Dato: 7. april 1841
Fra: H.C. Andersen   Til: Carsten Hauch
Sprog: dansk.

Athen den 7 April 1841

Kjære, kjære Hauch!

Det er fra Minervas By, mit Brev kommer; det havde jeg alt længe besluttet, at herfra maatte De have et Brev. Hvor meget Nyt og Interessant har jeg ikke oplevet, siden De sidst gjennem mit Brev til Ingemann hørte fra mig. Jeg reiste fra Rom strax efter Carnevalet og fandt ved min Ankomst (til Neapel) et Brev fra Hjemmet med et Creditiv paa 350 Specier; jeg behøvede altsaa ei strax at vende mod Norden,og jeg besluttede nu at gaae til Sicilien; men Dampskibene gik saa krydsende, at det ei lod sig bringe anderledes i Orden, end at enten blive en Maaned paa Sicilien, og dertil slog min Kasse ikke til, naar jeg vilde til Grækenland, eller ogsaa maatte jeg strax indskibe mig lige til Malta. - Det var vinterligt i Neapel; alle Bjerge laae med Snee, og dog brændte Solen; jeg fik et Anfald af Feber, maatte strax aarelades, og det hjalp. Den femtende Marts gik jeg ombord paa det franske Krigs-Dampskib "Leonidas" og var efter to Dages Seilads, hvor jeg saae Siciliens Kyst. - Ætna var med Snee ned til Foden - paa Malta. Her var en africansk Hede. Palmerne voxede i Voldgraven, og disse Palmer vare omtrent de eneste Træer, jeg saae paa den hele Ø; jeg kjørte meget omkring hele Dagen, saae, hvad der var at see, og fik et ret godt Indtryk af Landet og Folket. De to næste Nætter og Dage derimod øinede vi ikke Land; men Havet var blikstille; delpiner, store, sorte Havheste, væltede sig foran os; der gik underlige Flammer gjennem Vandet, phosphorisk Glands, somkunde det lyne fra Dybet. Venus-Stjernen skinnede saa klart, at den kastede en Stribe over Vandet, som Maanen hjemme hos os; midt paa Dækket sad en sælsom Gruppe; en Perker, en Tyrk, en Beduin og en Maurer fra Malta. Ved Cap Malia saae jeg en eensom Hytte tætved Brændingen; det var en græsk Eremit, som i mange Aar skal have levet her. Seiladsen i Archipelagus var lidt ubehagelig; jeg blev søsyg og var det, til vi naaede Syra, der er Mellemstation mellem Orient og Occident. Her saae jeg den første Græske By, der langt overgik min Forventning; men den kappes ogsaa i Rang med Athen, den var maaskee som Odense, muligt lidt mindre. Mit Skib skulde til Constantinopel; jeg maatte altsaa paa Syra vente Skibsleilighed til Athen eller vælge at gaae ombord paa et fra Alexandrien indtruffet Skib, der endnu skulde gjøre tre Dages Qvarantaine, naar det kom til Piræus; jeg valgte dette og steg i Skibet. Næste Morgen laae vi alt i Piræus-Bugten og havde Ægina og Bugten ved Salamis bag os, Bjerget Hymettos og Parnas ligefor. Saa skjønne Bjergformationer, som Grækenland har, eier neppe Italien! Himlen forekommer mig ogsaa her langt høiere. Den 24de var jeg fri for Qvarantainen og rullede til Athen. For 8 à 9 Aar siden roede man over en Sump hertil; nu gaaer her en smuk Vei, fuld af Vogne; man seer kun meget faa Kameler; den eensomme Khan ved Olieskoven er et simpelt men venligt Forfriksningssted. Mankan næsten sige, at Athen voxer med hver Time; Huse og Gader skyde op af Gruset; flere Gader see ganske ud somvore Boutikker paa et Marked: Telte ere spændte ud, alle Slags Barer ere til Skue, og smukke Grækerdrenge sidde paa Hug og sælge; enkelte Qvarterer af Byen ere kun Grushobe, og midt i disse seer man et Hul; det er Indgangen til en Bolig; man maa see sig for ved hvert Skridt; thi man staaer pludseligt ved en Brønd uden mindste Rækværk; rundtom ligge Capitæler, sønderbrudte Marmor-Basreliefs, rundtom staae sønderbrudte Kirker med de brogede Helgenbilleder paa Væggene; Tyrkerne have kradset hvert Ansigt itu og skudt Kugler gjennem Øine og Mund paa Christus. Dagligt gaaer jeg op paa Acropolis; Udsigten er mageløs og Stedet selv en sønderbrudt Feeverden; vilde Aurker voxe hen over Pantheons Trin; rundtom ligge ujordede Dødningehoveder af Tyrker og Grækere; rundtom sees hele Bomber ra Ventianernes Tid. Jeg har været i Socrates' Fængsel; det er to smaa, firkantede Huller i en Klippe tætved Athen; ved Indgangen voxede deilige, røde Blomster; jeg plukkede en og tænkte paa Oehlenschlæger; vil De give ham denne Blomst fra mig? Han vil ikke lee ad mig derfor. Siig ham ogsaa, at han tidt er i min Tanke, og at det rørte mig og gjorde mig godt, at han var med ved den lille Afskedsfest, mine Venner gave mig hjemme, da jeg reiste. Mit bedre Jeg skatter i ham Digteren og Mennesket mere, end jeg kan udtale eller nogen Tid vil kunne sige ahm. - Jeg har her i Athen fundet en saadan Gjæstfrihed hos Landsmænd og Fremmede, mødt saa megen Opmærksomhed, at jeg er ovrrasket. Dronningens Hofpræst Lüth og den bekjendte Dr. Ross feirede Begge min Fødselsdag den 2den April; at Champagnen knaldede, at vi spiste som i en dansk Stad, var ikke Hovedsagen; noget ret Eiendommeligt bragte de ogsaa tilveie. Jeg vilde have feiret den Dag i Delphi; men Vinteren er ogsaa kommen her, selv Hymettos ligger med Snee; det var umuligt i dette uveibare land at reise. Ross fik da fat paa to Rapsoder fra Smyrna, og de sang for mig alle deres berømteste, græske Sange, der fik mig Taarer i Øinene; thi det var Folkets hele Historie. De sang om deres Jammersdage, Rhigas Friheds-Sange og Kamp-Viser, Kong Ottos Indtog i nNauplion, og endte med - det var fælt at høre - et Potpourri fra "Fra Diavolo" og "Robert", ret som vilde de sige: "Saaledes komme nu alle de franske Melodier og slukke alle de eiendommelige Sange!" Præsten Lüth bestilte nogle Grækere til at dandse for mig; jeg saae alle deres Dandse. - Klostret Daphne og Elusis har jeg seet. Jeg har væeret i de øde Bjerge, hvor Alt duftede af Timian, hvor vi ikke mødte et Menneske i flere Timer, og hvor Skyerne hang som et forstenet Vandfald ned ad Fjeldvæggene. Jeg har været til Cabinetsprædiken hos Dronningen; Psalmerne bleve sugne til et Claveer; jeg var forunderligt bevæget derved, som aldrig hjemme. En Reise til Marathon var halvt fuldendt; da blev det Skylregn og Storm; saaledes har jeg seet den store Slette. Platos Academie er en stenet Ager, Floden Cephisus en Bæk, man kan hoppe over. Hvor Folket er maleriskt, hvor Landet er storartet! Men det er en Ruin, et Vildnis! Igaar var det Grækernes Frihedsfest, igaar var det den Dag, det første Tyrkerblod flød! Kongen og Dronningen, græsk klædte, kjørte til Kirken. Denne er som en lille Landsbykirke hos os. De stode under hele Ceremonien; paa Gulvet under en Thronhimmel havde de Plads;ministre og Embedsmænd fyldte Kirken; men jeg var ved Begunstigelse tilstede; præsternes Sang blandede sig med krigerisk Musik. Om Aftenen var hele Byen og Akropolis illumineret; blandt de mange ransparenter var der eet især, som behagede meest, nemlig en Gedebuk, der aad af et Viintræ med Underskrift: "Jeg kan fortæres til Roden; men jeg voxer dog frem igjen!" Hele Gader vrimlede af festligt kædte Grækere; men ikke eet Fruentimmer saae man uden paa Balconerne: - Jeg troer ikke, at Catholikkerne ere saa strenge med deres Faste som Grækerne; men Paaske-Glæden er derfor ogsaa her mere jublende. Man siger mig, at jeg her vil opleve Folkets meest characteristiske Fest: Langredag-Nat drage demed Fakler og Christi Liigbaare gjennem Gaderne; paaskedag dandse alle de unge Piger gjennem Byen. Jeg faaer det at see! - Det var mit høieste Ønske at gaae herfra til Smyrna, det er kun 24 Timer med Dampskibet, og derpaa til Constantinopel og enten Donau-Veien hjem eller over Triest; men det vil komme mig paa 100 Species mere, end jeg har, dersom jeg ikke fra Triest eller Wien i flyvende Fart vil jage hjem, og det allerede i Juni. Min Qvarantaine paa Syra vil koste, siger man,henved tre Species dagligt, og den varer der fjorten Dage, og senere har jeg ti lignende i Triest. Gaaer jeg over Malta, da har jeg fire og tyve Dages Qvarantaine, der er endnu dyrere; ganske engelsk! Det er sørgeligt; men jeg vil ikke fordærve mig Øieblikket her! Om otte Dage, dersom Veiret tillader det, gaaer jeg gjennem Landet til Patras. Lad mig i Wien de første Dage i Juni finde et Brev fra Dem; det vil glæde mig saa meget. - De veed vel af Aviserne, at Cretenserne have grebet Vaaben. - Pesten er brudt ud paa et engelsk Skib, der er kommet fra Marmaritza; otte Mennesker ere allerede døde. - Hils Deres kjære Kone og alle Børnene! Lad Ingemann læse denne Epistel; han og hans Kone ere saa tidt i min Tanke, og jeg haaber heni Sommeren paa Hjemreisen at komme en Morgen med Dagvognen fra Grækenland - til Sorø, for at blive der en Dags Tid og see mine Kjære der! Gud velsigne og glæde dem, som de have glædet mig! Naar De skriver til Wien, da lad Brevet gaae til vort Gesandtskab der eller poste restante. - Køppen i Piræus hilser Birck; jeg ogsaa. Vil De hilse Lorenzen og Enhver i Sorø, der venligt erindrer mig. Og nu, nok engang, lev vel, til vi sees!

Deres Dem inderligt hengivne

H. C. Andersen

E.S.

En græsk Folke-Sang, der endnu ikke er oversat, har jeg faaet af Dr. Ulrik; den er her, uforandret, men Originalen har et smukt Verstemaal.

"Den fortryllede Elsker

Flyv, flyv sorte Fugle, og flyv med Gud! Tag tusinde Hilsener med til min Kjæreste! Komme I til Athen, til mit Fødsted: der staaer i Gaarden, tæt op til Porten, et Æbletræ: sætter Eder i de grønne Grene og synger for hende, den Eneste, jeg har elsket; siig hende fra mig, at hun maa ikke vente paa mig, ikke længes; thi da hun kom til Landet, hvor jeg er, blev jeg Slave, maatte ægte Enkens Datter, Troldqvindens Datter, hende, som fortryller Flodernes Løb, at de ikke flyde, hende, som fortryller Havets Strømme, saa SKibene staae stille, hende som fortryller Brøndene, at de ikke rinde; hun har ogsaa fortryllet mig, saa at jeg maa blive her; tænker jeg paa at flye, da bliver det Regn og Snee; vender jeg om til hende, da skinner igjen den klare Sol".

Er det ikke et høist poetisk Digt? Versemaalet er som sagt, smukt, f.Ex. "Flyv herfra, I sorte Fugle! Flyv, ja flyv med Gud!"

Paa Søndag skal jeg presenteres for Kongen og Dronnigen af Grækenland.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost