Dato: ukendt årstal
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

Kjære Ven!

Det er mig ligesaa piinligt at plage Dem, som det maa være Dem idelig at overhænges. Her er det igjen den ulykkelige Markmann! jeg gav ham forleden hvad jeg kunde give, laane seer jeg mig ikke istand til. I Dag bad han mig saa skrækkeligt hjerterørende om at vise Dem, kun vise Dem dette Sikkerheds Beviis for 12 Rdlr, og spørge Dem om De intet Steds paa dette kunde skaffe ham denne Sum, men aller snarest! -

Vil De sende mig et godt Svar eller hans Beviis tilbage i Hotellet før Klokken 3?

venskabeligst

H. C. Andersen.

Tirsdagmorgen

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost