Dato: 25. april 1841
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

del af Brev

Constantinopel eller rettere Pera

den 25 April 1841.

Kjære, kjære Jette Collin!

Imorges Klokken 6 kom jeg her til. Reisen har været mindre behagelig, jeg har ret følt mig langt ude i Verden og prøvet ondt Veir, nu synes jeg igjen at Hjemmet og mine Kjære der er mig nær, i det jeg med Tankerne flyver til dem; og dog næsten ønsker jeg, ikke at tænke paa dem thi jeg bliver for blød derved. Afskeden fra Grækenland var mig meget tung; jeg havde fundet en Gjæstfrihed, en Kjærlighed jeg aldrig turde vente; Professor Rosz blev mig især kjær; han og flere Landsmænd, samt Præsten Lyth med Kone fulgte mig ombord; da de var bort[e] kom den østeriske Gesant; jeg fortjener virkelig ikke al den Godhed Menneskene vise mig. Jeg var ret bedrøvet ved at reise fra Athenen, disse kjære Mennesker her seer jeg nok aldrig meer. Klokken 5 om Aftenen skulde vi have været afsted, men det franske Dampskib Eurotas , som jeg gik med, ventede Depescher og vi kom ei bort før næste Morgen Kl 4; da vi om Eftermiddagen naaede Syra, var det Dampskib jeg skulde med ikke indtruffet for Storm, jeg maatte da alene arangere mig i et uhyggeligt Logi; herfra blev jeg hentet paa Poletiet, der vilde have Fingre i en mistænkt Tydsker, jeg slap da og kom næste Morgen afsted med Dampskibet Rhamses, her var næsten kun Græker ombord; Fruentimerne gjorte en frygtelig Støi; vi fik stærk Søegang, denne tiltog i en Grad, at jeg virkelig troede at det var min sidste Time, jeg tænkte ret paa dem Alle hjemme og ønskede at jeg ei havde skjændt paa Eduard i dette Brev; Qvinderne hylede saa fælt; jeg gik da ned i min Køie, men laae saa lang jeg var hen ad Gulvet og det knagede og bragede i det hele Skib. Jeg var slemt søesyg. Næste Middag landede vi i Asien; jeg gik alene om i Smyrnas Gader og kjøbte nogle smaa Ting for mine Veninder hjemme i Danmark. Gaderne vare halv som Peer madsens Gang og hvert Øieblik kom der Kameler og engang to Strudlser, jeg maatte gaae op paa Skjødet af en Tyrk der laae i sit lave Vindue. Er man bange for Pest maa man ei berøre Folk, siger man; ja det er godt nok sagt, men hvor jeg gik maatte jeg knuge mig mellem Jøder, Græker og Tyrker! hvor det var en Maskerade! Fra Smyrna var Søen heller ikke god. Dardanellerne, som vi passerede igaar fandt jeg mere interesante en[d] smukke. Asien har maleriske Bjerge, Europa var saa aldeles dansk, og det ikke af det bedste danske og saa hundekold oven paa Smyrnas Hede, at jeg har seet ligesaa smukt og bedre hjemme; dog det er sandt, det snakke vi nok ikke om. Her fik vi en tyrkisk Officeer med sine tre Koner og to sorte Slavinder om bord, desuden et halvhundred Tyrker, som maatte skyde deres Pistoler af før de kom om bord. Konerne havde sortfarvede Negle og Fingerspidser; kun Øinene kunde man see, men de vare s'gu deilige! uh, hvor de lynede og galede! imidlertid var Sløret saa tyndt at den røde Mund skinnede igjennem og man saae alle Former; jeg fik snart en Ven mellem Tyrkerne, han improviserede et Vers til mig, som jeg har gjemt. I Marmorhavet gik Søen igjen slemt, men jeg slap for Søesyge da jeg laae som en Pind i min Køye; imorges i en kold, graae Morgen saae vi Constantinopel. Den ligner af alle de Byer jeg kjender, meest Stockholm, men der er mere Phantasie i det Hele! det er en By, stor, som Paris; vi kom forbi Slottet hvor alle Henrettelser skee og forbi Seraillet der saae ligesaa venligt, som østerlandsk ud. Alene, med en Tyrk, seilede jeg i Land og boer nu i Pera hos Monsieur Blondél; jeg er som kommet til Paris, naar jeg tænker paa det fattige Grækenland; Verten bød mig et særdeles smukt Værelse og Kost for 2 1/2 Species daglig, jeg var oeconomisk, tog det mindste han havde og vinder derved i 10 Dage omtrent 5 Species, for disse kjøber jeg Smaating til mine Venner hjemme, dersom kun ikke Østerige tager det fra mig. I Eftermiddag har jeg seet Byen i Solskin! nei hvor den

er malerisk! vor Minister boer 5 Miil herfra, den østeriske Menister har allerede indbudt mig til Thee iaften, jeg har mældt mig træt af Reisen og er indbudt til imorgen Middag. Den græske Minister, Christides har alt sendt mig sit Vesitkort, saa det begynder jo ganske net! nu slutter jeg dette Brev om nogle Dage. Jeg er saa træt! God Nat! sov vel! Kys Wulle!

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost