Dato: 26. september 1834
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

[Kbhvn. 26/9 1834].

[Min] kjære Søster Jette!

Nu sidder jeg i Nyhavn, Charlottenborg-Side, hvor aldrig Solen kommer, men det er just som det bør være, skal der være Gilde, saa lad det være til Gavns! En kold, nordisk Skygge ligger over mit Arbeids Værelse, men udenfor seer jeg Vimpler og Segl, Skibene komme og gaae i det grønne Vand i Canalen, Bølgerne nikke imellem lidt, naar Maanen skinner paa dem og saa have de noget veemodigt, synes at vilde fortælle om forrige Aar da de skinnede som svovl Ild i den blaae Grotte og havde røde Kinder ved Skinnet af Vesuv, nu er det ganske anderledes og tale kan jo Bølger heller ikke, det gjør mig ondt for de smaae Stakler, de fryse vist ogsaa snart ihjel, jeg har en Anelse om det, skjøndt vor Almanak intet spaaer om Vinter eller Sommer. - Mit Sovkammer, er derimod beliggende mod Syden, den bothaniske Have ligger, som en grøn Lombarder Slette bag Gaardmurens Alperække. - Der staaer i Haven en høi bladfuld Poppelpiil, ved Maanskin seer den ganske sort ud, saa tænker jeg paa de mørke Cypresser og alt det Smukke jeg drømte om forleden. Ja, jeg har drømt saa tydeligt at jeg var i Italien ifior, at jeg maa skrive en italiensk Roman, udaande Alt hvad jeg drømte og saae. Bogen er snart færdig og det er forunderlig med Folk, som have været i Rom, naar de høre et Stykke deraf, saa faae de Taarer i Øinene, ordenlig et Slags Hjemvee. Et Par Venner der har hørt lidt, finde det saa vel skildret at de Alle sige: men Du har bestemt været i Italien. Forleden læste jeg ellers de tre første Blade for en klog Kone, som ikke har været der og hun sagde strax, og det før hun endnu havde nogen Begivenhed eller Situation inde, nei, det er ganske Andersen! De har ikke været i Italien. Hun slog min smukke Tro paa Drømmens Virkelighed ihjel og det uagtet jeg ikke er overtroisk og troer paa de kloge Koner. - De husker jo nok i mit »Livs Erindringer«, som jeg lod Dem kigge lidt i, var der ogsaa en klog Kone, der spaaede min Faders Død, og sagde at døde han, da vilde jeg møde hans Gjenfærd, det var grusomt sagt og til ingen Nytte, denne sidste Kone har baaret sig ligesaa dan ad! - Jeg har ellers havd en Fornøielse i disse Dage, jeg har saamæn faaet Brev fra Jette Wulff, den kjære, eiegode Søster, Brevet er rigtignok et Aar gammelt, men det gamle er ogsaa godt. - Alvorligt talt; det Brev De ifior gav Thiele at besørge til mig, bragte Bissen mig hjem fra Rom, han havde faaet det af Bøtcher sagde han. - De veed hvad Tid De sendte det til Thiele, veed hvorofte jeg spurgte om det, har vel ogsaa hørt hvad Tid jeg forlod Rom, hvor Bissen da ikke havde Idee om noget Brev fra Dem til mig. Veed De hvad, men det er sagt mellem os, Brevet har neppe været ude af Kjøbenhavn. Bissen boer hos Thieles og nu har han faaet det for at levere mig. Men De skal ikke tale noget derom, det er ikke værd at sætte ondt Blod, der er nok i denne Verden og Brevet har jeg jo, det er skrevet med sort og med rødt Blæk. -

Tekst fra: Helge Topsøe-Jensen