H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Karen Scharling, f. Ørsted 26. november 1839

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: +Danmarks +Tekniske +Museum

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 26. november 1839
Fra: H.C. Andersen   Til: Karen Scharling, f. Ørsted
Sprog: dansk.

[Udskrift:]

Fru Karen Scharling

i

Kjøbenhavn

[Flot blomsterslynging på brevpapiret med trykt Dimanche]

Kjære Fru Scharling!

[Dimanche], ja den Dag skulde jeg alt have bragt Dem og Deres Mand min Lykønskning, men Prøve paa Mulaatten holdt mig hele Dage paa Theatret. Igaar var jeg ikke vel og i Dag, i den meest passende Tid til at sige Dem god Dag, maa jeg ogsaa opfylde et tidligere givet Løfte til Fru Falbe, at læse mit Stykke for hende, jeg er halv fortvivlet og og saaledes skriver jeg disse Ord, de sige Dem, at jeg vistnok saa varmt, som nogen af Deres nærmeste venner, fra i Løverdags har tænkt paa Dem og ret af Hjertet ønsket Dem den bedste Lykke! Tryk Scharling venligt i Haanden fra mig – jeg haaber, dersom jeg ikke bliver mere forkjølet, end jeg er, i morgen, Ansigt til Ansigt at bringe Dem min mundtlige Lykønskning. Naar Mulatten bliver trykt vil jeg lade ham klæde godt paa, som Bogbindere er istand til og da lade indgravere i Panden den lykkelige 23 November, saa faaer han vel Plads i det nye Bibliothek. Lev vel!

med sand broderlig Deeltagelse

Dere hengivne

H. C. Andersen

Kjøbenh: 26 Nov 1839

Tekst fra: Solveig Brunholm