Dato: 30. oktober 1840
Fra: Frederik Christian Hillerup   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Farvel til H. C. Andersen

-

Til fjerne sølvblaae Vande,
Til eviggrønne Strande
Du sætter da Din Hu!
Henover Land og Bølge
Vor Tanke Dig skal følge,
Hvor end du sværmer nu.


Chor.
Os Phantasien trylle kan
Med Dig til hvert et Land.

Saa meget Du har skuet,
Som har Dit Bryst opluet
Til mangen liflig Sang.
Dog, Længslen vaagner atter:
Dens dybe Sprog du fatter,
Og vandrer saa Din Gang.

Chor.
Hvad længst for Sjelen selv opgik
Det skue skal Dit Blik.

Hist vinker Dig det grønne
Trinakrien, det skjønne;
Af Havet op det staaer.
Paa Ætna Sneen blinker -
Den høie Sappho vinker,
Og Lyren mægtigt slaaer.

Chor.
Hvor dybt hun sank i Bølgens Favn,
Gaaer Skibet med sin Stavn.

Dog, hende Du forlader;
De duftende Syclader
Dig vinke længer frem.
Fra Delos Toner bæve,
Som Digterhjertet hæve;
O, qvæg Dig huldt ved dem!

Chor.
Naar Naxos staaer for Dit Compas,
For Bacchus tøm et Glas!
Den Stab Du snart skal skue,
Hvorfra Minervas Lue
Gav Jorden Lys og Liv.
Der toned' Lyrens Strænge;
Og toned' stærkt og længe
Som Poesiens "Bliv!"

Chor.
Der grønnes Daphnes Laurbærkrands
I evig Ungdoms Glands.

Men bort fra Oldtids Haller
Det stolte Stambul kalder
Dig med sit Tryllespil.
Moskeens høie Tinder,
De deilige Slavinder,
Du henrykt skue vil!

Chor.
Den søde Mund, den fine Kind,
Fælt hyller Sløret ind.

O, vogt Dig, kjære Digter,
At ei Dig Trolddom svigter
I Paradisets Favn!
Pluk Blomsterne, som smile,
Men lee ad Amors Pile!
De gi'er kun Suk og Savn.

Chor.
Hvis Elskov kommer Dig paatvers,
Da sæt den ud i Vers!

De Syner, som Dig qvæge,
Du gribe og dem præge
Med Jubel i Din Sjel!
O nyd dem, disse Dage,
Og bring os Frugt tilbage
Hist fra Castales Væld!

Chor.
Og nu Farvel, Farvel, vor Ven!
Syng snart for os igjen!

F. C. Hillerup

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost