H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Henriette Hanck 29. maj 1841

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 29. maj 1841
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

Qvarantainen i Orsova (Grændsen af Walachiet, Serbien og Ungarn ) [29. Maj 1841.]

Lykkelig og vel er jeg paa østerisk Grund738 ; hvor høist interesant har ikke den sidste Deel af min Reise været. Havde jeg kun kommet til Italien da havde jeg intet egentligt Udbytte bragt hjem. Fra Neapel og her til maa jeg først ansee min Reise for frugtbringende; mit Brev fra Athen har De rimeligviis faaet, veed at jeg der havde den Ære at blive forestillet Kongen og Dronningen af Grækenland739 ; siden gik jeg med Dampskib til Syra, derfra over til Smyrna i lille Asien og kom den 25 April til Constantinopel; herfra har jeg i et Brev til Fru Lessøe sendt Dem en lille Sæddel, der korteligt skizzerede min Reise og desuden omtalte en anden Sag der laae mig paa Hjertet, De maae have faaet dette lille Epistel og jeg vil derfor ei mere berøre denne Sag, da jeg indseer De har ærgret Dem lidt derover; imidlertid hils Thomsen paa det venligste740 . – Constantinopel er det interessanteste Punkt i hele min Reise741 . Byens hele Beliggenhed minder imidlertid meget om Stockholm, det er de samme Høider, Vandet har omtrent samme Bredde og i begge Stæder staae lignende rødmalede Træhuse, Constantinopel har Cypresser, colosale store, Stockholm Grantræer; men hvilken broget Menneskevrimmel er her ikke ! ja det er en ægte Maskerade. Tilslørede Tyrkinder i forgyldte halvtildækkede Vogne; Tyrker, Græker, Georger, Bulgarer, Ægypter alle i broget Mængde. I de labyrintiske Bazarer snoe de sig mellem hinanden, som Traadene i en Væv. Jeg veed ei ret hvad jeg skal fortælle af det meget nye jeg der saae; dog mærkeligst bliver mig nok Dervischernes Dands. Jeg seilede en Dag over til Scutari i Asien, i en lille tyrkisk Baad, en Spaane, man maa ligge paa Bunden for ei at vælte og saaledes flyver man piilsnar fra Europa til Asien; efter at jeg der i Klosteret havde afført mig mine Støvler fik jeg Lov at træde ind. Det var en Art fiirkantet Sal med tilgittrede Gallerier, Væggene behængte med hellige Indskrifter, Tamboriner og Bækener. Dervischerne knælede paa blaae Skind og udførte en Ceremonie aldeles med de Vildes i Balletten Afguden paa Ceylon. To sad paa Gulvet og sang, det lød som en Døds Rallen; nu kom en asiatisk Eneboer, der lidt efter lidt blottede sig og tilsidst kun stod i en rød Blouse; hans lange sorte Haar hang løst om Skuldrene, Overlæben var skaaret bort, hans ene Haand var vissen; denne Mand syntes Sjælen i den hele Kreds. De bleve alle staaende paa samme Sted men bevægede forunderligt alle Lemmer, til Sveden sprak ud af Panden, altid mere og mere voldsomt, de stønnede og vare ganske blege. Det Hele var saa sandseligt vildt, saa aldeles daarekiste galt at jeg følte mig ret uhyggelig derved; afkræftede sank de tilsidst til Jorden. Langt mere graciøst var Dervischernes Dands i Pera; det var i en luftig ottekantet Sal med Udsigt over Bosperus; alle Dervischerne havde høipullede, skyggeløse hvide Hatte og lange grønne Skjørter; i en heel Time dreiede de sig uophørligt rundt paa samme Plet, aldeles som Dukker. Øinene vare ganske sløve og altid lød fra en Tromme een og samme Tone, som den eensfaldende Regndraabe, ledsaget af to Toner fra Fløiten; saasnart Dervischerne vare nærved at segne, lød Musikken stærkere og i hurtigere Tempo hvirvlede de dødblege Skikkelser omkring. Jeg blev af vor Gesandt742præsenteret for Ali Effendi743 ; der boer i den høie Port, ogsaa her maatte jeg først trække Støvlerne af og paa Hosesokker og med nogle gamle Saphians Tøfler blev jeg ført ind til den europæisk klædte Tyrk; en lang Pibe og en Kop Kaffe blev præsenteret mig; jeg var der en halv Times Tid og Samtalen dreiede sig om de skandinaviske Sprogs Lighed og om min Reise. Hos den østeriske Internuntius Baron Stürmer744 (Ambasadeuren) var jeg ved et Brev fra den berømte Menister Prokes Osten745 i Athen indført og nød en særdeles Opmærksomhed; jeg gjorte her Bekjendtskab med den diplomatiske Kreds og havde flere fornøielige Timer ogsaa den græske Minister Christides746har været saare elskværdig mod mig og i deres Huse har jeg fundet den meest gjæstfrie Modtagelse. Med Hensyn til min videre Reise var jeg i Kamp med mig selv om jeg skulde tage Veien hjem over Grækenland, eller følge min Lyst at reise over det sorte Hav og hele Donauen til Wien. Efterretningerne i Constantinopel lød at Revolutionen var ud brudt i Bulgariet to Poster vare udeblevne, Byerne Sophia og Nissa vare i Oprør mange skulde være myrdede, Qvinder og Drenge skjændede &.

Jeg raadførte mig da med den østeriske Gesandt, Stürmer og da han meente at Oprøret ei endnu havde strakt sig til den Del af Bulgariet jeg ved Küstenje til Lands skulde passere og han desuden sendte alle Depescher denne Vei med Oberstlieutnant Philopowitz747 , som nu reiste hjem fra Syrien besluttede jeg at reise og er nu glad over at jeg har gjort det. Før min Afreise, havde jeg det Held at det var Profeten Muhameds Geburtsdag (den 4 Mai); jeg fik altsaa een af de interessanteste Feste at see i Constantinopel. Aftenen forud vare alle Minareter behængte med Lamper. Det var et Skue, som hørte det hjemme i Tusind og een Nat. De slanke, hvide Minareter imod den blaae Luft syntes Blomsterstængler og hver Lampe en Blomst. Luften var saa gjennemsigtig blaae og de sorte Cypresser paa alle Kirkegaarde rundt om, hvor Nattergalerne sang forhøiede Virkningen. Comisk var det imidlertid, at see Ilumination ved Løgte; De veed at man i Tyrkiet ei tør gaae ud om Aftenen uden en Løgte, med en saadan i Haanden saae jeg den hele Pragt748 . Festdagen stilede jeg med vor Konsul Romani til Konstantinopel; en preusisk Officeer Vendt, der var i tyrkisk Tjeneste skaffede mig en god Plads udenfor Serailet lige for Sophiekirken. Alle Kaffehusene rundt om var opfyldt med smagende Tyrker; Qvinder med gule Støvler og røde Buxer laae, ganske tilslørede paa de opreiste Stilladser. Alle Soldater, europæisk klædte, kun med Fesse passerede os forbi; Garden havde stive Halsbind og Flipper og for første Gang hvide Handsker . En Mængde prægtige Heste med kostelige Skaberak besatte med Ædelstene føres forbi; nu kom et Tog af Piger med grønne Fjær-Vifter og mellem disse, de gik, kom den unge Sultan i militair Frakke og med Fessi. Musikchoret spillede et Stykke af Donizettis Elizire d'amore og et prægtigt Hurra lød. Den hele Baggrund var malerisk deilig. Jeg havde der Marmorhavet og det evigt sneedækkede Olympe – Den femte Mai (Napoleons Dødsdag) stilede jeg med Dampskibet Ferdinand den første fra Constantinopel. Noget prægtigere, end Bosporus kan man neppe see. Det er en Stad paa begge Sider og dog en Have i stor Stiil; Cypresser og Løvtræer smykke Bjerghøiderne. Paa det sorte Hav fik vi imidlertid flere Gange den der herskende stærke Taage; Dagen før min Afreise var det store østeriske Dampskib strandet her i en saadan Taage, vi maatte flere Gange ligge aldeles stille. Den sjette landede vi ved Küstenje, en ussel By i Tertetriet hvor vi maatte overnatte. Alt var her roligt, men de grueligste Rygter inde fra Landet vare naatte hertil. Til Vogns kjørte vi i Gallop 7 Timer over en uendelig grøn Steppe, hvor vi kun saae nogle i sidste russiske Krig ødelagte Landsbyer og Kirgegaardene; Valachiske Hyrder drev deres store Hjorder forbi. Ved Czerna-Woda kom vi i Donau-Dampskibet Argo. Hele Donau-Reisen varer, Qvarantainen iberegnet, 28 a 30 Dage. Vi stilede nu mellem Valachiet og Bulgariet, men maatte, som pestbefængte holde os til bulgarisk Side; vort Pas lyder fra Constantinopel at der ingen Pest er, men desuagtet bliver vor Qvarantaine 10 hele Dage. Da jeg forlod Constantinopel indtraf Brev fra Alexandrien og Cairo, at daglig døde over 200 Mennesker af Pesten. Langs Donaukysten fandt vi Bulgarerne vare aldeles rolige. Drenge og Piger tilraabte os paa det venligste deres urolah : lykkelig Reise. Ved Byen Rutschak blev imidlertid vor Opmærksomhed vakt; vi saae Skibsbroen opfyldt af Tyrker, pludselig styrtede to Mennesker i Vandet, den ene søgte Land, den anden, der var frankisk klædt svømmede ud til os, mens Tyrkerne kastede Stene efter ham. Det var imidlertid en aldeles privat Strid mellem Qvarantaine Directeuren ( en Tyrk ) og Doctoren (en Franke), imidlertid kom der Soldater til, Paschaen selv begav sig ombord paa vort Skib og alt endte godt. – Om Natten blev Skibet raabt an; det var den østeriske Post, Hasan, en Tartar, der ikke kunde komme gjennem Landet og nu med vort Skib vilde tilbage til Widdin; vi fik ham ombord, men hvad han vidste om Bevægelserne i det Indre var ogsaa høist ufuldstændigt, kun var det vist at tre Poster vare fangne eller dræbte. Da vi kom til Widdin gik Philopowitz til Paschaen og lod ham tage sig af Posterne. – Komisk var det ellers her, at, da vi kom fra Constantinopel maatte vi alle først røges før vi turde gaae op i Byen, at vi ei skulde bringe Pestsmitte, men før vi kom ind i det lille Røghuus holdt Tyrkerne os nok saa net ved Haanden i det vi gik ned fra Skibet. Philopowitz blev slet ikke røget, fordi han ihast skulde til Paschaen; denne sendte os senere, ud paa Aftenen, alle de nyeste tydske Aviser, som han holdt. Selskabet i første Kahyt bestod iøvrigt foruden Capitainen og Secretairen kun af fire Pasagerer. Oberstl: Philopowitz og Major Tratner749 , der begge vare mig bekjendte fra Stürmers Huus; de kom fra Syrien, havde været i Jerusalem; dernæst en Engelænder Ainsworth, en Fætter til Romandigteren750 , og som har skrevet en Reise i lille Asien, han kom fra Babylon og jeg ja jeg kom fra Athen, saa hver af os kom fra en verdensberømt gammel Stad. Først i Serbien, ved det farlige Donau Pas "eiserne Thor", fik vi Lov at betræde Land, men under Eskorte og saaledes indtraf vi den 12 i Orsova hvor vi i den lille Flekke Schupanek maa holde vor Qvarantaine. Ainsworth og jeg boe sammen, vi have to smaa vel tilgittrede Vinduer; en lille Gaard med to Træer, en Bevogter og forøvrigt Udsigt til høie, nøgne Mure, det er aldeles Fængsel og Kosten er daarlig. Veiret vedbliver at være saa sommerligt smukt at det gjør doppelt ondt at maatte sidde indespærret. Paa Løverdag (den 22) Klokken 2 om Eftermiddagen slaaer vor Befrielses Time; jeg kjører da strax med Philopovitz til det nærliggende Bad Mehadia og kommer næste Aften tilbage for at seile med Dampskibet til Pest, der først afsender jeg dette Brev, da jeg frygter for at det fra denne lille Flække kunde gaae galt, thi hvad kjender vel Postmesteren her til Odense og Fyen. –

Hvor uendeligt meget var der ikke jeg havde Lyst at fortælle Dem, men dels er her ikke Plads dertil, deels veed jeg ikke selv ret hvad jeg især skal fremhæve. For at De kan faae et Slags Forestilling om Dervischernes Dands i Pera, har jeg hernedenfor aftegnet Dem to Dervischer, Skjørt og Trøie er mørke grønt, Hatten af Fildt og ganske hvid; henved 30 saadanne Præster dreiede sig paa een Plet rundt omtrent en Time, saa Skjørtet stod ud omkring dem, aldeles som en Tragt. Jeg er ingen Tegnemester, men jeg troer dog at jeg har faaet det characteristiske i Dandsen.

Pesth: Pindsemorgen den 29 Mai. Den 22 kom vi ud af Qvarantainen næsten Alle syge af dette Fængsel hvor vi kun fik sumpet Vand; jeg maatte lade Lægen kalde for voldsomme Mavesmerter og paa Veien til Mehadia vende om igjen, da jeg fik Feber; der var imidlertid ei andet for end at reise videre med Dampskibet og paa dette har jeg nu været fra i Mandags til i Dag Søndag; først for en Time siden kom jeg her til Pesth: (læs den løse Lap Papir)

I disse Dage er her eet af de største Markeder hvorfor Dampskibet blev saa overfyldt at vi vare tilsidst 300 Mennesker; tænk Dem nu hvorledes vi Nat og Dag i en heel Uge har været stuvet sammen og saa være syg; dog Gud sker Lov, jeg kom mig alt den anden Dag, thi jeg maatte komme mig. – De kan tro Reisen i Grækenland, Orienten og nu paa Donau har havt store Besværligheder, men høist interessant har den været og jeg maa jo være glad at jeg er rask og at jeg lykkelig er sluppet igjennem et Land der er i Oprør, efter at De har modtaget dette mit Brev skriver De jo strax? Send Brevet post restante til Dresden. Hils Deres Moder, Søstre, Tante og alle mine Venner; Posten gaaer om to Timer herfra sige de, jeg maa derfor sende Brevet strax afsted. Hils Thomsens og alle Venner som sagt.

Deres broderligt hengivne H. C. Andersen

Tekst fra: H.C. Andersens Hus