H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Chr. Høegh-Guldberg 30. august 1841

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 30. august 1841
Fra: H.C. Andersen   Til: Chr. Høegh-Guldberg
Sprog: dansk.

Kjøbenh: 30 Aug. 1841.

Min eiegode, faderlige Ven.

Tak for Deres Velkomst Hilsen og den lille Bog, som fulgte med, denne har jeg læst og især glædet mig over den Ro og Sindighed, der er udbredt over dette lille Arbeide, der hører meget til med blødende, stærkt bankende Hjerte at tale saaledes som De har talt; det er mandigt og sønligt, har desuden en saa indre Sandhed, at enhver maa i sit Hjerte erkjende den. At store Mænd angribes naar de leve og haardt miskjendes i deres Virken er Livets Gang, men den Døde skulde dog lide Retfærdighed. - Da jeg lagde Veien over Fyen var det min Hensigt at tage til Kjøbenhavn hjem over Sorø og Næstved; men da de fyenske Aviser, uagtet jeg havde yttret at Sligt vilde være mig imod, talte om min Ankomst der, maatte jeg ile til Kjøbenhavn for at sige Kongen min Tak; De veed at han i Neapel sendte mig et Par Hundrede Species, og ved Hjælp af disse og min egen samlede Formue saae jeg mig istand til at udvide min Reise. Det er først fra jeg forlod Neapel at Reisen har været mig ny og interesant; jeg gik alt i Februar herfra med et fransk Dampskib Leonidas, Neapels Bjerge laae endnu med Snee, selv Sicilien havde kun Snee at opvise; men da jeg naaede Malta, fandt jeg Sommer, afrikansk Sommer; de hede Solstraaler gjorte mig godt, De veed nok jeg er et Sol-Barn; i Neapel havde jeg været febersyg, var ved at døe, en Aareladning hjalp mig; nu drak jeg Liv af Maltas Sol; over Middelhavet havde vi Blikstille; phosphorisk Ild lyste fra Havet som var det Blus der brændt paa Dybet; de store Delphiner væltede sig ved Skibet; Stjernerne lyste med en Glands, som jeg aldrig har kjendt den. Paa Syra maatte jeg, for ei at blive der en heel Uge, tage ombord paa et Dampskib der kom fra Alexandrien, og som endnu havde faae Dage tilbage af sin Quarantaine; jeg gjorte nu denne lille Reise med Skibet i Piræus-Bugten og rullede derpaa til Athen herfra skrev jeg Hauch i Sorø til, bad ham sende Dem en Hilsen, samt takke for det Brev De skrev, og som jeg fik i Neapel, han har sikkert faaet mit Epistel og altsaa De min Hilsen. I Athen er kun to ordenlige Gader, de andre ere ujevne og afbrudte, det er ligesaa gode Stier over afbrændte Tomter; Husene ligne vore Kartoffelkjældere. Qvinderne, som krybe ud af de lave døre see næsten væmmelige ud, rundtom staae Murer af græske Kirker, alle Helgenbilleder er af Tyrkerne givne uterlige Tilsætninger, Christus er sædvanlig skudt gjennem Mund og Øine, i Hjørnerne ligge Hobe af Menneske-Bene og Hoved- Pander. Akropolis er et Marmorbjerg, der synes saa ødelagt som noget Værk af Menneskene kunde det. Basrelief og Søiler ligge knuste mellem høie Tidsler. Udsigten herfra er mageløs, Luften er saa gjennemsigtig at man ikke blot herfra øiner det to Dagsreiser fra Athen beliggende Korinth men man synes endog at kunde overskue hele Peloponnes, den ene Bjergrække hæver sig dristig bag den anden, med alle Farve- Nuanser. / Jeg er nu en Maaned i Athen, oplevede i den Grækernes Friheds Fest og deres Paaske; den sidste var saa eiendommelig skjøn, at jeg aldrig glemmer den; Langfredag bar man ved Midnat under Sørgemusik, en Kiste af Glas gjennem Gaderne, den var fyldt med friske Roser, de skulle forestile Christi legeme. Midnat før Paasken selv, forkyndte Præsten: "Christus er opstanden!"; Alle omfavnede og kyssede hinanden; Alle, selv det mindste Barn, dandsede med sit Lys gjennem Gaderne, Qvinderne skjød Geværne af og slagte hele Lam udenfor deres Huse. Jeg gjorte nogle Smaa Reiser og tog derpaa med et Dampskib, som gik til Ægypten, Vei over Syra og Tanos. Ved Smyrna besøgte jeg Homirs [Homers] Grav, Caravanebroen & jeg har seet Trojas-Slette, seilet gjennem Dardanelellerne, der paa europæisk Side kun er nøgen Gruusbanke, seet i stormfuldt Veir over Marmorhavet og levet elleve Dage i Konstantinopel; her, som i Athen fandt hos de fremmede Mennesker en særdeles Forekommenhed; især maa jeg rose Prokes-Osten, østerisk Menister i Athen og Internuntius og Baron Stürmer i Constantinopel: Chrystiades, græsk Minister, før Guverneur paa Syra, gjort et meget brillant Middagsmaaltid for mig, førte mig om og jeg fik en Deel Eiendommeligheder at see. Jeg havde desuden det Held at jeg var i Constantinopel paa Mahomets Geburtsdag, saa derved den store Ilumination, hvor alle Minareter vare omvundne af Lamper, hvor Guirlander af disse hang fra Taarn til Taarn, et straalende Næt over det hele gamle Stambul. Stjernerne lyste imidlertid lige saa stærkt, saa man neppe vidste hvor disse begyndte eller hvor Lamperne holdte op. Jeg saae Sultan Abdul-Raschid i stor Procession ride til Achmeds Moskee, han var europæisk klædt, i bruun Frakke knappet over Brystet, saa skrækkelig enerveret ud, han er 18 Aar, har 3 Døttre og 50 Koner; - Jeg var i to tyrkiske Klostre, saae Dervischerne dandse, baade de dreiende og de hylende, noget skrækkeligere end de sidstes Dands har jeg aldrig seet. Jeg blev ført ind hos Ali-Effendi, laa i Sophaen hos ham og maatte ryge Tobak for første Gang i mit Liv, jeg har seet militaire Maneuvrer, som vistnok vare meget gode, men Soldaterne selv saae forfærdelige ud; hvide og sorte Mennesker mellem hverandre, Alle europæisk klædte, men høist generte i disse Klæder, derfor gik mange med Tøfler paa den ene Sko og en Støvle, Buxerne vare skaarne itu ved Knæet, og Trøien flænget før Albuerne, for at Bevægelserne kunde være frie. Den uldne Fetz havde de trukket næsten over Øinene at Solen ikke skulle stikke dem; paa Vagt, stode de sædvanlig med bare Been; eller laae paa Huk med Geværet i Armene, Timeglasset stod ved Siden for at passe Bedetiden. / Senere i Bulgariet, som i Rumelien var Landet i Oprør, ikke mindre end 2000 Christne vare myrdede i Nissa, man raadede mig derfor fra at lægge Veien Over det sorte Hav, Bulgariet og Donau, men da den østeriske Minister skaffede mig mere beroligende Efterretninger og jeg kunde gjøre Reisen med to østeriske Officerer, der havde gjort Feldtogene i Syrien og hvem jeg kjendte, vovede jeg en Reise der i sig selv var interesssant, men som dog er for langvarig til at raade Andre til at gjøre paa samme Maade.

Den 5 Mai (Napoleons Dødsdag) var jeg paa det sorte Hav, (netop Dagen efter det østeriske Dampskib Stambul forliste der). Fra Tartarbyen Kustenje, reed jeg og gik over Land til Czerna-Woda, saa paa denne Maade Bulgariet, Walachiet og Serbien, de to første Lande saae aldeles danske ud, Landsbyerne ere Jordhytter, Tyrkebyerne usle Træhuse, Fæstningerne halve Fugleskræmmer; Hussein Pascha havde jeg den Ære at træffe sammen med. Hele Donautouren varer 31 Dage, og det er meget Eiendommeligt, ved saa eensformige flade Kyster. Serbien er smukkest af de Lande, man passerer, det er danske Skove og tydske Bjerge. I Orsova paa Militair Grændsen, gjorte jeg min Qvarantaine det var dog et af det piinligste jeg kjender, saaledes indespærret, i et fuldstændigt Fangehul og med slet Kost, ussel Viin og Donau-Vand, det endte da med at vi Alle blev syge deraf. Gjennem hele Ungarn gjorte jeg Reisen til Wien og opholdt mig nogle Dage i Pest hvor det just var det store Madardus Markede. I Wien var jeg i tre Uger, havde frit Theateer, blev meget indviteret i Familier, levede meget med den berømte Pjanist Thalberg, kort havde det saare godt, men det var slet Veir, koldt og regnfuldt, aldeles som her i Danmark. - Fra Prag gik jegm med det nye Dampskib til Dresden paa een Dag, og herfra, veed De, det er kun 6 Timer de 30 Mile til Magdeburg over Leipzig paa Jernbane; mit Ophold i Leipzig bliver mig iøvrigt uforglemmeligt ved den berømte Mendelssohn-Bartholdys store Venskab for mig; jeg levede fire Dage saa godt, som kun med ham, han arangerede en Consert for mig i sit Hjem; her traf jeg Otilie von Goethe fra Weimar, der fortalte mig at hendes ældste søn havde dramatiseret Improvisatoren og med flere Drenge fra Weimar spillet den i den gamle Goethes Værelser, at Sønnen elskede mig saaledes at han for to Aar siden vilde have gjort en Reise til Kjøbenhavn for at see mig, noget hun imidlertid fik ham fra, da de ikke kjendte eet Menneske i Kjøbenhavn og han selv kun var 16 Aar. I Hamburg indtraf jeg til Musikfesten og her i Kjøbenhavn saaledes at jeg hørte Liszt; ved min Udreise hørte jeg ham i Hamburg, han har altsaa præluderet og sluttet min hele Flugt. Jeg levede to Dage med ham her i Byen og vi skulle i vor Personlighed sagde man i Tydskland og ligesaa i Kjøbenhavn, ligne hinanden. Hos Collins fandt jeg en Modtagelse som var jeg en Søn af Huset. Hvad Kjøbenhavn angaaer, kan jeg ikke sige dette; jeg lider ikke denne Stad, her er ingen Begeistring, kun Kritiseren / og et evigt Grineri; Alt gjøres latteligt. Jeg selv veed godt hvor ubetydelig jeg staaer i et Land, hvor Heiberg er Idealet; vi to ere jo ganske forskjellige. I det sidste Maanedsskrift har en Dreng ønsket mig velkommen! Vil De behage at læse det! - Glæd mig snart med et Brev og hils Deres Kone, Børn, Frøken Morgenstjerne, Jomf. Martensen, Guldbergs og Komtesse Holck fra Deres sønlig hengivne

H. C. Andersen

[Udskrift:]

Høivelbaarne

Hr General von Guldberg

Nestved

frit

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 836-39)

Kbh. 30. Aug. 1841.

Til C. Høegh-Guldberg.

Min eiegode faderlige Ven. Tak for Deres Velkomsthilsen og den lille Bog, som fulgte med. Denne har jeg læst og især glædet mig over den Ro og Sindighed, der er udbredt over dette lille Arbeide; der hører meget til med blødende, stærkt bankende Hjerte at tale saaledes som De har talt; det er mandigt og sønligt, har desuden en saa indre Sandhed, at Enhver maa i sit Hjerte erkjende den. At store Mænd angribes naar de leve og haardt miskjendes i deres Virken er Livets Gang, men den Døde skulde dog lide Retfærdighed. - Da jeg lagde Veien over Fyen var det min Hensigt at tage hjem over Sorø og Næstved; men da de fyenske Aviser, uagtet jeg havde yttret, at Sligt vilde være mig imod, talte om min Ankomst der, maatte jeg ile til Kjøbenhavn for at sige Kongen min Tak. De veed, at han i Neapel sendte mig et Par Hundrede Species, og ved Hjelp af disse og min egen samlede Formue, saae jeg mig istand til at udvide min Reise ... (Herefter følger en udførlig Beskrivelse af hans Reise i Grækenland og Tyrkiet, der, som bekjendt fra hans Bazar, ikke her gjentages). Mit Ophold i Leipzig bliver mig iøvrigt uforglemmeligt ved den berømte Mendelssohn-Bartholdys store Venskab for mig; jeg levede fire Dage saa godt som kun med ham. Han arrangerede en Concert for mig i sit Hjem. Her traf jeg OTTILIE v. GOETHE, der fortalte mig, at hendes ældste søn havde dramatiseret Improvisatoren og med flere Drenge fra Weimar spilt den i den gamle Goethes Værelser, at Sønnen elskede mig saaledes, at han for to Aar siden vilde have gjort en Reise til Kjøbenhavn for at see mig, noget hun imidlertid fik ham fra, da de ikke kjendte eet Menneske i Kjøbenhavn, og han selv kun var 16 Aar.

Jeg indtraf til Kjøbenhavn, saaledes at jeg hørte Liszt, han har altsaa præluderet og sluttet min hele Flugt. Jeg levede to Dage med ham her i Byen; vi skulle i vor Personlighed, sagde man i Tydskland og ligesaa i Kjøbenhavn, ligne hinanden. - Hos C0LLINS fandt jeg en Modtagelse som var jeg en Søn af Huset. Hvad Kjøbenhavn angaaer kan jeg ikke sige dette. Jeg lider ikke denne Stad, her er ingen Begeistring, kun Kritiseren og et evigt Grineri, alt gjøres latteligt. Jeg selv veed godt, hvor ubetydelig jeg staaer i et Land, hvor HEIBERG er Idealet; vi to ere jo ganske forskjellige. I det sidste Maanedsskrift har en Dreng ønsket mig velkommen! Vil De behage at læse det. - Glæd mig snart med et Brev.

Deres sønlig hengivne

H. C. Andersen

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter