Dato: 6. juli 1866
Fra: H.C. Andersen   Til: Theodor Reitzel
Sprog: dansk.

Setubal den 6 Juli 1866.

Kjære Ven!

De har ret glædet mig med Deres hjertelige Brev; Tak fordi De skrev; De ønsker at jeg snart skal gjøre det samme og seer De, jeg har strax taget fat. Hvad De melder mig om de nye Udgaver, [overstreget: ligesom ogsaa] og det Arangement De finder fornødent at gjøre med disse, ligesom ogsaa Deres Bestemmelse med de ved Frøhlich illustrerede "Eventyr og Historier", gaaer jeg aldeles ind paa; det er en Forretnings Sag og den forstaaer De bedst. Jeg veed af Erfaring at De tager ligesaa meget Hensyn til mit Gavn som til Deres eget. Vorherre maa vide hvor kort eller længe jeg bliver i Portugal; Hjemreisen er for Øieblikket ikke den behageligste; tilLands er jeg afskaaret ved Blod og Strid, Mangel paa Jernbaner, og Sligt hvad Krigen feier med sig, det staaer mig aabent at reise til søes, men for et Menneske der er meget søsyg, er det en lang Fart, over den spanske Sø og maaske op til Norge for at naae Hjemmet. Brødrene O'Neill holde paa at jeg skal blive hvor jeg er, saa Tiden an, ja overvintre. Det har jeg nu ikke Lyst til; jeg vil imidlertid see Begivenhedernes Gang og om en Maaned eller to tage Bestemmelse. Jeg har det her fortræffeligt hos høistelskværdige Mennesker. De første fem Uger tilbragte jeg paa vor Konsul Georg O Neills Landsted, udenfor Lissabon, de sidste fire Uger, har jeg været hos hans Broder, der har en smuk Villa udenfor Setubal, et rigt velindrettet Huus i den meest fortryllende Omgivelse; jeg sendte Robert Watt en lille Skildring herfra, er mit Brev til ham naaet gjennem al den Kamp og Uro som røre sig, da har De viist læst i "Figaro" om al den Natur Skjønhed her udfolder sig om Setubal, siden jeg afsendte Brevet til Robert Watt har jeg gjort mange Toure i Bjergene og igaar tilbragt flere Timer paa Søen; Planen var at besøge den store Drypsteenshule i Sjerra Arabida, vi havde fire Roerkarle og vare allerede ude af Setubalbugten, og havde roet vistnok en halv Miil paa det aabne Hav, jeg saae allerede Grottens Aabning, saae op over den paa Bjerget det gamle Trapistkloster Arabida der nu staaer øde, men vi vare komne en Times Tid for seent, Brændingen gik stærk mellem Sandrevlene og, vi vendte derfor om og styrede til det i Sandflugt begravne Troja, een, først af Phonicere siden af Romere beboet By; man har begyndte Udgravninger, men har ikke Penge til at fortsætte dette Arbeide, saa meget er dog kommet frem, at man seer flere Huse og blandt disse et Badekammer med Rester af Mosaikgulv og Marmor i Væggene. - Herfra viser sig Setubal og dens Omgivelse i malerisk Omrids. Det var mig interessant at finde de Bjergsider jeg havde besøgt, de forskjellige Klostre og Kasteller jeg kjendte. Mod Aften kom vi til "Dos Bone cos" saaledes kaldes Landstedet hvor Hr Carlos O'Neill boer og hvor jeg endnu bliver nogle Dage, for efter Indbydelse af en tredie Broder, Joze, at komme og leve nogen Tid hos ham i Cintra, der nævnes som eet af de skjønneste Steder i Portugal. Det er et deiligt Land, Solen brænder nok, men fra Søen kommer daglig en kjølende Brise og Aftnerne ere milde og forfriskende; jeg har ret her paa "Dos Bone cos" nydt disse. De skulde see denne Sydens Sommer Deilighed! Stjernerne funkle saa klare; store Blus tændes rundt om foran Gartnerhusene i Orangehaverne, den hele Dal er Have ved Have; om Ilden dandse de unge Piger og Karle; de dandse under aaben Himmel paa den platte Jord; men ingen Pragtsal er saa prægtig. Passionsblomsterne hænge i Guirlander hen over Figentræets Grene, de røde Granatblomster skinne som Ild i det mørke Løv og enkeltviis staae et Myrtræ der har naaet en Størrelse som vort Blommetræ; her kan plukkes Brudebouqueter. Hvor i det hele Myrten her er villig til at groe, jeg har fundet den som en heel Kratskov op ad Bjergene; nede ved Veien staae i Række de praktfulde Aloe=Stængler, med deres Blomster, det er som favnhøie Kandelabrer med tyve til tredive Grene. Her er uendeligt malerisk! Landeveien om Setubal er jo rigtignok forfærdelig, ja utrolig, men den frembyder just herved det deiligste Skue, og ved hver Svingning et nyt: nu seer man ned i store Citron og Apelsin-Haver, nu seer man ud til det aabne Hav, eller op til det gamle Palmella med sine Mure og Taarne, det ligger høit paa Bjergkammen og har en Udsigt til alle Sider, hen over Tajofloden og Lissabon og ned over Setubal og Tajos Sanddyner. Men jeg fortæller og fortæller, lader Pennen løbe, uden at ordne Billederne, dog jeg er vis paa at mit Brev ikke bliver trykt; dette er kun for Dem og Deres, De høre velvilligt paa min Sladdren. En Fortælling har jeg begyndt paa Pinhieros og næsten fuldført, her ved Setubal fik jeg nye Indtryk og Stof til to nye Eventyr, senere skizzerede paa Papiret. Efter i over fire Uger at have smægtet efter danske Aviser fik jeg endelig i Morges fra Bordeaux men det seneste Nummer er fra 16 Juni, saa at De seer, at det just ikke ere den nyeste; det er imidlertid en ganske egen Følelse langt fra Hjemmet, at komme ved Hjemmets Blade ligesom ind i det igjen. Breve er man lidt sparsomme med og vil De derfor, kjære Ven, være ret elskværdig da send mig et glad og godt Brev igjen, min Adresse er indtil videre den samme som før.

I forgaars plantede jeg, efter O Neills venlige Ønske, et lille nordisk Træ, som kan groe her, en Slags Fyr, den staar mod Nord for Huset og jeg haaber Træet groer, det skal kaldes Den Danske Digters Træ, det staaer ud mod Landeveien mellem Setubal og Palmella; inde i Haven nær ved groer en stor deilig Palme, de kunne godt over Muren tale til hinanden. Jeg vil haabe at dette mit Brev finder Dem og Deres glade og vel; udstrøe Hilsener rundeligt og tænk Alle venligt paa mig. Jeg vil haabe til Gud at tilbringe Julen i vort kjære Fædreland og maaskee at have en lille ny Samling Eventyr og Historier. De var saa venlig at give Martensens lille Skrivelse Plads i Deres Brev, vil De give ham vedlagte Par Ord fra mig, som Tak for at han saa hjerteligt tænker paa mig. Hr Møller er jeg meget taknemlig for hans Omhue for mine Skrifter, jeg veed han læser dem baade med Øine og Hjerte. Og nu, Lev vel.

Deres meget hengivne

H. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscanning 58, 37-38)