Du har søgt på:

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: December 1832
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

[Brevet er i "H. C. Andersens Brevveksling med Edvard og Henriette Collin" dateret til 1835? - men ud fra dedikationen i Aarets tolv Maaneder på HCA-museet = 2006/46, som er dateret december 1832, dateres også dette brev til december 1832]

Min kjære, trofaste Eduard!

hvorofte tænker jeg ikke paa Dig! hvor aaben ligger mig ikke Din Sjæl, mon Du begriber mig, begriber min Kjærlighed, som jeg har opfattet Dig! - I dette Øieblik seer jeg Dig, som salige Aander vist see hinanden, jeg kunde trykke Dig til mit Hjerte! Er det Sværmerie, Overspændthed? Nei det er en reen, ædel Følelse! Der maa ogsaa være Øieblikke Du føler et Lignende. Alle Gode maa føle Sligt. I dette Øieblik ligger intet De, iskold, mellem os, jeg siger Du og Din Læbe møder mig med samme Lyd, som Du først i hiin Verden skal udtale, O gid jeg var riig, vi skulde da begge flyve til Italien, det herlige Italien, som jeg slet ikke har nydt! O var vi der sammen! var vi der blot en Maaned! - Eduard, jeg har mange unge Venner, ingen elsker jeg dog, som Dig, for jeg overseer dem. Er jeg forfængelig? Jeg føler en Aandskraft, Verden ikke har seet Prøver paa, men jeg, det fattige Barn, føler mig mellem Tidsalderens Bedste og Første og Du er mig nær i Aand og Tanke, Øieblikke seer jeg op til Dig og da elsker jeg Dig, som jeg kunde elske - den jeg hos Gud skal nævne for dig! ...

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost