Dato: 10. september 1841
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 10 Sept. 1841.

Det var mere end jeg havde ventet, at jeg skulde i Dag faae Brev fra Dem! just i Dag: "min gode Dag!" ja, jeg har mange Dage været i et Humeur, som en Africaner der trænger til at faae Blod, eller en Nordboe, der kjæmper med sig selv om han skal holde paa Livet eller lade den Fugl flyve; jeg har været i hvad der paa dansk kaldes: nederdrægtigt Humeur, og jeg var det allerede da jeg skrev Dem sidst til, men i den Grad kun, at Ingen skulde mærke det, og det fraperede mig ordenligt at De havde fundet mit Brev saa liveligt, saa "interessant", men hvad har der nu været i Veien - Spørger De. O, der har været det, som jeg bestemt sagde Dem, jeg føler mig ikke glad ved at være hjemme hos et Folk uden Begeistring, et Folk, jeg mener Kjøbenhavnerne ved Folket, der kun lever i Kritik-Kakleri og Smaalighed; og skal jeg sige mere, saa ja, jeg beder Dem, læs det sidste Maanedskrifts Kritik785 over mig , Overskriften lyder rigtignok Maurerpigen; noget saa personligt kan ikke godt svares paa, og tie dertil er at lade hver Draabe af sit Blod gjære til Gift! Jeg har i fjorten Dage kun kjendt "Lynen og Galen" indvendig. Gud bevar os hvor jeg maa have været utaalelig for mine nærmeste Omgangs Venner. Jeg spørger nu, men De kan troe, der hører en usædvanlig Flamme til at holde det ud i dette iiskolde Land; Hvilken Modtagelse have disse anonyme Slyngler ikke givet mig ! – Jeg har desværre ikke Forfængelighed nok, ikke Selvbevidsthed tilstrækkelig at faae mig i Balance ved saa meget Ondt, der gjennem hele mit Digterliv er dryppet paa mig. Hvorledes er jeg da nu kommet i Humeur spørger De? Jeg er ved en naturlig aandelig Sundhed holdt oppe, jeg har skrevet mig Mod til ! to smaa Skildringer, een om Grækenland, een om Bosporus, lykkedes mig saaledes, at jeg følte, og det vover jeg at sige, nei, jeg er ikke saa ubetydelig som man idelig summer mig for Øre ! jeg blev blød om Hjertet, Gud taknemlig og naar man ret kommer til at tænke paa Gud, saa fortvivler man ikke ! – Det Onde jeg maa lide, kan være Afdrag for hvad Ondt jeg gjør, saaledes faaer jeg vel en Deel afbetalt af min Skyld og det alt i denne Verden !– Nu er jeg i godt Lune og Ingeborg Drevsen siger det klæder mig saa godt, at hun ikke begriber hvorfor jeg ikke altid beholder dette Rolle?Fag. Hun er i denne Tid hos sin Søster Louise, der forleden Dag fik en stor Datter786 ; Louise er nogenlunde vel, kun igaar og i Dag lider hun i Brystet. Ingeborg siger at den lille Pige lægger an paa at ligne mig, i det hun skjærer forfærdeligt Ansigt ! – Det fornøier mig at Winter synes at behage Dem, hils ham ret meget fra mig, spørg ham hvad han siger om Recensionen i Maanedskriftet. Dog, naar De faaer dette Brev er han maaskee mig nærmere, end Dem. Det er ellers sandt, De gjør Dem lystig over mig, og siger jeg har været saa genial at søge Deres Søster og Fetter Dagen før disse kom, men det er Dem der har været genial. Brevet fik jeg om Mandagen, det blev leveret mig af min Portner og jeg spurgte ikke hvilket Bud der havde bragt det; jeg aabner Brevet og læser deri, skrevet med Deres egen Haand, "Jeg sender dette Brev med Fætter" & & "De boe rimeligsvis i Skibet", da jeg nu har faaet Brevet maa jeg altsaa bestemt tro at han har bragt det og er at finde i Skibet, men da jeg nu ikke finder ham, er han "rimeligviis" et andet Sted. De kan troe jeg slet ikke er "genial" paa den Maade, jeg er et meget practisk Menneske. Det vil være mig meget kjært at De, Deres Moder og Søster kommer til Kjøbenhavn, jeg glæder mig ordenlig dertil, men det er jo skrækkeligt langt ude i den anden Verden De har taget Bopæl; dog nu har vi tre Omnibus, saa maa man gjøre Farten gjennem Dardanellerne O: Østergade, Marmorhavet O: Amagertorv, Bosporus O: Vimmelskaftet og over det sorte Hav O: gammel Torv og op af Odessa til for at finde mine Odense?Folk. – Jeg arbeider ret flittigt jeg har allerede skrevet følgende Stykker, dersom det kan fornøie Dem at høre: a) Franz Liszt. b) Nürnberg. c) München. d) tre Klosterkirker i Rom. e) Malta. f) Fostbroderskabet i Grækenland, en Novelle. g) Janischaren en tyrkisk Novelle. h) Bosporus. j) Reise gjennem Bulgariet. k) Serbiens Dryader, en Arabesk. Jeg skriver saaledes hist og her paa Reisen, tilsidst ordnes det til et Heelt. For Bønderne og Fiskerne ved Sorgenfri og Knudshoved har jeg digtet en Sang til Kongen787, den er ikke uheldig troer jeg; – Hertzs "Svanehammen"788 har jeg seet, det er poetisk smukt, men jeg synes aldeles ikke om Phister deri og ikke meget om Fru Heiberg; hun er desuden daarligt klædt paa, det er en Skolepige og ikke en halv Fee fra Grækenland. Søstrene der bade sig i Søen blev fremstillet af Drenge fra Dandseskolen, det saae grueligt ud, og de bortflyvende Søstre vare fæle Dukker der hang som Ræddiker paa Knippe; den ene Dukke dreiede sig i Flugten og saae paa Tilskuerne, det var et Syn, som om det var Molbeck der foer til Himmels, det Uglebilled der fløi, som Fru Heiberg blev beklappet, Publicum troede det var Fruen. Igaar spillede man igjen min Baggatel: Den Usynlige og Publicum loe, som det var til Lystighed og klappede, som saae det et lille Mesterværk! jeg var færdig at græde, det er dog skrækkeligt! gid den Usynlige snart maatte blive usynlig paa Repertoiret, en Spøg kan man i det høieste taale fem Gange, det vil sige een Gang for alle Abonenter, men en Spøg skal ei gaae det ene Aar efter det andet. Men nu til noget Interessantere, det smigrer mig at De tager Notits af mit Raad, hvad "Blaa?Strømpens Datter" angaaer, tak derfor! De vil, haaber jeg ei fortryde det; maa jeg læse Bogen i sin skriftlige Tilstand, see Statuen før den kommer til offentlig Udstilling? Kan den ikke kaldes: "Moder og Datter"; jeg tænker mig at hun er aldeles en Modsætning til sin Moder. – Fra Frøken Bremer har jeg faaet Brev; hun er glad ved sit Hjem i Norden og sin Erkjendelse paa Veien til Syden; i Grunden er hun nu den berømteste Digterinde for Tydskerne ! See til at De kan stikke hende ! men saa maa De være mere produktiv end De er ! – Men jeg lader Pennen løbe, Brevet er snart fyldt, Klokken slaar to Slag, det er 12 1/2, synes jeg ikke nok mine smaae, ikke geniale Øine, begynde at kokettere med sig selv ! Øienlaagene rulle ned og Forestillingen for i Aften er nok forbi ! god Nat ! sov vel !

Kjøbenh den 11 Sept:

Den unge Hr Recke789kan jeg hilse Dem fra, han har besøgt mig og var saa barnlig god, saaledes som jeg selv var det i hans Alder! hels hans Forældre og Sødskende, ligeledes Gjenboens paa tvers, Berta &790 . Paa Løverdag gives i Anledning af Kongens Fødselsdag: "Hulen i Kullefjeld", et originalt Stykke af Borgaard med Musik af Løvenskjold791 . Borgaard har ogsaa behandlet Undine792 , den kan De faae at see naar De nu snart skal regnes til Kjøbenhavns faste Stok. Veiret er saa godt, som det kan være under et Land oppe imod Hvalfiske Regionen jeg har endnu ikke kjøbt Brænde, end sige lagt i Kakkelovnen. Det nye Stykke Indqvarteringen793 troer jeg er af Herz thi han hører aldeles ikke og loe dog meget rigtig ved alle smaae Pointer, da han første Aften saae Stykket blive opført. – Med Hensyn til Lizst Portræt da maa jeg sige Dem at det er flateret i den aller høieste Grad, det Barnlige dette har, er Lizst aldeles voxet fra; han er aldeles ikke smuk, og det er Portraittet. Dette har en flygtig Liighed med ham. Lizt er meget mager, en Lorgnet sidder altid fast i det ene Øie, holdt ved Øienhuulningen selv og hans Ansigt er bevægeligt i den høieste Grad; han har en graaguul Teint, kort er næsten et andet Billede end det Portefeuillen giver os af ham; idealsk kan det ligne. Vogler har jeg ikke hørt, Ingen have været stort opbygget ved Tonerne fra Graven, de sige: "det rumlede svært i Bassen !" – Tak for den lille duftende Rose, den er et Billede paa Danmarks Deilighed, "klein aber niedlich". Det er sandt, siden jeg skriver tydsk, hvorledes lever min ex-Veninde Betty S.? svensker hun? Hils nu Alle hjemme og en Deel ude, derimellem er især Tanten, Christian, Thomsens, Louise von S. & lev glad og vel og skriv snart

Deres broderlig hengivne H. C. A.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus