Dato: 1838
Fra: H.C. Andersen   Til: Christine Stampe
Sprog: dansk.

Lille Viggo, vil du ride Ranke?

Sæt dig på mit Knæ, du søde Dreng!

Jeg for dig er Barn i Sjæl og Tanke,

Vi vil lege til Du skal i Seng.

#

Her hos dig jeg Barnehimlen finder,

Glemmer Alt, hvad der gør Hjertet Vee.

Lad mig kysse dine røde Kinder,

Lad mig dog de brune Øine see!

#

Viis mig saa, hvor stor du er, du Søde!

Nej, hvor Haanden dog er buttet rund,

Smilet sidder i de Kinder røde,

Altfor smuk er dog din lille Mund.

#

Hver en blomst du kysser som en Broder,

taler med den paa din egen Viis,

Hele Verden har Du i Din Moder,

Hendes Skjød er Dig Dit Paradis

#

Ingen seer paa Dig med mørke Blikke,

Du er Barn, Dig er man ikke ond,

Verdens vilde Strid forstaaer Du ikke

Kjærlighed kun kjender Kjærlighed.

#

Jeg en smuk Historie dig lover,

Følg nu Moder til din lille Seng!

Synge vil jeg for dig til Du sover,

Lille Viggo, Moders bedste Dreng!

#

Du maaskee for mig som ældre synger,

Naar jeg skal til Roe den sidste Gang.

Ja naar Jorden paa min Kiste tynger,

Syng da med den dybe Vuggesang.

#

Tænk paa ham, der trofast mange Gange

gynged' Dig paa Armen op og ned.

Verden glemmer mig og mine Sange,

Mon du glemme vil min Kjærlighed?

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscanning 58, 164-65)