Dato: 3. juli 1841
Fra: H.C. Andersen   Til: Adolph Drewsen
Sprog: dansk.

Leipzig den 3 Juli 1841.

Kjære, kjære Drevsen!

Maa Gud velsigne Dem og alle de kjære i det collinske Huus for de velsignede Breve jeg fandt fra Dem i Dresden! jeg forsikkrer, at jeg den før[ste] Aften læste Brevene over sex Gange igjennem og endnu hver Aften læser Ord for Ord igjen! Siig til Eduard at han har viist et meget lovende Talent for Venskabs Stilen, jeg skylder ham at sige dette. - At jeg ogsaa fra Dem fik en Skrivelse, at De tænkte kjærligt paa mig, o De kan troe det gjorte mig godt; og vær forvisset om at havde jeg kunnet ane at et Brev fra mig, medens jeg var i Orienten, havde været Dem halv saa kjært, som De yttrer, da havde De faaet det. Allerede i Rom havde jeg isinde at skrive Dem til og det da jeg en Gang hørte nogle originale skrækkelige Poletie-Indretninger i Rom, men om disse kan jeg nu snart mundtligt fortælle Dem. Jeg skrev den Gang ikke, da jeg, som De veed, under hele mit Ophold i Rom var sygelig paa Sjæl og Legeme, hvorved det Lune, Roms Poleti-Væsen havde sat mig i kun var meget kortvarende. Jeg vil haabe Gottlieb har fra Wien faaet et Brev hvori jeg bad ham skaffe mig mit gamle Logie hos Jørgensens i Hotel du Nord og for samme Priis, som før, 8 Rdlr; dog ønskede jeg helst at faae to Værelser der laae samlede, saa jeg ikke skulde igjen løbe Aften og Morgen over Gangen. Har Gottlieb ikke faaet mit Brev vil De da bede Een af dem i Hjemmet arangere det for mig; dog mere end 10 Rbdlr Maanlig giver jeg ikke. Midt i August er jeg, hvis Gud vil, ganske bestemt hjemme. Det er en forunderlig blandet Følelse jeg opfyldes af ved Tanken om at komme til Danmark igjen; Mine Kjære og naturligviis det collinske Huus længes jeg med en Lidenskab efter og dog har der, fra jeg betraadte tydsk Grund, gaaet mig graa [Skyer?] gjennem Sjælen ved Tanken om Forholdene hjemme, om min Plads der og om den aandelige Kraft jeg kan besidde for at leve og virke. Dog, jeg kjender lidt mere mig selv og kan maaskee lidt klarere vurdere Personlighederne hjemme, end jeg før kunde det og altsaa - frisk Mod Antonius. I Wien har jeg tilbragt tre Uger og kom i et Par Diplomatiske Huse og til enkelte Kunstnere. Pott fra Hanover viiste mig megen Forekommenhed, og den berømte Thalberg er blevet mig en kjær Ven. Theater-Intendanten vil bringe Mulatten paa det keiserlige Theater, saa snart jeg sender ham den paa tydsk. Beed Eduard fortælle Abrahams det. Jeg havde i Wien fri Theater og maa erkjende at Personalet er udmærket; dette Theater, samt Theater français og - Kjøbenhavns, ere de tre bedste jeg kjender. Jeg traf en Aften her Drevsen med sin Frue og de vare ganske af min Mening og meget henrykte. - De vilde fra Wien vende hjemad. Jeg reiste med een af Dronningen af Grækenlands Hofdamer til Prag, hun gav sig under min Beskyttelse og saaledes tog vi Plads med Brev-Cureren saa det gik i Gallop. Af Gottliebs Brev, dersom det er indtruffet, har De seet, hvor nær jeg havde taget mig det, at jeg i Wien intet Brev fandt fra Hjemmet; Ingen kan beskrive min Jubel da jeg fik dem; ja De vilde maaskee have leet af mig thi jeg kyssede Papiret. I Dresden fandt jeg en ligesaa hjertelig Modtagelse som i Wien, man drog mig ind i alle de første og interessanteste Huse og den sidste Dag nød jeg den Ære, at Professor Vogel der samler for Regjeringen Portrætter af berømte Mænd og sidst havde tegnet Thorvaldsen, bad mig sidde for sig; [mit] Portræt var ganske forskjelligt fra alle de man har af mig, men meget liigt [og d]og saa smukt og genialt at jeg nok først i den anden Verden, hvor jo [de] jordiske Former forædles faaer ganske dette Udseende. Mueligt kommer det [u]d i Steentryk, men jeg veed det ikke. Thorvaldsen, der aldrig har havdt ondt i Tænderne før, har her og i Leipzig lidt skrækkeligt af Tandpine, fortæller Dahl. Imorges Klokken 6 tog jeg paa Jernbanen fra Dresden og i 3½ Time var jeg de 15 Miil her til Leipzig ; De vil paa Brevets anden Side finde et Par Udsigter af denne Jernbane, der dog ikke er saa god, som den til Magdeburg! Mange Mennesker sige at Reise-Poesien er borte ved Jernbanerne, det finder jeg slet ikke! just paa disse gjennemtrænges jeg af en Storhed hos den menneskelige Aand, der lader mig ane Gud og det er dog i ham den bedste og høieste Poesie søger sit Hjem. Fra Prag til Hamborg gaaer det nu flyvende med Damp; jeg har da ogsaa seilet paa det nye Skib Bohoemia fra Moldau gjennem det saxsiske Schweits til Dresden, Reisen varer 13 Timer; fra Dresden til Leipzig er det 3½ og fra Leipzig til Magdeburg atter 3½; derpaa med Dampskib fra Magdeburg til Hamburg, naar Vandet er høit nok 15 Timer. Er det ikke velsignet! 35 Timer kun fra Prag til Hamburg. - Jeg har i Dag spiist hos Mendelson-Bartoldy, der var saa glad over Eduards Brev; han talte ogsaa om Dem, deres Kone og Louise, om Mødet paa Rhinen og bad mig hilse! - Han vil imorgen for mig ganske alene spille Orgel; gid at Deres Kone og Louise var her og kunde høre det. Den øvrige Deel af Dagen er jeg indbudt at tilbringe hos Brockhauss, vi skal paa Landet og om Aftenen i deres Loge i Theatret, for at see den første og vistnok eneste Vaudeville jeg har faaet og faaer paa hele min Reise; jeg har næsten reent glemt denne Digte-Art, men trøster mig med at jeg nok kommer ind i den igjen naar jeg først er hjemme. Mueligt har Heiberg forvandlet hele Kjøbenhavns Veiviser til lutter Vaudeviller, een om hver Mand og alle skulle de gives efter hinanden, saa at de vare hele Saisonen og Dyrehavstiden med. Jeg bliver her i Leipzig tre Dage og gaaer da maaskee gjennem Harzen og over Hamborg til Breitenburg; jeg venter i disse Dag[e] Brev fra Rantzau om han er hjemme eller ei. Det var en tidligere Aftale at jeg paa Hjemreisen skulde aflægge ham en Vesit; det samme er Tilfældet med Moltke i Fyen; jeg gaaer derfor rimeligviis over Land til Kjøbenhavn; Holsteen og Slesvig har jeg desuden ikke seet og saaledes før i August, saadanne lidt ind i den, tør man ikke vente mig. Jeg nævnte Slesvig og kommer derved til at erindre en Scene fra det bøhmiske Dampskib. En Mand fra Prag saae der mit Navn paa min Kuffert og da han hørte jeg var dansk, spurgte han mig om jeg var i Familie med - om Forladelse! - "den meget berømte Andersen"; jeg i svarede at jeg kaldte mig Andersen og var dansk Digter; øieblikkelig gik een af Pasagererne bort og kom lidt efter tilbage med et Digt paa tydsk til mig, hvori jeg og en Palmestok, jeg har fra Chios, blev besjunget; Manden var en Her Stænderdeputeret fra Schleswig. I Dresden traf jeg den gamle Lehmann, som jeg ikke kan sige behagede mig synderligt, han har mig noget gammelt-frisk-fyrs Væsen; - ja, det tør jeg vel nok skrive til Dem? - Baron Stampe har da paa det skrækkeligste plaget den stakkels Mendelson-Bartoldy om Komposition og Abed Vogler! Mendelson var blevet kog heed af at høre derpaa.

Leipzig den 4 Juli 1841.

Det er Midnat i det jeg slutter dette Brev; o hvor bevæget føler jeg mig ikke ved al den Hyldest og Kjærlighed jeg møder; imorges da jeg besøgte Amalie Riffel fandt jeg hos hende mit Portræt bekrandset; mit Bord ligger fuldt af Vesitkort fra alle Kunst-Notabiliteter heri Leipzig. havde ihast idag faaet saml[et i sit] Hjem at jeg der kunde Göthes Sv[iger]datter er til mig og sender et smukt Anbefalings-Brev for sig, at jeg dog vil besøge hende; Brockhaus har gjort et Middagsgilde for mig og jeg har iaften været med Fru von Göthe i hans Loge; man overvælder mig med Taksigelse for mine Skrifter; - O, i dette Øieblik er jeg hjemme og ene og al min Tanke er i det collinske Huus, mit Alt, mit Kjæreste i Danmark, o vær mig Alle ret god hjemme, thi Kjærlighed gjør god og bedre, det føler jeg ret i dette Øieblik! Hels dem Alle, og glem ikke Fru Collin, Moderen, som jo længes lidt efter mig! - O jeg gav gjerne 10 Aar af mit Liv for i dette Øieblik at kunne flyve i deres Arme. Siig [til] Deres Kone at hun skriver Breve der vilde leve udødelige om de blive trykte, [for] hendes Lune bøier jeg mig dybt og saa er [hun] ovenikjøbet velsignet og god, saa inderligt, som [Brode]ren kunde det, holder jeg af hende. Lev nu vel snart sees vi og da skal De høre mere. Lev vel! Lev vel!

Deres [inder]ligt hengivne H.[C. A]nd[ersen].

Ved Middagsbordet i Dag udbragte Brockhaus en Skaal for den collinske Familie, "thi det er Andersens Familie i Danmark, veed jeg, det har jeg læst!" sagde han. Den blev drukket i Champagne og det i en fortræffelig Champagne. Den gamle Brockhaus talte meget om Faderen Collin hvis Biographie han har i sit Conversations Lexicon 26. Fru H[ö]lzel i Dres[d] en, som jeg skulde hilse fra Deres Kone og Louise er for et Aar siden bleven Enke, men har allerede giftet sig igjen og lever nu i Wien, som Fru Teiner. - Siig til Jette Collin at jeg i Prag har boet to Dage sammen med Fru von Heynen, der hilser hende paa det venligste.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus