Dato: 1. november 1831
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

[1ste Nov. 1831]

Imorgen er det Deres Fødsels Dag! jeg har tænkt saa meget der paa; men jeg kan dog ikke gjøre Dem nogen ret Glæde, i hvor gjerne jeg vilde. Forære Dem noget der kostede Penge vilde De ikke synes om, ellers veed Gud jeg gjerne kjøbte hvad jeg kunde; skrive Dem et Vers, det er da i Grunden Narrestreger, hvad skulde det kunde fornøie Dem? Naa, jeg vil ligefrem sige Dem, at jeg holder saa inderlig meget af Dem, maaskee mere end De troer, med min hele Sjæl hænger jeg ved Dem, gid De ogsaa kunde føle det! Gid De kunde have Fortrolighed til mig, broderlig Fortrolighed, frygt ikke at jeg er aabenmundet, uden med mine egne Sager! Gid jeg ret kunde lade Dem læse i mit Hjerte, vinde Dem paa denne Dag ret for mig! Den inderligste Tiltroe kan maaskee fortjene det af Dem O, hvor jeg har længtes efter at tale med Dem, ret Øie mod Øie, at finde det Meget, det store Meget jeg drømmer mig i Dem. Maaskee er det min Phantasie, der her har afmalet mig Noget der aldrig kan finde Sted. Ligger der mueligt Noget hos Dem, der gjør at De ikke kan nærme Dem mig saaledes [som] jeg vilde det? – Ærlig vildejeg sige Dem enhver af mine lønligste Tanker, thi jeg anseer Dem for min Ven, uden Dem harjeg ingen; og dette er grændseløst knusende; De er tidt saa alvorlig. Hvad fattes Dem? – Hjælpe Dem veed jeg nok jeg ikke kan, men – ærlig, broderligt talt, jeg vil føle Deres Sorg med Dem,jeg vil – kjære Eduard jeg vil Alt, Alt hvad der kan der maaskee kan trøste Dem ...

Tekst fra: Helge Topsøe-Jensen