H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Signe Læssøe til H.C. Andersen 1. juni 1841

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 1. juni 1841
Fra: Signe Læssøe   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

d: 1' Juni [1841]

Kjere Andersen!

Min Glæde over at De valgte Konstantinopel istedetfor Tyskland, kan jeg ikke udtrykke Dem, hvormange nye Indtryk maa De ikke være beriget med! Andersen, Andersen! hvad har De ikke seet, hvad hellige Steder har ikke Deres Fod betraadt! jeg begriber ikke at De i det Athenen, der var Frihedens Typus, kan have Rum at tænke paa at Kongen var naadig imod Dem, saa fleersidig kunde jeg ikke have været, jeg vilde have beruset mig i Fordums uden at faae mindste Rum tilbage for Nuet, men en Digter skal vel optage det Hele. Gud velsigne Dem for den Blomst, blandt alle de Skatte De har givet mig er den mig dog den Helligste; at have en Blomst der er udfoldet ved den Aande, i de Omgivelser der oplivede Sokrates, er det Helligste for mig. Ubodelig Skade er det at Veiret var uvenligt medens De var i Konstantinopel ellers havde De vist været meer enthusiastisk, med Kulde som der omgav Dem omtaler De Dardanellerne og den af Alle beskrevne himmelske Indseiling til Konstantinopel; jeg har virkelig været bedrøvet derover, men Børnene mene: at De har været i ondt Humør da De skrev og derfor gjerne kan have været gjennemtrængt af det næsten overjordiske Skjønne der har omgivet Dem. Smyrna har jeg altid forestilt mig som noget af det deiligste der var paa Jorden, den maa De mundtlig fortælle mig meget om; men nævn aldrig for mig at Athenen ligner Odense i Markedstid, det kan jeg virkelig ikke taale at høre, og jeg er saa svag at De maa tage Dem iagt; hver Gang jeg tænkte paa at De ikke rigtig var gjennemtrængt af den klassiske Jord De Lykkelige havde betraadt der, blev jeg mat og kun Børnenes Forsikkringer om det modsatte gjør mig rolig - Saa er De da i Wien naar De faaer dette, i Wien hvor den stakkels Naomi leed saa grændsesløst, besøg Haven hvor hun skjulte sig, Stuen hvor Pidsken blev svunget over hendes Hoved finder De vel ikke, men Smerten derover lever ligefuldt i hvert Qvindebryst der kjender den stakkels Forvildede. Arbeider De slet ikke? Dog det er et syndigt Spørgsmaal, arbeider Bien ikke medens den samler Honning?! - Jeg vilde sendt Brevet, men hun er med Henrik Stampe reist til Nysøe, De veed vel at Foræ[l]drene Elise, Kristian og Janina ere med Thorvaldsen reiste til Italien, det maa være et besynderligt Liv for Jette at leve derude med de Sønner saa aldeles eene. Hun var saa god og lod mig læse sit, jeg blev glad ved at høre De havde været paa Malta, det er ogsaa klassisk Jordbund, hvert Fjed der; veed De hvad den franske General sagde da La Valette med sine Fæstninger vare overgivne Napoleon?: "Det var godt der var Folk inde der kunde aabne dem for os", disse Ord af en napoleonsk General, er det prægtigste Gravminde over den Stormester der anlagde disse Fæstninger. - De kan troe jeg skjønner paa at De har tænkt paa mig i de vidunderlige herlige Omgivelser, De kjender mig, siden De vil trylle mig hen paa en tyrkisk Kirkegaard, jeg har alt af Lamartine lært at elske den, tak ogsaa for Foræringen[;] lad den bare ikke gaae istykker, hvorfor valgte De ogsaa Glas, det maa den vist være af, vær varlig med den, tænk fra mit gamle Fædreland, De veed jo nok jeg stammer fra Asien, og det fra kortere Tid end fra Adams. - Jeg veed ikke om jeg i mit forrige Brev skrev Dem om Børnenes forandrede Stillinger. Kristian er bleven Kandidat, kun med haut men dog Kandidat, Ludvig er fra Toldkammeret og nu ene ansat i Møntkabinettet, Fredrik havde ønsket at reise i Sommer, men kommer kun til Lolland og Falster, Josef har alt et halvt Aar været i Paris og elsker det men kommer dog hjem til næste Aar. Thorald vil til Frederiksborg og til Valløedyrehave i Sommer meest for at faae Studier af Træer, Viggo arbeider utrættelig paa sin Examen som jeg haaber han faaer næste Aar. Dine takker for at De husker hende, men Lysten til Komedier skal jeg hilse fra hende er forbi, saa De maa vælge noget andet for hende, jeg troer De gjorde bedst i at lade hende blive hjemme, der lever hun meget lykkelig med Kristian for hvem hun er som en kjærlig Moder og med den lille Elisa som var i Huset hos mig, hende er hun ogsaa saa øm og god imod, saa hun gjør lykkelig og er det altsaa ogsaa selv; hun er een af dem jeg baade agter og elsker. I Aftes stod jeg nede paa vor lille Broe der gaaer ud i Søen, i Vesten var Himlen shattert fra det mørkeste meest brændende røde til det blegeste gule og derfra ind i grønlige Farver og den stille Søe var ganske Himmelens Speil, naar jeg forblendet af dette Syn vendte mig mod Øst var Himmelen mørkeblaae og Maanen stod klar og skinnende og speilede sig i den mørke mørke Søe, jeg tænkte paa Deres Venlighed at ville unde mig Herligheden af Middelhavets Pragt, men det kan ikke falde i mit Lod, fra Vuggen af har det været bestemt inden Maadeligheds Grændse. Man har fortalt mig at da jeg var eet Aar vilde nuværende Enkedronning Marie [hul i papiret] Broder, mine Forældre kjørte da med os til Fredriksberg, da vi skulde af Vognen begyndte jeg at græde, som en Følge deraf blev jeg hos Kudsken som gav mig af sin Kringle medens min Broder kom til Kronprindsessen og fik det deiligste Bonsbons af hendes hvide Haand. Da de kom tilbage var jeg ligesaa glad ved Kudsken og hans Kringle som min Broder ved Damen og hendes Bonsbons, denne Tildragelse, som kan synes meget ubetydelig er det ikke for mig da den, under uendelige Variationer mange, mange Gange i mit lange Liv har gjentaget sig og viist mig min saa strengt bestemte Plads i Verden, medens De fryder Dem over Oceanet og den sydlige Himmel er jeg glad og taknemmelig for min lille Søe i Norden, som, det maa jeg sige til Ære for Norden, viser sig paa det allerdeiligste. Mai har været uden Undtagelse, hele Maaneden som i Hundedagene, alle Blomster ere udsprungne, Eegen i sit skjønneste Løv, jeg nænner ikke at tale om vor Bøg for at De ikke skal fortryde Deres Fraværelse i dette himmelske Foraar. Augusta Hanck som er her er desperat over de Skjænd Søsteren faaer, hun paastaaer De maa engang have givet hende Lov at vise Brevene ellers kunde hun aldrig have gjort det; det forundrer mig at De saa ganske overseer Augusta, jeg troer det er Perlen i Familien. - Nyheder veed De nok jeg ingen har af, Paludan Møller har skrevet et stort Digt: Venus, det foregaaer i Grækenland i Heros Tiden dog slaaer han om sig med Gigt og Podagra, hvad synes De herom, jeg har ikke læst det og forlanger det heller ikke. En nye Tragoedie er her kommet af Jfr Beyer som naturligviis er udstyret brillant og alle Gode spille, dog taler man om at pibe og nogenlunde Hus blev der kun ved [at] en Hr Taglione og Madame fra Carlin dandsede hver Aften det blev givet[,] de ere ogsaa maadelige men - fremmede - for resten er her intet udkommet[;] man kan sige med Gorm den Gamle: her tie alle Penne! Vi glæde os ret Alle til at De kommer hjem, hvor De vil glæde Dem i denne deilige Sommer, vil De ikke nok finde den deilig, lille Andersen? Bøgens Hang er dog kun hjemme her. Vi længes saa græsselig efter at høre fra Dem for at vide om De godt er sluppet gjennem Urolighederne, var det sikkrere over Grækenland burde De dog have valgt den Vei for Deres egen og for vores Skyld. - Skriv endelig snart til hvem det saa bliver[,] blot jeg faaer ogsaa lidt at høre. Sønnen og alle Sønnerne hilse Broderen venligt og jeg er som altid D[eres in]derlige redelige Moder

Signe Læssøe

[Udskrift:] An Herrn Andersen (H:C:) von Kopenhagen Wien franco pr Hamburg Poste restante

Tekst fra: Det Kongelige Biblioteks Brevbiografi ved Kirsten Dreyer (260)