H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Signe Læssøe 28. april 1841

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: +Rigsarkivet

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 28. april 1841
Fra: H.C. Andersen   Til: Signe Læssøe
Sprog: dansk.

Constantinopel den 28 April 1841. Kjære Fru Læssøe!

Fra Grækenland skrev jeg Jette Wulff til og bad hende lade Dem læse Brevet for at De kunde høre hvorledes jeg levede og hvad jeg havde seet. Jeg forudsætter at De har læst Brevet og beder nu Dem til Gjengjæld, at hun igjen maa læse dette. De veed altsaa at jeg efter Carnevalet tog til Neapel og at jeg der fik Feber saa jeg maatte aarelades, men strax da jeg kom mig og mine Finantser tillod det, indskibede mig over Malta til Grækenland. Herfra vil jeg altsaa nu begynde min Fortælling der skal, om Gud vil, naar vi mødes, blive bedre og fuldstændigere. Alle Reise-Besværligheder gjør man Bekjendtskab med i Grækenland, men høist interesant er og bliver dog en Vandring i dette Land. Bjergenes Former og Farver overgaae Italiens og man seer her foran sig ikke eet Bjerg, men altid tre a fire bag hinanden, enkelte Steder 6, og hver med sin forskjellige Nuance af Blaat og Lilla. Den vilde Timian og Cypresbuskene udbrede en stærk Duft for Hestens Fødder i det man rider frem i dette Øde. Lange, lange Strækninger sees ikke et menneskeligt Væsen, ingen Huse, kun Ruiner af en Kirke, hvor endnu Helgenbillederne staae paa Muren, men Ansigterne ere kradsede ud af Tyrkerne, Christus er skudt med Flid, gjennem Øine og Mund. Store Land-Skildpader slæbe sig hen mellem Buskene, hvor man da ofte finder Torsoen af en Marmor-Løve, det sædvanlige Gravmonument i Oldtiden. Jeg oplevede een af Grækernes interesanteste Fester, nemlig Paaske. Langfredag Nat drog Præsterne med Christi Kiste gjennem Gaderne, Kisten var af Glas og fyldt med Blomster; alle Græker fulgte med et brændende Lys og Sørgemusik lød. Det havde en forunderlig Virkning. Natten før Paaskeedag var Kongen og alle i Kirke; paa Slaget 12 forkyndte Præsten: Christus er opstanden! jublende gjentog hele Folket det; (nu var nemlig Fasten forbi, og Fasten er streng) de dandsede med Lys gjennem Gaderne, Geværer bleve skudte af; man stegte hele Lam udenfor Husene og i to, tre Dage dandsede de unge Karle gjennem Gaderne og foran Jupiters og Theseus Tempel. En lang Række med en Slags Chorfører, omtrent som paa gamle Basreliefs dandsede og jublede de. Jeg er blevet præsenteret for Kongen og Dronningen af Grækenland, der begge vare høist naadige og elskværdige mod mig. Den berømte Prokesch-Osten, østerisk Menister i Athen, der har reist saa meget i Orienten og skrevet derom var særdeles nydelig mod mig, jeg kom ofte der i Huset og blev meget indført i den diplomatiske Verden. Mine Landsmænd viiste mig saa særdeles Opmærksomhed og den bekjendte Professor Rosz, Holsteneren, har ret været mig en Ven, saa De kan troe jeg med en Slags Veemod forlod Grækenland; jeg havde Valget, enten at blive i Tydskland til i October Maaned eller at faae Constantinopel og see, men da maatte vende hjem allerede i Juli; jeg kjæmpede længe med mig selv og troer nu at have valgt det Bedste; jeg er taget til Constantinopel. Piræus forlod jeg den 20 April og gik med Dampskibet Eurotas til Øen Syra, derfra med R h a m s e s i et meget ondt Veir over til lille Asien. Vi havde mange græske Qvinder med, de hylede fælt, Søen gik, saa jeg ventede at min Reise var forbi for stedse; Skibet knagede, og til dette fik jeg at høre at ganske anderledes Søegang ventede mig i det sorte Hav, dersom jeg, efter min Bestemmelse, tog den Vei hjem. Smyrna ligger smukt og her var Sommer, som paa Malta; her vrimlede af alle Nationer i de smalle skidne Gader; Kameler og Strudser saae jeg nogle Stykker af, men hele Opholdet var kun 2 a 3 Timer og jeg var noget træt. Farten mellem Dardanellerne er interesant, men ikke af nogen stor Skjønhed. Asiens Kyst har ret smukke Bjerge, Olieskove og grønne Sletter, Europas derimod en lav Klint med danske Sletter, hvor de danske Skove mangle; her var saa koldt som hjemme, og Strømmen var os imod saa vi krøb frem. Her fik vi en tyrkisk Officeer ombord med sine tre Koner, der alle havde sortmalede Negle; Sløret af saa fiint Mousselin sat saa stramt at man saae alle deres Træk; den yngste var meget smuk; to sorte Slavinder fulgte dem. Alle tyrkiske Soldater havde europæiske Dragter, kun en rød Fesse paa Hovedet og Fesse veed De er ganske græsk; hjemme kaldes de Grækerhuer[,] dog vore ere meget smaae. Jeg gaaer med en saadan, De skal see den hjemme; den kommer paa 12 Rdlr dansk. Marmorhavet var ogsaa uroligt og da jeg i Søndagsmorges (den 25 April) laae ud for Seraillet, var her ganske graat og koldt. Constantinopel er meget liig med Stockholm, kun aander Constantinopel mere Phantasie og gjør den største Virkning af alle de Byer jeg endnu har seet. Den synes stor, som Paris; Husene have røde, spidse Tage som hos os! ved hvert Huus er en lille Have, saa at røde Bygninger, sorte Cypresser og hvide Minareter danne her et Chaos. Inde i selve Byen er der, som i en Bistade; Gaderne ere snevre og saa opfyldte med Mennesker at man snoer sig der som Aal, bunden i en Knude, det er umueligt at undgaae Berørelse, det sikkreste Middel mod Pesten. Alt er Boutikker, men der er ingen Væg for; det hele Huus er aabent, som man seer det paa Architekternes Tegninger, naar de halverer en Bygning for at vise os det Indvendige. Bazaren er en heel By under Tag, med en Labyrinth af Gader, een for Jøder, een for Armenier, Ægyptere, Carcaser & og saa ride Tyrkerne midt igjennem disse lumre snevre Gange. Jeg blev første Gang aldeles ør. Ingen Fremmed kan alene finde Vei; en Livtjener koster daglig en Species, Logie og Kost 2, saa De seer det er dyrt, men det er Pengene værd. Den østeriske Menister Stürmer og den græske Christides, vise mig stor Opmærksomhed; jeg har spiist hos disse og været i deres Saloner om Aftenen. Gaaseurten og Keiserens nye Klæder gjøre megen Lykke, jeg har fortalt dem paa Tydsk; De seer jeg har Courage! - I øvrigt maa jeg tale italiensk og fransk og det skeer med stort Mod. Den 5 Mai, Napoleons Dødsdag, seiler jeg - om Gud vil - over det sorte Hav og derfra i 28 Dage hele Donau, det skal være noget besværlig, men høist interesant at bereise. Min Qvarantaine bliver i Orsova, paa Grændsen af Walachiet og Ungarn. Lad mig da i Wien finde Brev fra Dem, post restante; skriv det strax efter Modtagelsen af dette. Jeg lægger en lille Sæddel indeni dette Brev til Jette Hanck, vil De ikke nok sende hende den! thi jeg veed hun hører gjerne fra mig, men jeg har ikke Mod paa at skrive et Brev, eftersom jeg fra Kjøbenhavn hører at mine Breve til hende næsten heelt og holdende, kun paa en saadan Maade at jeg er blevet til Latter derfor, vandre ind i Thomsens Avis. Da jeg havde sendt hende eet Brev, skrev hun mig til at hun var meget urolig fordi hun havde ladet Thomsen læse det og da han bad derom, tilladt at han tog et Par Notitser deraf for Avisen; jeg var virkelig ikke glad derved, og vilde have skrevet derom, men da jeg fik Deres Brev hvori De sagde mig, at Jette H. var saa svag at jeg maaskee ei saae hende mere, jeg nænnede da ei at berøre denne Sag i mit Brev til hende, men dette Brev er ogsaa kommet saa kantet i Bladene, at tre forskjellige Personer har skrevet mig til Grækenland derom. Jeg sender hende derfor nu kun en Sæddel, som man i det værste Tilfælde ikke kan tage andet af end den simple Reise; det har piint mig meget, at Thomsen har kundet være saa taktløs at skrive Tirader af mit Brev, der udsatte mig for at blive gjort Nar af. Men nok om dette! den lille røde Blomst her er klæbet ind i dette Brev har jeg plukket til Dem udenfor Athen, netop ved det Sted, der angives som Fængsel for Socrates; Blomsten er allerede 3 Uger gammel, men da den holder sig endnu i Farven, tænker jeg at denne ei svinder bort før De har faaet den. Gid jeg kunde føre Dem nogle Minutter herhid; jeg ville ikke vise Dem Prospect af Byen, skjøndt De da saae noget Grandiost og Eiendommeligt, nei, jeg vilde føre Dem hen paa en af de tyrkiske Kirkegaarde; disse ere store Cypres Skove, som Landeveien og tusind Stier snoe sig igjennem. Den ene Gravsteen ved den anden, alle med en Turban eller Fesse.Hvide Køer gaae og græsse her, og med sine Mousselins Sløer, saa man næsten seer Trækkene, gaae de tyrkiske Qvinder her i deres brogede Klæder. Gule Støvler og paa disse igjen gule Tøfler; røde Buxer og en flagrende blaa Kaabe. Her er en Stilhed saa stor, som i Grækenlands Bjerge. Da jeg havde skrevet Ovenstaaende, blev jeg beæret med en Vesit af den østeriske Menister, han fortæller at der er brudt Opstand ud i Rumelien; jeg skal med Donauskibet igjennem Landet og eet Sted til Lands i Vogn nogle Mile, om min Reise nu kan finde Sted eller ei er ubestemt, dog gaaer Dampskibet, saa vover jeg det. Jeg bekjender jeg er en meget frygtsom eller rettere ængstelig Natur, men just det, naar jeg saa gjør hvad jeg skal og maa, saa er det jo mere respectabelt, ikke sandt. Paa Kreta veed De, det ogsaa seer uroligt ud 24. Pesten raser i Syrien; alle Skibe derfra, maa selv i Constantinopel gjøre 40 Dages Qvarantaine. Pas spørger man ikke om, hverken i Grækenland eller Tyrkiet. Poletiet synes ei at spille den største Rolle og dog gaaer Alt godt; kun maa man følges hjem med Løgte hver Aften, ellers bliver man aresteret. - En Ubetydelighed til Erindring om Orienten bringer jeg hjem til Dem, faaer jeg det kun heldigt hjem. Hils Deres Datter Dine, hun husker mig vel endnu? Hvor gjerne ønskede jeg ikke at Sønnerne havde seet lidt af det meget min Reise har frembudt. Ludvig skulde da have været paa Acropolis med mig; Christian derimod i St Peder i Rom. Frederik her i Constantinopel for at see hvorledes det seer ud med Nutidens Janisjarer og med det asiatiske Folks Europæriseren. Viggo maatte nok have vandret med i Tyrol, jeg troer der bedst at anbringe ham. Dog det er sandt Dine skulde ogsaa et Sted hen - men hun siger jo ikke sin Mening, har hun sagt mig, hvad om hun var med i Carlin Theatret, det er et udmærket Sted. Dem derimod har jeg ved mangt et interessant Sted havdt i Tanke; De vilde vist have været lykkeligst midt paa det blikstille, lysende Middelhav, hvor Venus Stjernen lyste, som Ny-Maanen hos os; eller da jeg stod i Klostergaarden paa Penthelicon, hvor et Laurbærtræ, stort, som vore Linde, blomstrede over mig i en græsk uendelig Luft, mens udenfor Kloster Porten en Række Græker, dandsede Haand i Haand til Lyden af en venetiansk Zitar. Atter er jeg blevet afbrudt igjen med mit Brev, og det skal sendes bort i Dag. Vor danske Consul har været her med Bud fra vor Minister at jeg de første Dage ei maa tænke paa Reise over Donau, da Sagerne nok staae farligere end man skulde troe, til Mandag faaer jeg at vide om jeg skal hjem igjen over Grækenland eller jeg skal seile paa Europas kongelige Flod, den majestætiske Donau, jeg ønsker særdeles det sidste. Posterne fra Wien og fra Odessa ere udblevne, man frygter de ere dræbte i Rumelien. Jeg har seet Dervischernes Dands i deres Kloster; jeg har været i Skutari og øinet det sorte Hav og Marmorhavet paa eengang. Jeg er alt saa hjemme i Pera at jeg paa egen Haand vover mig ind i denne Labyrinth af Gader; Husene see ud, som væltede Kasser, hvori Tyrker og Sorte ligge; flere Steder i Gaderne staae virkelige Kasser og disse ere vendte paa Siden, saa Aabningen er ud ad og det er Huus for en Skomager eller Skrædder; man faaer her et Begreb om at Diogenes godt kunde boe i en Tønde, noget ganske overordentligt forekommer det mig nu ikke at være. De smaae Tyrkebørn, med Turban, saa morsomme ud. O gid jeg kunde male, De kan troe, da skulde De faae eiendommelige Billeder. Her er ellers slemt, raat koldt, vaade Taager komme fra det sorte Hav; o, hvor det er hjemligt! saaledes har jeg slet ikke tænkt mig Constantinopel; dog her voxer Cypres og Figen frit, lidt bedre maa her vel være om Sommeren, end hos os. - Af Deres Brev, som jeg ret takker Dem for, fik jeg først at vide at Heiberg havde været ond mod mig; jeg har imidlertid nu forvundet det, jeg haaber at han ikke slaaer Poesien i mig reent ihjel, og kan jeg give ham Anledning til ret at sige noget vittigt, nu, saa har jeg jo fra en ny Side gjort mig fortjent af ham og Danmark. Saaledes philosopherer man i Tyrkiet. Naar De faaer dette Brev er jeg maaskee i Qvarantaine! tænk Dem Andersen og en Qvarantaine; 14 Dage indespærret i et lille Kammer! - jo, jeg lærer en Deel kan De troe paa denne Reise. At jeg har været i Asien, at jeg endnu paa en halv Time kan komme der, er mig ganske underligt at tænke! - Jette Wulff læser jo dette Brev; altsaa til hende et kjærligt god Dag; fra Grækenland bringer jeg hende en ringe Erindring! De derimod faaer, som sagt, Deres fra Tyrkiet, men det er blevet til inde i Asien og ført herhid; nu kunne De begge gjætte. Hils Sønnerne og alle vore fælles Venner! skriv strax til Vien og skriv et langt Brev.

Deres Dem sønlig hengivne H.C. Andersen.

[Udskrift:] Til Enke-Frue S. Læssøe født Abrahamsen boendes paa Vesterbroe, gamle Kongevei, i Haven til Høiere, ved Peblingesøen. a Copenhague en Danimark par Wienne. fr Oest Grense

Tekst fra: Det Kongelige Biblioteks Brevbiografi ved Kirsten Dreyer (259)