Dato: 21. juli 1847
Fra: H.C. Andersen   Til: Madseline Hanck
Sprog: dansk.

Kilburn near London 21 Juli 1847.

kjære Fru Hanck!

De og Deres Døttre maa dog vide hvorledes det gaaer mig, jeg veed at faae Mennesker tage Deel i min Skjæbne, saaledes, som De; jeg skriver og faaer maaskee da ogsaa en Skrivelse igjen; dette Brev læser een af Deres Døttre høit for Fru Lessøe og saaledes tænker jeg mig midt iblandt Dem. Hvor riig har ikke Tiden været siden jeg tog hjemme fra. De veed at jeg blev nogen Tid i Fyen, saae Skoven i hele sin Friskhed, som jeg ikke har seet den siden jeg var en lille Dreng; jeg dykkede mig ret ind i det Grønne og havde en Følelse, som Søefuglen der slaaer ned i sit grønne gjennemsigtige Element. Over Hamborg tog jeg til Oldenborg hvor jeg blev fire Dage; ved Taffelet hos Storhertugen fortalte den gamle Overhovmesterinde en Anecdote om Dronning Mathilde hvori ligger noget ret Poetisk. Overhovmesterindens Fader var med at overføre Mathilde fra Engeland til Danmark, det blæste stærkt og det store Flag hvori var forenet det danske og engelske skildtes ad; Mathilde satte sig da paa Dækket og syede med Naal og Traad Flaggene sammen, i Haab om at hæve det onde Varsel. - Fra Oldenborg kom jeg ind i Holland, der er den yndigste Idyl i Verden; Alt saa mildt, saa smilende og en Nethed, en Reenhed, lige til de mindre Landeveie, saa man troer at det Hele er et Legetøi, seet i Forstyrreises Glas. I alle Kirketaarne klinge Klokkespillene, alt har noget festligt, noget søndagsagtig. - Mine Skrifter ere vel alle meget udbredte i Tydskland, men saaledes som i Holland og Engeland, er det ikke Tilfældet; jeg er der forunderlig bekjendt og afholdt. Allerede i Amsterdam saae jeg mit Portræt, stukket i Holland, hænge i Boutikvinduerne og da jeg kom til Haag fik jeg det klareste Beviis paa Hollændernes Kjærlighed til mig; i største hast blev i eet af Byens første Hoteller arangeret en Fest for mig; Kunstnere og Lærde bøde mig velkommen; mange Skaaler bleve drukne og een især rørte mig, ja glædede mig mere end al den Hæder man viiste mig, man udbragte gamle Collins Skaal; min Biographie var nylig udkommet i hollandsk Oversættelse og man vidste hvad Collin havde været og er mig. De hollandske Aviser have mældt en heel Deel om denne Fest, men det har vel neppe været optaget i danske Aviser, da det er om mig, som man hjemme stiller saa lavt, som de andre Lande sætte, maaskee, for høit, altsaa jeg maa selv fortælle det. - Over Rotterdam kom jeg til London, der er Byen for alle Byer; den eneste Stad jeg veed at nævne den sammen med, uagtet Ligheden ligger i Modsætningen, er Rom. Det vil sige, London er Livet og Virksomheden selv, den er den travle Dag, Rom er Natten, den stille, tankevækkende Nat. Man siger det er vanskeligt for en Fremmet at komme her ind i de aristokratiske Kredse, see Livet her, jeg kan ikke sige det, jeg er lige sprunget der ind og har fundet den hjerteligste Modtagelse, de venligste Mennesker! hos Lord Palmerston, gjorte jeg min første Indtrædelse i den store Verden og siden er jeg revet hen i den, som ved en Malstrøm, nu har jeg seet det Liv, prøvet at røre mig i denne Susen og Brusen; ogsaa det vil have sit aandelige Udbytte; jeg er imidlertid ihøieste Grad angrebet deraf, De veed, mit Legeme ikke er stærkt og nu har jeg i henved tre Uger holdt ud til Morgenstunden; ganske lidende er jeg derfor taget ud paa Landet, hvor Hofraad Hambro har aabnet mig sin Søns Villa, her ligger jeg ganske ene, hviler og tager Luft. Mueligviis reiser jeg den 8te August til Skottland; Walter Skotts Familie have viist mig stor Velvillie; Dickens er mig en elskelig Personlighed, som en gammel Ven fløi han mig imøde; vi saaes første Gang ved en Dinee Lady Blessington gjorte for min Skyld. Jenny Lind har jeg kun seet to Gange, hun boer over en dansk Miil fra mig og jeg er evig og altid indbudt, vi maae skrive til hinanden; jeg har imidlertid spiist hos hende een Middag, hun har et heelt Huus og en lille Have, desuden hørt hende i Sonambula; (en Parquet-Billet koster omtrent 50 Rbdlr). Mit Portræt hænge i Bogladerne ved Siden af Jenny Linds, et nyt kommer i næste Uge og min Buste bliver gjort. - En engelsk Boghandler har fra Kjøbenhavn ladet forskrive mine Skrifter paa dansk, de gaae særdeles vel af siger han, i det flere Engelændere lægge sig efter dansk for at læse mig; jeg har her et forunderligt stort Publicum og som jeg hører er det ikke de høiere Klasser og Forfattere, som kjende mig, men Folket; en smuk Artikkelom mig, den fik mig Taarer i Øinene, stod nylig i litterary gazette, men det veed man ikke i Danmark og bryder sig ikke om, jeg er nu der engang den forkastede Hjørnesteen og naar jeg ret tænker paa Behandlingen der, Dommen over mig og mine Skrifter, der nu flyve ud over alle Lande, saa ligger det tungt paa mit Hjerte. Brød har man givet mig hjemme, men aldrig Ære, og det er dog det himmelske Brød der har den største Kraft. - Fru Lessøe ryster vel paa Hovedet, men det er menneskeligt hvad jeg føler. Glæder De mig i Løbet af 14 Dage fra Dato med Brev, da send det her til London til det danske Gesantskab, skriver De senere, saa send det til Weimar til Kammerherre Beaulieu de Marconnay; jeg gaaer hjem over Weimar, hvor jeg er indbudt af Arvestorhertugen, som jeg har mødt her i London. Ahasverus er færdig og solgt i Leipzig og London, dette bliver mit første Arbeide der jevnsidig kommer ud i tre forskjellige Lande. Beed Fru Lessøe hilse sine Sønner og De selv bringer Ludvig og Augusta min Hilsen. Deres inderlig hengivne

H.C. Andersen.

[Udskrift:] Velædle Fru Hanck

Frederiksborggade No 31 første Sal Kjøbenhavn

anbefales

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 866-69)