H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Henriette Hanck 22. august 1841

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: kjærlighed

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 22. august 1841
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 22 August 1841.

Min kjære søsterlige Veninde !

Det var ganske, som jeg vidste jeg turde vente det af Dem, at De skrev mig til saasnart Deres Søster sagde Dem at jeg længtes efter Brev; tak derfor! At jeg ikke ved min Ankomst her til Byen gav Dem et Epistel ligger i at jeg i høieste Grad har været beskjæftiget med Vesitter og dog er jeg endnu ikke færdig. Den første Dag jeg indtraf772var jeg allerede hos Kongen, jeg vilde kun mælde min Ankomst, ventede ingen Audiens, men Kongen lod mig sige, at havde jeg Tid at vente, da ønskede han at see mig; jeg ventede da, og ventede til den var over tre, uden at komme ind; saaledes gik den Dag, den næste tog jeg ud paa Strandveien til Gottlieb Collins, den 3die fik jeg Audients hos Kongen, de følgende Dage gik med Vesitter; saa havde jeg den Ære at kaldes til Dronningen, saa til Juliane773 , saa til Caroline774 , derpaa tog jeg til Helsingør hvor Fru Collin var og da jeg et Par Dage efter kom tilbage fortsattes Vesiterne. Modtagelsen i det collinske Huus var saa lykkelig, saa varm, som det kan være i Forældres Huus, jeg fandt en Kjærlighed en Jubel, som intet andet Sted. – Imidlertid er nu Alt snart i det gamle Trit igjen, og da jeg i forrige Uge fik Deres kjære Brev vilde jeg strax besvare det, men jeg fik samme Dag to Breve fra Tydskland, der maatte og skulde besvares, jeg er en langsom Skribent paa Tydsk og først igaar fik Jeg disse overstaaet, de gaae nu af i Dag med dette til Søsteren; Vieweg775har foranstaltet en Udgave af mine samlede Skrifter og om disse maatte jeg tale en Deel med Manden. Fra Wien har man skrevet om Maurerpigen, en ung Digter der vil oversætte den; men en Oversættelse er alt istand ved Professor Abrahams og det en meget udmærket, han har læst den for mig. Jeg har ogsaa begyndt at skrive nogle Reisebilleder. Det vil sige det er Noveller, arabesker og almindelige Reisebetragtninger, der samlede kunne give et Billede af hvad jeg har seet776 . At dette ikke bliver det væsentlige udbytte af min Reise, det er noget jeg vil haabe, det aandelige Product kommer senere, dersom jeg har Kraft dertil og virkelig engang skal fuldføre det Arbeide, der fortjener at leve777 ; Alt hvad jeg endnu forud har skrevet er i Grunden Skizzer og Øvelser der til Publicum har seet dem Alle og dømt godt og ondt, som man jo maatte, og at jeg endnu er lige seilivet og productiv giver mig en Art Tillid til mig selv.

Hvorledes jeg nu finder det her hjemme spørger De? Jeg synes aldeles ikke om at være her! jeg finder Kjøbenhavn smaalig, trist og haard; der er en evig Lyst til at grine af Alt; ja jeg kunde og maatte sige meget ondt, skulde jeg ret udtale mig om de første indtryk, men det vilde maaskee fremstille mig selv, som en ægte Kjøbenhavner.

Mueligt er det ikke bedre i fremmede Byer, men paa Reisen mærker man ikke dette Smaae, dette Kritikkogleri, og det er noget af det Lykkelige ved at reise. Gud veed naar jeg nu kommer afsted igjen. –

Fru Lessøe fandt jeg livlig og god, som før; der saae jeg, som De veed, Deres Søster. Da Brevet fra Dem indtraf, var jeg ude, men saa snart jeg om Eftermiddagen læste det og deri saae at Deres Søster med sin Kjæreste tog ind i Skibet, paa Vestergade, gik jeg strax der hen, jeg havde endogsaa besørget en Billet til Døblers Forestilling778 , som der var udsolgt til, men da jeg kom og spurgte fik jeg til Svar at de ikke var der, og havde ei heller været der; hvor skulde jeg saa søge dem; jeg blev lidt ærgerlig ! siig dem det.

Døblers Forestillinger ere meget kjedsommelige ! jeg troer gjerne Manden gjør hvad der kan gjøres, men denne Løben frem og tilbage for at forstyrre min Beskuen, disse lange Forberedelser til Kunststykkerne kjede mig; han er en velklædt, god Taskenspiller. Da jeg kom her til Byen gav Liszt sin sidste Concert779 , jeg var der og Dagen efter spiiste vi sammen hos Hartmanns; næste Dag gjorte Liszt et stort Middags Gilde hvor kun Prume780 , Orla Lehmann, Courländer781og jeg var; Liszt syntes at have Venskab for mig og her, som i Tydskland tales om den Liighed vi skulle have i vor Personlighed. Det lykkelige Menneske, der ei skal blive her, staae i Vand, som en anden Blomst, men kunde flyve fra Sted til Sted, have Penge nok, Beundring og Agtelse! Næste Aar kommer han her igjen, da kan De høre ham, det er noget udmærket ! De franske Comedier vare saa [ ]–ellers er her Ingenting at see og høre, uden man vil see paa Regnen der skyller, og høre paa Slidderslader og "hvad spiiste vor Naboe". Det fornøier mig at De tager de blaae Strømper af Deres yngste Datter, de ville ikke klæde hende, De kan jo kalde hende Geniets Datter, men maaskee hendes Fader intet Genie var, lad mig, naar vi mødes læse den, jeg skal nok døbe Barnet. Hils Deres velsignede Moder, Søstrene og Tanten, glem ei Hr C. Søeborg, Fru Guldbrand & & og lad mig snart høre fra Dem. Vil De hilse Thomsen og takke ham for hans venlige Sind mod mig da vi sidst mødtes, beed ham helse sin Frue og Børnene ! Glem ei Schønheiders og Reckes Børn ! Lev vel !

med broderlig Hengivenhed og Venskab H. C. Andersen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus