H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Ukendt 26. januar 1855

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 26. januar 1855
Fra: H.C. Andersen   Til: Ukendt
Sprog: dansk.

[Kladde til Brev]

Kjøbenhavn den 26 Januar 1855

[Til tysk digter] I December modtog jeg Deres venlige tillidsfulde Skrivelse med de vedlagte "Digte". strax var det mig ikke mueligt at faae Tid til gjennemlæse disse, nu har jeg det og tillader mig aabent og ligefrem at udtale mig for Dem. - hører jeg det er i Tydskland som i Danmark slet ikke Tiden for en Forlægger at afsætte "Digte", især af en ukjendt, ny optrædende Forfatter, samme maatte da næsten ligefrem bryde en ny Bane for at blive bemærket og læst! - Hvad min Boghandler Hr Lorck i Leipzig angaaer, da maa jeg underrette Dem om, at hans Forlags Program er at udgive danske Værker i tydsk Gjengivelse og dernæst historiske Arbeider, hos ham vil jeg saaledes ikke kunde finde en Forlægger til Dem, selv under de virkelig høist beskedne Fordringer de gjør; [overstr: nu er der vel andre at vælge imellem og jeg kjender personlig baade Brockhaus og Vieweg, men jeg er ikke den rette Læser for Dem uagtet jeg erkjender den Aand og Dygtighed der klart træder frem i Deres mig viiste Digtninger, er jeg ikke - blevet greben saaledes at jeg efter min Natur, kan i Ro udtale mig saa] at henvende sig til Brockhaus eller Vieweg kunde endnu skee, men jeg er temmelig overtydet om at de ikke gaaer ind paa at forlægge Digte af andre end Forfattere med et [overstr: Navn som] allerede erkjendt Navn; min Anbefaling vilde her være ingen, og dertil kommer at jeg ærligt maa sige at jeg ikke er den rette Læser De her henvender Dem til, jeg erkjender den Dygtighed i Sproget der aabenbarer sig, den Aand der gaaer gjennem det hele, men [overstr: efter min Natur forlanger nu en anden. Hvad der ret skal tiltale mig høre til en anden men / jeg er ikke blevet grebet derved, som jeg maatte blive det for] at kunde men jeg ønskede en anden Aabenbarelse af Deres Musa; kort klart og rigt er min Fordring. -

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscanning 12, 276)