Dato: 21. december 1870
Fra: Andreas Munch   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjære Digter!

Christiania 21 Dec. 1870

Inden Aaret slutter og medens den glade Juletid stunder til, er det mig en kjær Pligt at bringe Dem min hjertelige Tak for den skjønne Julegave, De har sendt min Hustru og mig i Deres »Lykke;Peer«. Strax en Aften efter Modtagelsen læste jeg Bogen høit for min Hustru, og var det os begge en forfriskende Nydelse midt i denne Jern; og Blodtidat faa denne milde og sunde Luftning fra Poesiens Alfeland. Den Afvexling mellem dyb Følelse og ægte Humor, der gaaer igjennem denne lille Digtning gjør et højst vederkvægende Indtryk. Vi havde tænkt at begive os til Syden i Vinter, men de forfærdelige Krigsbegivenheder have forhindret dette; i saadan Tid er det bedst og rigtigst at være hjemme, naar ikke Pligten kalder En ud. Ogsaa De, den ellers stadige Trækfugl mod Sydens Egne, holdes vel hjemme i Vinter. Men til Sommeren haaber jeg De indfrier Deres Løfte at komme til Norge; da er her varmt som i Syden og skjønnere end nogetsteds paa Jorden, jeg har set. I Maj Maaned næste Aar skal efter Sigende Jernbanen gjennem Sverige herfra til Malmø være fuldStændig og aabnes; De har da ikke længer nogen Undskyldning med Søreisen. Min Hustru og jeg haaber De vil være vor Giæst i vort lille Huus i Homansbyen medens De opholder Dem i Christiania, da faaI' vel og liden Helga det belovede Eventyr. Hun er nu umættelig efter Historier, og et Barnehjem er jo ret Deres. Men De maa melde os Deres Ankomst en Tid iforvejen for at ikke andre Sommerplaner skal krydse os imellem. - Som De maaskee af Aviserne har seet, er et nyt Stykke af mig »Moder og Søn« antaget til Opførelse paa det Kgl. Theater. Efter hvad Theaterintendanten siger, skulde det bringes paa Sceqen i Februar eller Marts Maaned. Det er et lidet Familiedrama med mere indre Handling end Ydre, saa det vel ikke tør regne paa nogen stor Effekt. Men enhver Fugl synger jo med sit Næb, og det faar da staae sin Prøve. Naar det efter Opførelsen udkommer trykt, skal jeg tillade mig at sende Dem et Expl.

Jeg er glad ved at jeg ikke deltager i dette Aars Juleliteratur, der skal stærk Stemme til at gennemtrænge et saadant blandet Chor. Det giør mig ondt at se hvilken Ringeagt den nyere Digterskole viser vort skiønne gjennem saamange ædle Aanders Virken saa rent og fint uddannede Sprog. Bjørnsons sidste Værk, »Arnljot Gelline« har jeg formelig en Modbyde_ lighed for at læse, hvor mange Skjønheder det end kan indeholde, saa ravgalt og spottende alle Velklangens Regler er Sproget deri; - hvis man i Danmark troer at dette er Norsk, saa tager man storlig fejl. - Saa heller det rene Maalstræv, det ved man da hvad er.

Min Hustru og liden Helga bede mig bringe mange Hilsener til Eventyrets Konge. Deres heng. A. Munch.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost