Dato: 23. november 1835
Fra: Johan Hendrik Trützscher Hanck   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Herr Cand. Andersen.

I Tillid til Deres gamle Venskab, tager jeg mig den Frihed at bede Dem, levere Indlagte til Prof. Abrahams, hvem De ofte har omtalt som Deres Ven, og ledsage det med en Undskyldning, foruden den, Brevet allerede indeholder, for den Frihed, jeg, personlig ubekjendt, tager mig at erholde Raad hos Hr Prof. i mit Lærefag her ved Skolen!

Vi leve her Alle saa omtrent ved det Gamle, i Huslighed og Jevnmod, paa Tante Gusta nær, der har giennemgaaet en lang og haard Sygdom; giennemgaaet den, kan man vel egentlig ikke sige at hun har, da hun endnu er meget svag, men hun begynder dog igien en Smule at spille "Dominante", og deraf slutter sig at hun ikke er feig dennegang. At min Svigermoders Sind og Helbred lider ved det Samme, er saare naturligt; dog er hun ikke svagere, end det 70de Aar, hvori hun nu snart vil indtræde, kan medføre.

Med Betty Salomon fik Jette et par Breve fra Fru Lessø, som glæder hende usigelig, og vil endnu i mange Tider opretholde hendes Sindsstemning. Hendes, min og Alles, bekjendtes og ubekjendtes venligste Hilsen bede vi aflagt, saasnart De seer Fruen.

Ikke for at bestikke Dem, men for at bringe Deres gamle Fødeby og min gamle Pensel i Erindring, vedlægges denne lille Medaillon, som er tagen fra det Indre af Graabrødrekirken medens den stod under Nedbrydelse, og udigiennem den Aabning paa Muren under et Vindue, som maatte giøres, for at føre Altertavlen hentil Fruekirke. Jeg veed ikke, om De nogensinde seer min stakkels forskudte Avis; skulde det stundom skee, og kunde De maaske have deri fundet: at den gamle Gaard - Jøden David Israels paa Overgade, hvori man siger, Altertavlen er skaaren, nu er bleven moderniseret, og skal have forskellige Slags Indkvartering: i Stuen Conditor Dury, junior, paa Salen den mosaiske Menigheds Synagode, i Gaarden: et Garveri, og en af Dragonregimentets Munderingskamre.

Har De hørt Noget fra Guldberg siden han havde Kopperne? Man er ogsaa her temmelig bange for disse Giæster; saameget mere, som man vil sige, at ikke engang Revaccineringen hytter med Sikkerhed.

Alle Mine er dels inde hos Bedstemoder, dels andensteds omspredt, og jeg sidder her alene i Aften, men hilser paa det Hjerteligste i Alles Navn, og ligesaa paalidelig, som om det var skeet med paaholden Pen, paa det Venskabeligste!

J.H.Hanck

Odense 23 Novbr. [1835]

Aften, under Avisskrivningen

Tekst fra: Helge Topsøe-Jensen (kopi Rigsarkivet)