret fatte mig i det at jeg er i Athen. Sidst skrev jeg Dem til fra Rom, de første Dage i Carnevalet, hvormeget har jeg ikke oplevet siden! jeg vil gribe Traaden hvor jeg slap. Carnevalet1179 var et af de rigeste og livligste der har været i mange Aar; Confetti blev der ikke dænget med som i gamle Dage, det Hele havde et ædlere Præg, man kaste[de] med Blomster og det saa yppigt at Gaden var bestrøet. Roed var een Dag Arlequino, jeg var Polichinel, det vil sige med Maske, og jeg gjorte Lykke, selv Romerne applauderede mig og Damerne forærede mig Blomster og Kringler. En Dag fik jeg af Lucien Bonapartes Datter Lady Stuart1180 en Bouquet Violer: »Det er Deres Onkels Blomst«, sagde jeg til hende; »jeg gjemmer den for Blodets Skyld! « Efter Carnevalet reiste jeg til Neapel!1181 Alt laae med Snee, det stormede koldt! Gud hvor Italien har været et nordisk Barn iaar! Vesuv og alle Bjerge rundt om, vare hvide! jeg fik da min romerske Tandpine igjen,1182 der altid endte med en Slags Feber; jeg var en Dag taget til Herkulanum, men da jeg naaede Hjemmet, var jeg ved at phantasere. Lægen blev hentet; jeg maatte iøeblikkelig aarelades; jeg vilde ikke gjerne, troede heller ei det var saa farligt, men man sagde mig at det var høist nødvendigt. Mit Blod maatte springe, Tørsten forlod mig, jeg fik lidt Søvn; tænk Verten1183 lod vaage over mig; jeg kan slet ikke begribe at det var saa skrækkeligt. som man sagde; thi jeg tørstede kun og havde Stuen fuld af kjøbenhavnske Venner, ogsaa De var der, men jeg vidste meget godt, det var Indbildning. Kongen af Danmark veed De har været saa kjærlig og god at give mig 300 Species; jeg besluttede nu strax at reise til Grækenland; Sicilien vilde jeg gjerne see, men det lod sig ei bringe i Harmonie med Dampskibenes Gang, desuden fik jeg, af Folk der havde været i Grækenland, en saadan Skildring af Dyrheden i dette Land, at jeg ikke turde give en Skilling ud paa Sicilien, man sagde jeg brugte 5 Species daglig. Det er ikke saa, men mellem to og fire bruger jeg naar jeg ligger stille og naar jeg reiser her. Man førte mig nu til en Berliner1184 der kom fra Athen, men denne Mand gav mig et saa rædsomt Billede at jeg i min sygelige Tilstand følte en Slags Skræk, men saa sov jeg derpaa og næste Dag1185 tog jeg Plads paa det franske Krigs Dampskib Leonidas directe til Athen; jeg tog anden Plads og sparede derved 25 Species. Selskabet her var særdeles godt. Americanere og Franskmænd, en rusisk Officeer Christophorus blev min Camerad de lit, og jeg blev snart intim Ven med Officererne ombord, een af dem kjendte Suenson og van Dockum, havde hørt Deres Broder Peter omtale, som Dansk i fransk Tjeneste;1186 Capitainen indviterede mig til sit eget Bord, jeg maatte skrive i hans Stambog og paa det store Hav læste jeg Schiller med en af Officererne der begyndte at læse Tydsk. Det var den 15 Marts jeg forlod Neapel; den første Nat saae jeg Stromboli1187 kaste sin røde Ild, næste Dag laae Messina for mig.1188 Hvor Italien mod Nord er vild! Skyllas Hunde1189 saae jeg, men de brølede ikke. Ætna forbausede mig med sin Storhed; Vesuv er da en Unge mod den. Fra Top til Taae var Ætna med Snee. Hele den tredie Dag var jeg i Land paa Malta,1190 her var et afrikansk Climat; hvor Solen brændte, hvor Alt havde et fremmet Præg. Almuen her, veed De, taler en arabisk Dialect, hele Valletta synes voxet ud af Klippen; jeg kjørte i en to hjulet Karreet til Cevitta vecchia og saae Cathecomberne, Kirken etc. I La Valetta intereserede mig især Maltheser Riddernes Vaabensal, den var høist eiendommelig; jeg skal hjemme fortælle Dem derom. Aftenen i La Valettas Havn, da Lysene skinnede paa Vandet, og Musikken lød fra de engelske Krigsskibe synes mig endnu som en orientalsk Drøm. De to følgende Dage var vi paa det aabne Hav,1191 men vi havde Blikstille; Vandet lyste med en stærk phosphorisk Glands og Stjernerne vare saa klare, som jeg ikke kunde troe det; Venus lyste, som Nymaanen hos os, den kastede en lang Straale over Vandspeilet og Delphiner, store som Heste, væltede sig ved Skibet, o Gud man vilde leet af mig i Kjøbenhavn, jeg læste mit Fader vor af Tak og Glæde til Gud, for hvad han lod mig see! Jeg seer mageløs godt, jeg saae Land, da de andre ikke vilde troe det paa Skibet, Capitainen tog sin Kikkert og jeg havde Ret; det var et Bjerg ved Navarin jeg øinede. Ætna med sin hvide Snee var længst synlig. Paa Dækket var der broget Selskab; otte spanske Munke havde vi med fra Malta, de gik til Syrien og til de malebariske Kyster, en Beduin i sin hvide Burnusch og en Perser, der blev min Ven, skjøndt vi kun gjorte Pantomine; een Aften pegede han mod Himlen; jeg syntes da jeg maatte sige noget og udbrød med Begyndelsen af Genesis: Beraschid Bera Elohim!1192 det læste jeg jo i Skolen, og tale, veed De, maa jeg. »Yes Sir!« sagde han og det var vor hele Conversation. Den sjette Dag1193 passerede vi Cap Matapan og St Ange, paa dette sidste Forbjerg laae en eensom Eremithytte lige ved Brændingen. Her begyndte imidlertid Søen at gaae stærk, og fra Øen Cerigo til Syra havde jeg meget søeondt. Vi kom forbi Paros og Naxos og jeg var hvid som Marmoret paa hiin og lidende som Ariadne (auf ein anderer Maneer) var det paa Naxos.1194 Den syvende Dag laae vi ved Syra,1195 herfra skulde mit kjære Skib Leonidas til Constantinopel, jeg og mit Selskab til Athen maatte i Land at blive der til Leilighed fandtes eller tage Plads paa Krigs Dampskibet Lycurk der laae under Qvarantaine da det kom fra Alexandrien hvor Pesten nu raser. Qvarantainen vilde imidlertid kun blive 3 Dage, Opholdet paa Syra derimod uvist, jeg foreslog derfor de Andre at vi skulde gaae paa det saakaldte forpestede Skib; de havde ikke ret Lyst og nær ved havde jeg vaklet, men - voila! - jeg vil, sagde jeg og saa fik jeg fat i en Græker der roede mig ud og vips var jeg paa Skibs-Trappen; nu var det gjort, thi Grækeren pilede afsted fra Skibet. Syra saae jeg ellers ganske godt, jeg var vist 8 a 10 Timer i Land; det var den første græske By jeg traf, den lignede, i formindsket Maalestok, Neapel, men Husene vare kun een eller to Etager; over Gaderne vare udspændte Lærred og i alle Huse syntes man at handle. Hvor dog Grækerne see maleriske ud. Om Natten sov jeg godt paa Skibet og vaagnede først da vi kastede Anker i Piræus Bugten.1196 Jeg foretrak at holde min Qvarantaine paa Skibet og da den kun var to Dage gik Tiden ret godt; jeg begyndte der et Brev til Dem, men, som jeg har revet itu for at De kunde faae et med en Prospect af Athen, skjønt det giver ikke stort Begreb om Stedet. Det første Indtryk af Byen var, at den i et Nu var reist, da her skulde være et Marked, og at dette nu var i fuld Gang. Dronning[en]s Hofpræst en Holstener1197 kom strax hjem til mig; jeg boer i Hermesgaden med Udsigt til Bjerget Hymetos. Hansen1198 traf jeg senere hos Præsten, Champagnen knaldede ordentligt og - jeg er da nu en Athenienser.

Athen1199 den 2den April 1841.

Allerede har jeg været her i 9 Dage! Den græske Vinter har indfundet sig som en daarlig Sommer hjemme, det er umueligt at reise om i Landet, men hver Dag har jeg gjort Toure, Alt er nyt, Alt er værd at see - men Tiden flyver og kun en Maaned slaaer min Kasse til at være her, thi man maa betale, som var man i Engeland, dog nok om de dumme Penge, see blot selv at samle nogle og kom da herhid; hvert Skridt her er paa en klassisk Grund! hvad skal jeg fortælle Dem af det meget jeg har seet!, dog jeg vil kun tale om denne Dag, 1110 ) den De vist har tænkt paa mig! De skal høre hvorledes den er tilbragt. Imorges Klokken 8 gik jeg paa Acropolis1201 - tænk Dem en Klippe med en Slags Festnings Muur og indenfor denne de skjønneste Templer, som sønderslagne med en Gigants Haand. Mellem Nælder og vilde Agurker ligge store Marmorblokke, med lemlæstede deilige Basreliefs; rundt omkring Dødninghoveder af Tyrker og Græker og sprængte Bomber fra Venetianernes Tid. Bjerget Hymetos med sine hvide Marmorplette ligger til den ene Side og ud foran mig Klippen med Socrates Fængsel, hvor han og Plato talte om Udødelighed, og ligefor Havet med Ægina og den verdensberømte Bugt ved Salamis. De vil ikke lee af mig, naar jeg siger Dem jeg læste mit Fader vor og takkede Gud, der lod mig see denne Plet af Verden.1202 Da jeg kom fra Acropolis, blev jeg ført om af en græsk Professor1203 og saae det nye Slot, det er lidt større en Academiet i Sorøe, og pompeiansk indvendig. Professor Ross1204 der vidste at det var min Geburtsdag og at jeg havde bestemt den Dag at være i Delphi eller paa Parnas, vilde, da Veiret var ugunstig, dog feire den anden April; Tilfældet førte just to Rapsoder,1205 græske Sangere, fra Smyrna, her til; han lod dem synge for mig alle de berømteste græske Folkesange; det dannede en Slags græsk Historie; paa Huk sad de og sang til Mandolinen, først Grækernes Klage over deres Undertrykkelse; derpaa en Friheds Sang af Rigas,1206 en græsk Kjøbmand i Venedig der først ved sine Sange og ved at opdrage unge Grækere, vakte Friheds Følelsen, hvorfor han blev udleveret til Tyrkerne og dræbt; nu en Krigs Sang og derpaa en Vise til Kong Otto,1207 da han holdt sit Indtog i Nauplion; jeg var meget bevæget derved. Thi det var et Folks Historie i Toner og det er mere end i Ord; da greb Rapsoden i Strængene og tænk Dem, spillede et Potpouri af Fra Djavolo, Robert etc. - det klang saa afskyeligt, jeg syntes det var en Forudforkyndelse af at disse frankiske Melodier, fra alle Nationer, engang skulde fortrænge de originale. Det forstyrrede mig. De sang ogsaa en tyrkisk Vise og jeg tænkte paa Weyse og ønskede han havde hørt den characteristiske Sang; det lød, som om en Opiums Spiser havde en fæl Drøm og ganske sagte jamrede sig; Acompagnementet var den samme Tone og kun een, altid een. - Middagen tilbragte jeg hos Hofpræsten Lyth, hvor vi drak megen Champagne; han blev imidlertid jaloux paa Ross der havde moret mig saa kostelig ved Rapsoderne og sendte nu Bud efter en Kaffevært og en 6 a 7 Græker der dandsede smukt og nu fik jeg alle de eiendommeligste græske Dandse; jeg skal engang fortælle Dem om disse, Barnepigen, en blændende Skjønhed fra [Z]ea,1208 pyntede sig, tog sin Turban paa og dandsede som Terpsicore selv. -

Athen den 9 April 1841.

Efter at have seet Korinth,1209 der er høist interessant og dog kun er en moderne Ruin paa nogle Søiler nær, er jeg her igjen. - En yndig Landsby med en ødelagt Moskee, hvor jeg var nogle Timer glemmer jeg aldrig; her var rigere, end i Italien. I forgaars kom jeg til Grækernes store Friheds Fest, den 7de April;1210 Kongen og Dronningen græskklædte stode under en Tronhimmel i Kirken; Krigsmusik blandede sig med Præsternes Sang; om Aftenen var Athen ilumineret; paa et Transperant saae man en Gjæddebuk gnave en Viinstok med Underskrift: »man kan fortære mig til Roden, jeg voxer dog frem igjen!« Hele Acropolis var med Blus. - Dog hvor mit Brev tager sig fattigt ud! jeg kan ikke uden ved at udvikle i flere Ark give Dem et Begreb om det Eiendommelige og Skjønne jeg alt har seet, skjøndt jeg dog saa godt som endnu har ligget stille. Veiret har gjort at jeg ingen større Reiser har gjort; om 8 a 12 Dage er det imidlertid min Hensigt at ride gjennem Landet til Patras,1211 ja, jeg maa som alle Folk i Grækenland, til Hest; De skulde see mig saaledes med min Grækerhue1212 og Agojaten1213 ved Siden, han er saa malerisk klædt at det er en Lyst. En Reise til Constantinopel herfra vil, otte Dage i Constantinopel, een Dag i Smyrna og 14 Dage i Karantaine komme mig paa 100 Species; det har jeg ikke Raad til; det bedrøver mig; jeg er 21/2 Dag kun fra Constantinopel? men kun i Tilfælde af at ingen Slags Standsning skete, og jeg da efter den anden paafølgende Qvarantaine i Triest (der er 10 Dage) vilde i 3 Uger jage hjem, kunde jeg gaae over til Tyrkernes Hovedstad. Jeg har beregnet og atter beregnet, men jeg maa lade mig nøie med det deilige, men kostbare Grækenland. - I Begyndelsen af Juni er jeg i Wien, lad mig der finde Brev fra Dem. Dette Brev seer skrækkeligt ud, men det er skrevet med Staalpeen, og den forstaaer jeg ikke at styre. - Hansen og Kjøppen1214 have bedet mig at hilse Dem. Siig Deres kjære Fader den venligste og bedste Hilsen fra mig, og kan det gaae an da lad ham sige til Kongen at jeg elsker ham af min hele Sjæl, men det kan han nu sige paa en mere passende Maade. Hils Kocks og alle Børnene. Gud velsigne og glæde Dem min egen kjære Søster.

Broderen.

[I Marginen paa tredje Side ]: Hele Kreta c: Candia, veed De, staaer i dette Øieblik under Vaaben mod Tyrkerne.1215

[I Marginen paa anden Side ] Vil De lade Fru Læssøe læse dette Brev; om 14 Dage skriver jeg til hende og da lader hun Dem læse det Brev hun faaer.1216

[I Marginen paa første Side ] Lad mig vide om De har hørt fra den kjære Broder Christian i America.

[Paa en Lap, indklsæbet i Brevet ] Efterskrift (stukket ind i Brevet da det var forseglet).

I dette Øieblik faaer jeg Brev fra vor Konsul at Kongen og Dronningen af Grækenland vil see mig Søndag-Aften Paaskedag;1217 jeg skal møde i dyb Sorg, med Flor om Armen. Paaskefesten1218 glæder jeg mig meget til. De unge Grækerinder dandse da gjennem Gaderne. - Vil De ikke nok sende vor kjære Ingeborg en Hilsen og sige hende hvorledes jeg har det. Strax den første Dag jeg kom her til, skrev jeg til hendes Fader.1219 I dette Øieblik staaer der en Regnbue over Hymetos saa deilig, som jeg aldrig saae den og en heel Flok Kameler ligge under Palmen udenfor.

[Udskrift ] Frøken Henriette Wulff Søcadetacademiet i Amaliegaden

Copenhagen in Danimarka

via per Hamburgo

franco Triest

Tekst fra: H. C. Andersen og Henriette Wulff. En Brevveksling