H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Hans Peter Holst til Christian Agerskov 8. marts 1841

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 8. marts 1841
Fra: Hans Peter Holst   Til: Christian Agerskov
Sprog: dansk.

I H.C. Andersen: En Digters Bazar udgivet af Foreningen for Boghaandværk med en Efterskrift af Helge Topsøe-Jensen citerer Topsøe-Jensen H. P. Holsts brev til Chr. Agerskov:

Hvor godt jeg har det i Neapel og hvor deilige jeg finder dens Omgivelser, vil du bedst kunne see af det Brev, jeg samtidig afsender til min Kone, og som jeg derfor henviser Dig til; - Hvis der er Noget, der bringer Mislyd i denne Harmonie, saa ligger det ikke i Naturen, ikke heller i Menneskene, men i en Plageaand, som jeg har faaet med mig fra Hjemmet, som forfølger mig med alle sine Jammerligheder, som piner mig med sin Forfængelighed, sit Vrøvl og sine ravgale Manerer, og som vilde ærgre Livet af mig med alt dette, hvis jeg ikke i hans Galenskaber havde udfundet et Stof for mine psychologiske Iagttagelser, der dog nogenlunde holder mig skadesløs: med eet Ord saa godt som 24: H. C. Andersen, Digteren, Reiseren og Sprogfordærveren, der, Gud være lovet! nu ikke skal prostituere os længere imellem christelige Mennesker, men gaaer til Tyrken, hvor det ikke har noget at betyde. For resten antager jeg det indtil videre for tvivlsomt, om han virkelig kommer til Tyrken - hvem jeg i øvrigt under ham af Hjertet! - thi hans ubegribelige Feighed har nu, da Hs. Majestæt har givet Reisepengene, begyndt at opvække mægtige Skrupler hos ham, der i høi Grad forurolige mig ved Tanken om, at han muligt endnu kan forandre sin Beslutning. Snart er han alvorlig og høitidelig, snart flæbende og grædefærdig; forleden Dag gjorde han sit Testamente, og det var kun Licientiat Rothes og mine forenede Forestillinger om det Ravcomiske i denne Handling, der forhindrede ham i at afsende det til Conferentsraad Collin. Nei, kjære Ven! Du har ikke nogen Idee om, hvad vi udstaaer med det Menneske! Dog, jeg trøster mig ved at vi kun have 8 Dage til den 16de, og jeg gjør mig al mulig Umage for at holde den Smule Mod, som endnu er tilbage i hans Harehjerte, opreist saalænge. Gud veed for resten, hvad han vil foretage sig i Grækenland og Constantinopel, thi en latterligere Maade end han bruger sin Tid paa, skal man vanskelig kunne opvise. Han seer Intet, han nyder Intet, han glæder sig over Intet - han gjør ikke andet end skrive. Naar jeg i Museerne seer ham med Blyantspennen i utrættelig Bevægelse, forat nedskrive, hvad Custoden fortæller om Statuer og Malerier, istedenfor at see dem og glæde sig ved deres Skjønhed, forekommer han mig som en Skifteforvalter i et Dødsbo, der med den pinligste Flid, i sit Ansigts Sved, opskriver hver Stump og hvert Stykke, og dog lever i en bestandig Frygt for, at han muligt kunde have glemt Et eller Andet, der ikke kom med i Cataloget (det vil sige: I Romanen) - Dog, kjære Ven, skulde jeg fortælle Dig alle hans Taabeligheder og Dumheder, hvorledes han barricaderer sig om Natten af Frygt for Indbrud, hvorledes han ikke er til at faa ud om Aftenen af Frygt for at blive myrdet, hvorledes han ikke tør gaae igjennem Posilipogrotten ved høilys Dag, uagtet der er Landevei, hvorledes han træder Folk paa Liigtornene og siger con permesso (!) hvorledes han i Tivoli ved Cascatellerne gav sig til at skrige og løb sin vei, fordi jeg bøiede mig over Cascaden (hvor der vel at mærke var et forsvarligt Rækværk foran mig), og bagefter fortalte, at han allerede havde seet mig styrte ned og tænkt paa, hvorledes der skulde skrives til min Kone o.s.v. - sagtens ogsaa paa Gravverset i Kjøbenhavnsposten eller den Berlingske - hvis jeg fortalte Dig Alt dette, maatte jeg skrive en Bog til Dig istedenfor et Brev … altsaa nok om disse Jammerligheder.

Tekst fra: Helge Topsøe-Jensen