H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Ludwig Ross 6. april 1843

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 6. april 1843
Fra: H.C. Andersen   Til: Ludwig Ross
Sprog: dansk.

Paris 6 April 1843. [med anden håndskrift: erh: den 22 April. beantw. 29 Octbr 43, Brev]

Kjære Ven!

Tak for Deres velsignede, velkomne Brev! jeg kan først nu takke Dem for det, eftersom det har gjort en lang Omvei før det traf mig. Brevet har været i Kjøbenhavn og er derfra sendt mig til den store Verdens By: Paris, hvor jeg nu for anden Gang opholder mig. De sidste hele 16 Dage i Holsteen hos den elskelige Grev Rantzau paa hans hyggelige Breitenburg, hvor jeg havde det saa godt; en lignende Godhed og forunderlig Opmærksomhed mod mig har jeg mødt hele Touren gjennem Nordtydskland og i Brüssel, min Musa synes at have flere Venner end jeg har drømt om, i det mindste, end jeg har turde drømme efter de onde Øine hun møder i mit Fædreland, det vil sige Kjøbenhavn. - Den 8te Marts kom jeg her til Paris hvor jeg ret lever og tumler mig; Marmier, Victor Hugo, Alxander Dumas, Henri Heine og flere bekjendte Folk tage sig venligt af mig, jeg kommer mget omkring i Selskaber og til Notabiliteter, eet af de interessanteste Bekjendtskaber gjorde jeg forleden; Alexander Dumas spurgte mig om jeg havde Lyst at tale med Rachel, vi gik da, den følgende Aften, da hun spille Phædra, op i Theatre Français, her var bag Coulisserne indrettet ved Skjærmbrædt, et Slags Kabinet hvor der stod tre Tabouretter, fra een af disse vist sig Tragediens Musa, Rachel og bød os / velkommen; hendes Ansigt er saa interessant at det kan kaldes smukt; intet af alle de Portrætter jeg har seet ligner hende; jeg fortalte hende hvor Mange der i Norden vilde ønske sig i mit Sted i dette Øieblik og hun meente jeg var en Smigrer og sagde at kom hun engang til kjøbenhavn vilde hun betragte mig, som den Eneste hun kjendte lidt for ei at være forladt! jeg sagde hende at hun der vilde blive saa omringet af store og Smaae, at jeg kom til at tage Plads ved Døren! vi talte om vort Theater og Litteratur og hun rakte Haanden til Afsked, gjorte nogle Skridt frem og stod, som den lidenskabelige Phædra for de jublende Franskmænd. Heine udtaler en særdeles Kjærlighed til Norden og siger at i vor Tid ligger alene der Poesiens Skat, og at den der skal hæves for at forbause Verden; han er ellers sygelig; og synes at være mere blød og midlere i sine Domme end før, mig viser han meget Gemyt og Hengivenhed, ogsaa Thalberg har jeg truffet her, men han giver ingen Konsert, taler endogsaa om at trække sig tilbage, som udøvende Kunstner. I Grevinde Pfaffis Soireer har jeg gjort Bekjendtskab med Grækeren Korés der har levet meget med Brøndsted og kjender noget til vor Litteratur. Victor Hugo sendte mig forleden Billet til sit nye Drama "Les Burgraves" selv at erholde en Plads er neeppe muelig; onde Tunger i Bladene sige at Digteren beholder alle Billetterne for at uddele dem til sine Venner. jeg regner mig til hans Venner, men jeg er / dog ikke for Les burgraves, det smager mig saa "mülnersk", paa flere Theatre her i Paris er det ogsaa ret heldigt parodieret, En anden Nyhed her, som vækker Opmærksomhed er en Vaudeville i palais royal betitlet "Madms. Dejazet i Serailet", Madms Dejazet spiller heri sig selv og slaaer hvert Øieblik pa sit eget Livs skandaleuse Scener, det er næsten lidt for dristigt anlagt og jeg begriber ikke hvor en Kunstnerinde, som dog Dejazet er, saaledes kan opgive sin Personlighed. - Fra Kjøbenhavn kan jeg mælde Dem at Øehlenschalger, efter at han har givet os Tragedien Diana, har skrevet et stort Lystspil "Garrik" og Thorvaldsen har gjort ved Juletid, et deiligt Basrelief, der næsten kan have aandelig Plads ved hans "Natten"; dette sidste forestiller "Juleglæden i Himlen"; Tre dandsende Engle omringes af en Krands af smaae Cheruber, der hver spille deres forskjællige Instrument. Bring min hjerteligste Hilsen til den ædle Prokesch-Osten og siig ham at jeg blev saare lykkelig ved hans Brev; skrev strax et lille Digt til ham, dette sendte jeg Udgiveren af den tydske "Bazar" og bad at han vilde ladet det hæfte ind i det Exemplar der i mit Navn skulde sendes Prokesch; daglig ventede jeg at Bogen skulde komme i Boghandelen, og derfor sendte jeg ikke Brev, jeg tænkte min Bog skulde komme først; nu er imidlertid til Dato endnu ikke udkommet hos Vieweg, der først i den sidste Tid har under-/rettet mig om Grunden, at han vil at "Bazaren" skulde gjøre Begyndelsen til mine "samlede Skrifter og at et Par Dele paa eengang skulde komme ud. Vil De fortælle Prokesch dette og ret hjertelig hilse ham og hans elskelige Kone.

Han skrev at han havde læst Improvisatoren og nu vilde begynde paa "Spillemanden,". De siger mig det samme, hvad dem angaaer, nu - hvilken af de to Romaner tiltaler Dem Dem mest. Jeg bliver her i Paris til den 8 Mai, gaaer da til Schweitz og gjennem Tydskland hjem, hvor jeg er de første Dage af Juli, lad mig da finde et Brev fra Dem! - Er endnu ikke en Pakke Bøger komne?. Der var i den to til Lyth og en til Kjöppen! hils dem begge ret meget! Fru Lyth og hendes Søster maa de ogsaa hilse. Medens jeg var paa Breitenburg gjorte jeg Bekjendtskab med nogle Damer af Fru Pluskows Familie, vi talte meget om hende, husker hun mig da bring min ærbødige Hilsen; to dage før jeg forlod Kjøbenhavn, blev jeg overrasket ved at erholde fra Kongen i Sverig den store Guldmedaille "illis quorum meruere labores", det er den første Erkjendelse jeg har nydt af en fremmed Monark. Nu lev vel, hils Acropolis og "Rosses Palme", de veed jeg har døbt den! Gid jeg snart maa komme til det deilige Land igjen og lidt mere, end sidst, tumle mig der. Af ganske Hjerte Deres hengivne

H. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm