Høitærede Ven
Christiania den 5te Febr. 1858
Hjertelig Tak for Deres venlige Brev, som har glædet mig meget, da jeg deraf ser, at De endnu bevarer Deres Interesse for mig og mine Arbejder. Deres gunstige Dom over Lord William Russell gjør mig saa meget mere godt, som jeg i den senere Tid kun er vant til at høre ubehageligt fra Danmark, eller ogsaa slet intet. Visheden om, at et Arbejde, hvori jeg har lagt hele min Sjæl, har fundet Bifald hos beslægtede og udvalgte Aander som De, Ingemann, Sibbern, maa være mig en Trøst for det almindelige Interdict, hvormed Stykket lader til at være belagt i Danmark, baade paa Skuepladsen og i Pressen. Jeg havde haabet at Hauchs Udnævnelse til Theaterdirekteur skulde have hævet dette ikke saameget for mig, som for den de danske kunstneriske og literære Forholde forsmædelige Interdict; jeg skrev til ham derom, men selv han vover ikke at antage Stykket »for ikke at compromittere sin Meddirecteur«, - det forekommer mig dog; at det nu er Theatret, det nationale danske Theater, som mest compromitteres. Dog nok om denne ubehagelige Sag. Jeg skal vist ikke uleilige det danske Theater med flere Tilbud af mine Sager.- Des ønskeligere maa det være for mig at faae min W. Russell, om hvis dramatiske Virkning jeg ved Opførelsen her er bleven overbeviist, for et andet og større Publicum.
Jeg takker Dem for den Bistand, De heri saa forekommende har tilbudt mig, og beklager kun at Deres Forbindelser i England ikke ere saadanne, at De der kunde forskaffe mig en god Oversætter og Anbefaler, thi - i England maatte dog det Stykke kunne regne paa mest Sympathi. Jeg vil nu blot forsøge paa at sende et Exemplar af Bogen til Mrs. Howitt, - hvis jeg kan faae opspurgt hendes Adresse, og saa overlade det til hende om hun vil tage sig af den.
[M. takker H.C.A. for hans Tilbud om at hjælpe ham med Stykkets Indførelse i Tyskland o. s. v. ]
Det giør mig ondt at De ikke kan følge mig til Trondhjem i Sommer. Naar De dog vil foretage Dem en Alperejse, hvorfor da ikke i de norske Alper, hvor De endnu aldrig har været? Til næste Aars Sommer kan jeg sandsynligviis ikke træffe Dem, hvis De da kommer til Norge; faaer jeg et Stipendium, som jeg nu søger om, agter jeg at tilbringe et Aar med min svagelige lille Søn i Syden. Men maaske vi da til Vinteren kunde træffes et Sted i Syden, thi der kommer De dog helst. Hvis der bliver noget af min Rejse, tager jeg herfra til Høsten, men først vil jeg benytte Sommeren til en Rejse i mit skjønne Fædreland. Kan De ikke endnu forandre Deres Plan og giøre mig Selskab til Trondhjem og til de romsdalske Alper, der i alle Henseender kunne maale sig med de schweitsiske, hvortil endnu kommer det ejendommelige, at man her har Havet ved Alpernes Fod!
Jeg maa dog underrette Dem om, hvis De ikke ved det, at Deres Bearbejdelse af Mosenthals »Sonnevendhof (Landsby historien), som jeg i Vaares saa med Dem i Casino, i Vinter er gaaet over Scenen her i Christiania med alle Deres Sange, har gjort overordentlig Lykke og opføres endnu stadigt. Udførelsen her var bedre end i Casino, Mad. Brun som Anna og Hr. Brun (begge norske) som Matthias, især den sidste, ere virkelig gode, og Musiken samt Sangene komme til fuld Ret, hvad vi jo savnede i Casino. Det glæder mig særdeles af Deres Brev at erfare, at De har gode poetiske Timer til nye Eventyr, jeg kunde næsten misunde Dem at De endnu har bevaret Deres hele poetiske Ungdommelighed og at Stemningerne af sig selv komme over Dem; jeg maa nu ligesom, tage mig selv med Magt og tvinge mig til et poetisk Arbejde, naar det skal gaae. - - -
Deres A. Munch
