Dato: 12. juni 1872
Fra: H.C. Andersen   Til: Mathilde Ørsted
Sprog: dansk.

Basnæs ved Skjælskøer

den 12 Juni 1872

Kjære Frøken Ørsted!

I Innsbruck, paa min Hjemreise fik jeg Deres venlige Brev, som De for længst skulde have modtaget Tak og Hilsen for, men netop lige efter Modtagelsen af Brevet havde jeg et Uheld, der kunde have blevet slemt nok, men jeg var dog ogsaa her en "Lykke-Peer", kun at jeg følte mig mindre oplagt til at skrive Breve. Jeg vaagnede en Nat, min Madrasse, under mig, var ikke godt lagt, den laae saa skjørt at jeg let kunde glide ud af Sengen, for at dette ikke skulde skee reiste jeg mig halvt op og vilde rette Feilen, men jeg gleed og da jeg greb fat i Konsolen tæt/ ved, gav denne ikke Støtte, men styrtede om og nu fløi jeg , naturligviis, paa Hovedet ud af Sengen, faldt tungt, slog Tinding, Knæet og hele den ene Side. Da imidlertid intet Been var knækket kaldte jeg ikke Læge hid, men badede mig flittigt med Arnika, denne skulde være blandet med Vand, det blev den ikke og efter otte Dage, da de brogede Farver paa de stødte Steder tabte sig, blev hele Huden, vidt om, rød og brændende, jeg tog da Tjæresæbe og vaskede mig med, men da blev det Onde værre, jeg maatte derfor, i Hamborg, kjøre hen til en Læge, som sagde at jeg havde behandlet mig selv reent galt og ordinerede alene cold cream; denne har hjulpet; dog endnu, det er 20 Dage siden Faldet, har jeg Mindelse/ især om min Kuur. De seer at jeg under slig Stemning og Tilstand ikke har følt mig ret oplagt til at krive. Reisen har ellers frembrudt flere lyse, deilige Momenter. Over Garda-Søen gik jeg med Bloch til Verona og Venedig, altid havde vi deiligt Veir paa de to Dage nær vi vare i Riva ved Garda-Søen. I Munchen og Nurnberg bleve vi at Par Dage og under Opholdet i Hamborg traf jeg i Hotel da l’Europe Deres Veninde Fru Gottschalk og hendes Mand; de kom fra Paris; hun havde sin sædvanlige Maade at tale og spørge paa, den jeg ikke synes om, men han var saare godmodig og hun høist elskværdig, jeg sagde hende da, i Mandens Paahør, den gamle Historie med ham om hans Drillerie i Anledning af min Brystnaal jeg troede tabt, hvorledes han/ altid, Aar ud, Aar ind, kom med det samme Drilleri og da vi traf sammen hos Ørsteds vel ikke sagde et Ord om dem, med ved sit stirrende Blik, ideligt henvendt paa mit Bryst, irriterede mig saa jeg brød løs og de Andre maatte tro jeg var den Fornærmende; hun gik ind derpaa, han var høist godmodig under hele Fortællingen, - og saa rakte jeg ham Haanden, lovede at besøge dem i Byen; hun tog glad og hjertelig derimod og han lovede at illuminere naar jeg kom! ja, saa ere vi altsaa nu forsonede! I morgen eller overmorgen tager jeg til Kjøbenhavn, det vil sige ud til Melchiors paa "Rolighed". Lad mig, om ikke længe, erfare hvor i Verden De og Deres Moder ere og lad mig høre at de Begge ere vel. Hils hjerteligt fra Deres

hengivne H. C. Andersen!

Tekst fra: H.C. Andersens Hus