Dato: 29. januar 1840
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Aug. Cronholm
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn d. 29 Januar 1840.

Kjære Hr. Magister.

Min bedste Tak for al Deres Venlighed imod mig! Jeg har ikke besvaret Deres lsrev tidligere, da jeg hver Dag ventede paa Nytaars" gaven «Hertha»; denne er først igaar den 28 Januar kommet i mine Hænder; jeg kan ikke ret udtale den veemodig glade Følelse Dc vakte hos mig; De viser mig for stor eD Ære, ved at sætte mit Portrait foran; jeg lægger her i dette Epistel nogle Ord til den unge Mand, som har skrevet det venlige Digt til mig, beed ham sige mig sit rette Navn, jeg skal da sende ham i Ugen, som kommer mit nyeste Arbeide Mulatten, ogsaa Dem tillader jeg mig at sende et Exemplar, men for at vende tilbage til «Hertha», den smukke Udstyrelse overraskede mig, vi have ingen Nytaarsgave der i denne Henseende kunde stilles ved Siden. Det er ogsaa glædeligt at see saa mange unge friske Skud i Nabolandets Digterhave. Musik-Bilagerne have meget interesseret mig, De maa paa det hjerteligste takke Komponisten til «Jeg er en Skandinav». Sig mig hvor han opholder sig, da vil jeg selv udtale min Tak.

Hvad Nyheder paa denne Side Sundet angaar, da kan jeg meddele Dem følgende, men De ved nok at jeg ønsker ikke at nævnes som Correspondenten, da Deres Avis altid bliver oversat i de danske Blade.

Om Kongens Bisættelse i Roeskilde har De læst, det smukkeste var Alt hvad Bønderne gjorde, jeg har i min Cantate søgt at gjengive dette. Igaar, just paa den afdøde Konges Fødselsdag havde Studenterforeningen om Middagen Klokken to sin Sørgefest over Kongen og om Aftenen Klokken 7 havde Universitetet sin, men der er neppe nogen Sammenligning! Universitetets forekom mig mere som en historisk Fest, Studenterforeningens som en sand Sørgefest. Vi havde beklædt hele vor store Sal med sorte Drapperier og i Baggrunden anbragt Kongens Buste med en Egekrands om, langs hele Væggen, paa den sorte Grund hang store Skjolde med Danmarks og alle Provindsernes særskildte Vaaben paa, desuden et Skjold med Minerva omvundet med Flor. Jeg havde skrevet Cantaten, som jeg her lader følge med og troer at den lille Sang, der i selve Programmet er betegnet, vil kunde interessere de svenske Naboer at læse. Hartmann havde componeret en høist genial Musik og Digteren H.P. Holst holdt en Tale paa Vers, der var lige saa dybt følt, som poetisk smuk, jeg saae flere græde. Thorvaldsen, Oehlenschlager, Collin og flere ældre hædrede Mænd toge Deel i Festen, og der var en Stilhed og Alvor, som gav det Hele det mest rørende Præg. I Universitetet var derimod ikke saa smukt decoreret, Cantaten var af Heiberg og særdeles skjøn, Musikken af vor berømte Weyse. Alle Prindserne vare her tilstede og Talen holdtes af rector magnificus dr Ole Bang og var meget interressant.

Paa Mandag aabnes igjen Theatret og det skeer med mit Drama Mulatten. Glæd mig nu snart med et lille Brev og jeg lover Dem for Deres Nytaarsgave næste Aar selv at levere to af de allerbedste Stykker jeg skriver samt skaffe Dem Bidrag fra vore berømteste Digtere. Lev vel!

Med sand Høiagtelse og Venskab

H. C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm