Dato: 21. juni 1841
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Nr. 90. Fra H. C. Andersen. Wien den 21 Juni 1841.

Ogsaa her var De den eneste og første hvem jeg ved min Ankomst fandt Brev fra; senere kom et fra Fru Lessøe; jeg havde i tre Maaneder ei hørt hjemme fra, kunde ikke høre, tænk dog hvor jeg længtes. Ogsaa det Brev De har sendt mig til Neapel fik jeg i forgaaers, det har gjort en lille Reise til Athen og derpaa over Triest før det kom i mine Hænder. Jeg har saa meget at fortælle Dem, at det egentligt er for meget at skrive, jeg vil derfor ogsaa kun give Dem denne lille Sæddel,1230 der skal sige Dem min Flugt og vort snarlige Møde. Af Deres sidste Brev lader det ikke til at De har læst et Brev jeg skrev til Fru Lessøe og ligeledes eet til Collins, i begge disse bad jeg at man vilde lade Dem læse disse1231 at De kunde see hvilket Indtryk Orienten havde gjort paa mig! - Ja, jeg har været i lille Asien,1232 jeg har levet i Constantinopel, beseilet det sorte Hav og den stolte, men alfor eensformige Donau. - Jeg gik den 20 April med et fransk Dampskib fra Piræus;1233 med en Veemod, som var det mit Hjem, forlod jeg Grækenland, hvor saa mange Mennesker var blevne mig kjære! ogsaa der i det fremmede Land, fandt jeg en Kreds af trofaste Venner. Dr Ross og den østeriske Minister Prokes/Osten1234 glemmer jeg aldrig. Fra Syra over til Smyrna,1235 havde vi en Storm, som jeg aldrig har oplevet den. Qvinderne hylede, Skibet knagede og jeg tænkte paa mine danske Venner, dem jeg ventede aldrig mere at see. Jeg har øinet Trojas Slette, seet det høie Olymp og hvad der overgaaer ethvert Skue af en Stad, seet Constantinopel. Den er ellers meget liig med Stockholm, kun mere phantastisk og broget. Jeg har seet Dervischernes vanvittige Dands,1236 været presenteret Ali Effendi,1237 hvor jeg kom ind paa Hosesokker og fik en lang Pibe og lille Kop Caffe.1238 Jeg var i Constantinopel paa Mahomeds Fødselsdag;1239 jeg veed Intet mere phantastisk deiligt, end Iluminationen Aftenen forud. Jeg stod i Pera, under mig laa den tause mørke Cypres Skov med sine hvide Grave; over Skoven, saae jeg den klare Bugt, hvor alle Skibe prangede med Lamper, i Kanonportene og paa Tougene og bag ved, det store Constantinopel, hvor tusinde Lamper som Krandse hang om de høje, hvide Minareter. Luften var saa høi og gjennemsigtig, jeg saae Olympens Snee, som en skinnende Sky! O Gud hvilken Deilighed! De maa der hen! De skal der hen. Fra Wien seiler De med Dampskibet paa første Plads did for 50 Species. De maa, De skal! fra Constantinopel koster det Dem 25 Species til Athen. Vi skulle tale derom naar vi nu snart sees. - Ogsaa i Constantinopel, fandt jeg det saa hjemligt; den græske Minister Chrystides, 1140 ) gjorte to Middags Selskaber for min Skyld og hos den østeriske Internuntius Stürmer1241 var jeg som hjemme, saae hele den diplomatiske Verden og nød glade Timer; han raadede mig til at gjøre Donautouren, uagtet alle Andre raadede derfra formedelst de skrækkelige Uroligheder i Rumelien og Bulgariet.1242 Jeg havde een piinlig Nat før jeg bestemte mig til denne Reise, da Posterne udeblev og de skrækkeligste Rygter gik; men jeg bestemte mig og fra det Øieblik af, forsikkrer jeg Dem paa Ære, var hver Frygt borte. Vi vare kun fire paa første Plads,1243 som besluttede os til denne Fart; to østeriske Officerer, som kom fra Jerusalem, Englænderen Ainsworth, fra Babylon, og jeg fra Athen. Seiladsen fra Constantinopel til det sorte Hav, er vist det deiligste Jorden eier;1244 det er en Stad og dog en Have, det er et Bjergland og dog en næsten dansk Natur; her er Alt! Dagen før vor Afreise var det store Dampskib Stambul forliist paa det sorte Hav, i en stærk Taage, vi prøvede en lignende, der førte os op mod Odessa. Det var Napoleons Dødsdag vi var paa det sorte Hav. Ved Küstenje1245 steeg vi iland og overnattede i en ussel Tyrkeby, kjørte der næste Dag, med walachiske Heste over Tartariet til Czernawoda; vi hørte kun Krigs Rygter, men mærkede intet til Krigen selv. Walachiet, Bulgariet og Serbien passerede vi og gjorte derpaa vor Quarantaine i Orsova,1246 paa den østeriske militair Grændse. Det var aldeles Fængsel; slet Kost og Sumpvand gjorte, at vi Alle bleve syge; jeg var meget lidende og saaledes maatte jeg tage Plads paa et overfyldt Dampskib,1247 vi vare der 350; jeg sad i mine Klæder Nat og Dag. Dog at tale om de Besværligheder jeg har prøvet vil jeg ikke her, Udbyttet, det aandelige Resultat af Reisen er stort og herligt. Men troe mig, en Reise i Orienten er ei, som Lamartine beskriver den; han har smukt phantaseret over Glandspunkterne og phantaseret hjemme i sin bløde Lehnstol. - Dog lad Dem ikke afskrække. De maa der hen! De skal, thi kun i Orient seer man noget Nyt, noget Eiendommeligt! I Ungarn har jeg været i en Zigeuner Leir1248 - dog, her er jo slet ikke Tid eller Sted at fortælle Sligt, vi sees i August, er De ei i Byen, søger jeg Dem paa Nysø, da skal De høre! Her i Wien har jeg min frie Plads i det keiserlige Theater1249 og er næsten daglig indviteret ud, omtalt i Bladene og meget hædret, ganske anderledes, end jeg vil blive det hjemme; dog, er jeg virkelig en poetisk sydlig Palme, maa jeg jo ret trykkes, skal jeg trives i det kolde Land. Det er vist at det første Møde i Hjemmet, bliver mig dog Glandspunktet af hele min Reise!1250 jeg bliver blød om Hjertet ved Tanken derom! derfor tag ret kjærligt mod mig! - Mine Kjære derhjemme, gjør mig Danmark til mit Hjem!

Dersom De strax ved Modtagelsen af dette Brev skrev til Hamborg og adresserede det til Grev Holcks ,1251 da fik jeg det før jeg fra Hamborg gik til Breitenburg,1252 hvor jeg bliver nogen Tid; overmorgen reiser jeg fra Wien til Dresden. Jeg har levet meget her med Pott ,1253 som ret kjærligt hilser Dem og Deres Søster. Thalberg er mig en elskværdig Ven og har lovet mig halv, at komme til Kjøbenhavn til Vinter.1254 Hils Deres Fader, jeg troer jeg kysser ham af Glæde over at see ham igjen, thi i Grunden er han mig god! - hils den fortræffelige Peder og min egen Broder Christian, samt Deres Søster og Drengene! ja dem Allesammen. Undskyld at mit Brev er kort og dog kjedeligt, Jeg skal gjøre det godt naar vi mødes. Broderen.

[I Marginen ] Hils vor store geniale Weyse!

Hils Holger og Heinrik Stampe!

[I Marginen paa 1. Side ] Zeuthens1255 har jeg truffet her i Wien i Dag gik de til Salsburg; Kammerraad Drevsen, med Frue1256 ere ogsaa ariverede; - man er snart hjemme mærker man.

[Udskrift]

Frøken Henriette Wulff.

Søcadetacademiet i Amaliegade Kjøbenhavn

anbefales paa det hurtigste!

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost