Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: ukendt årstal
Fra: Jonna Stampe, f. Drewsen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Onsdag-Morgen.

Tak for de tilsendte Eventyr, som jeg glæder mig til at læse sammen med min stakkels lille Astrid, som ligger i sin Seng. Tak ogsaa for de venlige Ord. Det er meget kjedeligt, at jeg nu ikke faaer Dem at see saasnart, De var kommet i saadan en god Gang med at titte op til os, som jeg troede vi skulde have godt af, og nu er saameget afbrudt!

Hils Grevinde Holstein, hvis De seer hende, jeg havde haabet ogsaa at see hendes søde Bodil den Formiddag De havde lovet at ville læse for de Unge,men nu tør jeg ikke lægge Planer meer. Jeg vilde dog saa gjerne havt, at mine Pigebørn skulde komme hendes Datter nærmere.

Jeg havde lyst at hviske Dem i Øret "See ind til gamle Frøken Raben". Hun er vist over 80, saa der er neppe mange Aar tilbage at kunne besøge hende i, og jeg veed hun vil skjønne paa Deres Venlighed.

Deres hengivne

Jonna Stampe.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus