H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Henriette Wulff 24. september 1827

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 24. september 1827
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Den 24 September 1827

Til Frøken Jette Wulff.

O, gode Venner! Siig med et par Ord,

Hvad er det Herligste paa denne Jord?

O svar mig dog, I som paa Jorden bygge,

Hvad staaer som Solskin vel mod Livets Skygge?

O svar! - thi Harpen skal for Jette klinge,

Det Bedste vil som Ønske her jeg bringe;

Hun har jo ofte ved sit muntre Lune

Udslettet hos mig Sorgens dybe Rune,

Thi skjøndt jeg tidt en lystig Vise qvæder;

Mit Hjerte græder. -

O siig mig dog I Store og I Smaae

Det Bedste, som i hørte eller saae. -

o - o - o

"Jeg er en Gubbe, snart er endt min Gang;

O Intet lyder dog, som Guldets Klang!

Den søde Lyd kan ind i Hjertet trænge,

Hvad er vel Fryd, som det at tælle Penge?"

"Du Daare!" siger Digteren "jeg veed

Som Guders Tolk langt bedre her Besked;

Hvad er saa saligt, gaaer det end paa tvers

Som det at læse sine egne Vers."

"Paa Landet maa vist Ærligheden bo,

Hør Bondemand! vær Du mig Sandhed tro!

Hvad er Dig meer end Guld og grønne Skove!"

"Det er saa rart at spise og at sove" -

Hist siger mig en gammel Rosen-Brud,

"Det saligt er at bringe Rygter ud. - "

Ak hvilken Snak; nu har jeg næsten nok.

Hist seer jeg nærme sig en Børne-Flok;

"Siig mig det Bedste, siig hvad Du behager!"

"En Seng med Dyner syet af Pandekager,

Samt Lagener med Syltetøi besprængt,

Ak kom det dog saa let, som det er tænkt!"

Ak kjære Børn! det er kun Phantasie,

Tael med Fornuft saa blie'r der Mening i;

"Det Bedste? - Alt er herligt paa sin Viis,

Var man kun fri for A, B, C og Riis". -

------

Paa al den snakken bliver jeg ei klog,

Ak Mennesket er en arabisk Bog!

Een roser Et, een priser høit et Andet;

Mit Haab er strandet!

Thi om det Bedste Ingen enig findes,

Hvorledes skal da Ønskets Krandse bindes?

Thi ønske noget af hvad før blev sagt

Er ei min Agt.

Men jeg har raabt selv alle Muser frem,

Men ei jeg veed Hvad jeg skal ønske Dem;

Dog eet jeg har - See kan De Ønsket gjætte?

Bliv os som før, den samme muntre Jette?

Venskabeligst

Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm