Dato: 5. august 1853
Fra: H.C. Andersen   Til: Amalie (Malle) Drewsen, f. Kümmel
Sprog: dansk.

Mel: Menuetten af Elverhøi

Om Jylland Mange det kun ved:

"Der gjør man Jydepotter!"

De ved ei Landets Deilighed,

Det Høiland ret for Skotter,

Det Schwarzwald med Skovensomhed,

En Skjønhed, værd at males!

Og tales om det første Sted,

Om Silkeborg der tales.


Dampvognen snart på jernlagt Vei

Her flyver over Heden;

Det bliver Faae, som standse ei

Vved dette danske Eden.

Her groer en by, og groe den vil,

Den er alt godt paa Veie;

Hver anden jydsk By kommer til

For Silkeborg at neie.


For ni Aar siden fik den Liv

Ved mandig Kraft og Snille;

Hos Manden stod og staaer en Viv:

Hans Solskin mildt og stille!

Den Sum af Ægtekærlighed,

Der giver Livet Glorie,

Blev hans, og kommer ikke ved

Vor Silkeborgs Historie.


Dog ved det Solskin, hun har bragt,

Blev Tankens Spirer fremmed';

Fra Kvinden, fra den blide Magt,

Just hjemligtgjøres Hjemmet;

Og derfor, gjennem Tidens Flugt

Den lader gro det bedste;

I Sange hendes Navn sig smukt

Til Silkeborg skal fæste.


Den unge Slægt ved Guden-Aa

En Sang om hende kvæder,

Den til "Fru Malles Bænk" vil gaae

Til hendes Yndlings-Steder,

Ud til "Olymp" til "Kilderne",

Ud her, hvor vi os leire.

Her Lykkens Dage tit hun se!

Tit hendes Fest vi feire!


En Venneviv, det er en Skat,

En Guldmønt hele Livet,

En Lykkens Blomst, i Gjemmet sat,

For alle Tider givet.

For hende lyder her vor Sang.

Lad høi Musikken klinge!

Vi hende, under Skovens Hang

Et trefold Hurra bringe.

H. C. Andersen


Sang paa Silkeborg

Fru Malle Drewsens Fødselsfest

Den 5. August

1853

Silkeborg

Tekst fra: Solveig Brunholm