Dato: 27. juni 1826
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin d.æ.
Sprog: dansk.

Kiære Velgiører! -

Eftersom vi have en Frihedsdag i Dag saa tager jeg mig den Glæde at skrive Dem nogle Linier til. - Nu er da Skolen i fuld Gang, og De kan tro her er bleven en heel Forandring i den sidste Tid, en ganske anden Disciplin end her skal have været før. I Slagelse, skal det derimod gaa mindre godt, og de Disciple som have skrevet mig til klage Gudsjammerligt, at de ingen Græsk og Latin lære og at Tonen, fra Lærernes Side, skal være saa meget forandret. - Jeg troer nok jeg kommer ud af det med mine helsingørianske Meddisciple, de ere slet ikke som man afmalede mig dem, men ret venlige og godmodige; med Lærerne vil jeg vistnok ogsaa komme ud af det, og endnu har jeg faaet - jeg formoder det - gode Characterer; kun Hebraisk kniber det noget [med], da det her tages langt strængere og sikkert bedre end i Slagelse; i dette Sprog og i Fransk staaer jeg en heel Deel tilbage fremfor de Andre og for Latinsk-Stiil giver man mig ikke saa god Charakteer som jeg fik i Slagelse; derimod synes jeg her at være ret heldig med min Geometri som den slaglosianske Lærer fandt jeg hinkede i, med Religion, B Historie og Dansk Stiil gaaer det som i Slagelse, kun faaer jeg her i min danske Stilebog Latinske Charakterer, da (som Læreren sagde i Spøg) de see mere Lærd ud end de danske; - Jeg fik saaledes for min første Stiil: Laud. - Her bliver ikke siunget en eneste Tone og altsaa har jeg da mistet mit Ug som maanedlig tilfaldt mig i det gamle Slaglosia. Tysk troer jeg ogsaa at findes bedre hos mig her end der. Naar Lærerne vil vedblive med den humane Behandling de have begyndt saa vil jeg haabe det Bedste, og naar jeg blot kan haabe saa gaaer Alt, men mistvivler jeg, da kommer den ene mørke Idee efter den anden og saa er jeg ganske distrai. - Om Søndagen gaaer jeg altid en Tour med Meisling; han har viist mig mange deilige Partier saa at jeg synes mig at være forfløttet fra Lyneborg-hede til en Phantasi-Verden eller et lille Gesnersk Idylland. Fru Wulff advarer mig ret moderligt "ikke at lade min Phantasi forlede mig, begeistret af den skiønne Egn ved det livfulde Sund, til at skrive Elegier, eller andre lyriske Stykker", men jeg har forsikret hende og lover ogsaa Dem, at slukke hver aandelig Gnist af denne Art, - i en Ferie vil jeg nu ikke tage det saa strængt, men selv da skal jeg tro giøre Dem Regnskab. - Meisling vil vist nok nu vedblive at interesere sig for mig og behandle mig paa samme venlige Maade som han har begyndt, thi da han i Slagelse spurgte mig: "omjeg havde Lyst til at følge ham" sagde jeg: "ja, for jeg anseer det mest gavnlig for mig; kun at De ikke taber Modet med mig; De veed hvorledes jeg er under Dem, kan jeg staae mig i Græsk og Latin, de øvrige Ting vil vist nok gaae ret godt!" - Han bad mig være rolig herfor, kun see hos Lærerne at holde Trup med de Andre. Det troer jeg nok at kunne, thi lad det i Førstningen falde lidt tungt i Hebraisk og Fransk før jeg naaer de Andre saa haaber jeg dog nok at naae dem.- Jeg giør mig ret Umage for at kiende mig selv, men i Henseende til Evner og Kræfter vil det ikke ret lykkes mig, thi den slemme Forfængelighed føler jeg lister sig med i Spillet og om jeg en enkelt Gang, i et mørkt Øieblik bedømmer mig lidt for strengt, saa vil jeg dog for Resten gierne tro det Bedre. - Kun det har Meisling bragt mig til at indsee at der ligger noget hæsligt luftig i min Characteer, noget uroligt og ilende i min Aand der giør at jeg ikke som han vil kan trænge ind i Sprogene; bestod Underviisningen kun af Historie, Religion og i at udvikle sine egne Tanker over lignende Materier da troer jeg sikkert at jeg skulde vise mig fra en klarere Side end jeg giør. - Dog at det gaaer fremad, troer jeg nok at turde sige og jeg vil haabe det Bedste. Ofte er jeg ret uroligt og ængestelig ved at skrive mine Breve til Dem, jeg tænker mig ind i Deres Sted og maa da frygte at mit Skriveri ret kjeder, da Tonen deri alletider har noget slæbende og klagende, jeg veed nok hvorledes et Brev til Dem burde være, men det kan det desværre ikke; der skulde være Liv og Aand og idel Underretning om den herligste Fremgang. Jeg troer ogsaa at der i mine Breve mangler Udtryk nok af den inderlige Taknemlighed jeg føler for Dem, men ærligt sagt, det forekommer mig at naar jeg læser eller hører nogen her i Verden snakke vidt og bredt om sin Taknemlighed, at denne da bestaaer mest i Ordene, og saa følet jeg mig ret forlegen ved at udtrykke mine sande Taknemligheds Følelser da jeg frygter De kunde have samme Ideer her om, som jeg har. Paa Mandag begynder Qvartals Examen; Lærerne skal examinere mig i den Smule jeg har læst hernede men og tillige i Alt hvad jeg i den sidste Tid har hørt gjennemgaae i Slagelse, som just ikke er saa lidet i Græsk og Latin. Bange, kan jeg ikke sige jeg er skiønt jeg forudseer at i Hebraisk og mueligt i Fransk, da jeg skal oversætte et ubekiendt Stykke af dette, der sikkert vil gaae daarlig. Latinsk Stiil tør jeg heller ikke haabe det Bedste [i] thi vi maa ikke bruge Lexicon og jeg er slet ingen Glosermand. I næste Uge skal De faae nøie Underretning om Examens Udfald; jeg skammer mig ved at yttre Dem nogen Frygt, De har desværre hørt Jeremiader tidtnok og jeg vilde derfor gierne meddele Dem noget godt; De maa blive kjed af idelige Undskyldninger og jeg har derfor besluttet aldrig at kjede Dem paa denne Maade; jeg giør hvad jeg kan, Forsynets Villie med os, maa og vil jo skee, altsaa i Guds Navn »skee hvad vil!« - I forgaars var jeg oppe hos Meisling i Græsk og Latin, det første gik daarlig, Latinen derimod ret godt, for min B Historie fik jeg Udmærketgodt? og i Dag gik min Tydsk, Historie og Geographi ret godt, men endnu veed jeg ikke Charactererne. - De kan tro at her ret var en Stads forleden da Kongen paa sin Tour til Jylland kom herind; Byens Hovedgade, baer aldeles et sydlig Præg, ret som i en italiensk By ved en hellig Prosession stode Husene pyndtede med grønne Grene og Krandse, fra Gienbo til Gienbo hang Guirlander og Snore med Flag; Kongen spiste paa Marienlyst og her dandsede et Liniedandser Selskab uden for Slottet og da Pladsene ikke kostede Noget var der ret et talrigtPublicum. - De veed at Guldberg har inviteret mig til sig i Sommerferien, jeg vilde ogsaa inderlig gierne, men det bliver nok klogest jeg bliver her hiemme, thi deels er Veien saa lang, dels vil jeg bedre, ved Meislings Hiælp, kunde faae min Græsk repeteret her hiemme; et par Dage kommer jeg dog op til Byen da Ferien bliver henved 3 Uger. Nu lev vel, tab ikke Modet med mig, dog er De, eller bliver, utilfreds saa lad ikke Deres gode Følelser bringe Dem til at fortie det for mig; i hvor lykkelig jeg er venter jeg dog stedse det Værste, Tabet af mit hele Livs Lykke, lev vel.

Deres taknemlige

Andersen.

Helsingøer den 27 Juni 1826.

Da De har tilladt mig det, vover jeg at erindre Dem at i Dag er [konceptet ikke afsluttet]

Tekst fra: Helge Topsøe-Jensen