Dato: 23. december 1848
Fra: Johan Ludvig Heiberg   Til: Hans Anders Hansen
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn, 23 December 1848.,

Kjære Hansen!

At jeg først idag besvarer Deres venlige Brev af 8de dennes, er dog ikke saa stort et Utaknemmelighedsbeviis, som det kunde synes, thi jeg har heller ikke endnu nydt den medfølgende Gave, men forbeholder mig at glæde mig selv og nogle Venner dermed i Ugen mellem Juul og Nytaar. Den indtrufne Frost gjør, at ingen Risico er forbunden med Opsættelsen; det vil tvertimod være til Gevinst for Smagen. Men jeg er ganske skamfuld over at være blev en Gjenstand for en saadan aarlig Tribut, medens Deres Godhed, den velvillige Erindring, hvori De bevarer mig, ere mig særdeles kjære.

Men lad mig først og fornemmelig bringe Dem min hjertelige Lykønskning i Anledning af Deres Bryllup, og ikke blot min, men min Kones og min Moders. Gid der maa være større, ialfald varigere Velsignelse ved dette Ægteskab, end ved det forrige, saa at De og Deres Hustru maae i en lang Række af Aar leve glade og lykkelige med hinanden.

Det gjør mig meget ondt, at jeg ikke saae Dem under Deres sidste Ophold i Kjøbenhavn. Jeg haaber, at De næste Gang vil finde Leilighed til at besøge os, hvilket meget vil glæde os Alle. Maaskee bringer De da Deres Kone med, og hun skal ikke være os mindre velkommen.

Mellem de litterære Sager, som nærværende Jule- og Nytaarstid har bragt for Lyset, vil jeg især anbefale Dem at læse de to nye Bind af Paludan-Müllers »Adam Homo«, hvormed Værket er sluttet. Det er en Bog, som er høist underholdende at læse, medens den tillige heelt igjennem bærer Præget af et rigt Gemyt, en glimrende Phantasie og en dybsindig Tanke-Udvikling, hvortil kommer, at Sproget og Verset ere behandlede med en forbausende Virtuositet. Ogsaa Andersens nye Roman, »De to Baronesser«, er en særdeles underholdende Bog, fuld af livlige Skildringer, ved hvis Læsning man føler sig ret hyggelig tilmode. Oehlenschlagers »Regnar Lodbrok« har jeg endnu ikke faaet læst, men skal idag eller imorgen ifærd med den. Den roses meget af Dem, som kjende den. Men hans didactiske Digt »Digtekunsten«, som ogsaa er udkommet i disse Dage, er, saagodt som efter Alles eenstemmige Mening, Noget af det Værste, han endnu har brokket af sig, og det er meget sagt.

Mit Brev kommer tidsnok, for at ønske Dem og Deres Kone en glædelig Juul og et glædeligt Nytaar. Med dette Ønske vil jeg slutte for denne Gang, idet jeg beder Dem være forsikkret om, at jeg er

Deres bestandig hengivne

J. L. Heiberg.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost