Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 19. september 1841
Fra: H.C. Andersen   Til: Ludwig Ross
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 19 Sept 1841

Kjære, kjære Ven!

Ikke i Wien, som De har troet, men her i Kjøbenhavn, modtog jeg forrige Uge, ret som jeg kom hjem fra et Besøg i Sverrig, Deres Brev, jeg blev saa glad derved, da jeg aldeles havde opgive at høre fra Dem Tak, og atter Tak for al det Venskab De kom mig i møde med under mit korte Ophold i Grækenland. Sidst hørte De fra mig, da jeg var i Konstantinopel, Jeg maa der knøtte Traaden fast. Jeg kan ikke nok som takke den fortræffelige Prokesch-Osten, ikke blot for hans Gjæstfrihed i Athen, men for det Brev, han gav mig til Stürmer, jeg fandt i dennes Huus et sandt Hjem, en Venlighed der lod mig glemme at jeg var en Fremmed mellem Fremmede. Chrystides var ligeledes frisk opmærksom og god, siig ham at han ofte er i min Tanke, og at han ligesom Stürmer har staaet omtalt i alle danske Aviser for sin Godhed mod den danske Digter i Tyrkernes Stad. Jeg blev der da til den 5te Mai og oplevede saaledes Mahomeds Geburtsdag ; saae Iluminationen og Sultanens Tog til Ahmeds Moskee. Napoleons Dødsdag seilede jeg gjennem Bosporus ud paa det sorte Hav, jeg slap for Søesyge og havde Selskab jeg kjendte. Major Tratner og Oberst Philipovitsch, to østeriske Officerer, som vendte hjem fra Felttogene I Syrien og hvem jeg havde gjort Bekjendtskab med hos Stürmer. Disse to og en lærd Engelænder Ainsworth, der havde gjort Reisen til Kurdistan var med mig de eneste Gæster i første Kahyt. Vi steeg i Land ved Küstenze og gjorte herfra, til Lands, Reisen gjennem Bulgariet ned til Donau, hvor vi ved Cherna-Woda steg i det østerigske Dampskib Argo. Af Urolighederne i Landet foruleiligedes vi ikke; skjøndt der gik blodige Rygter og som De veed vare i de Dage flere tusind Christne dræbte i Byen Sophia. Jeg skjuler Dem ikke at jeg var i en dødelig Angst før jeg under disse Omstændigheder, bestemte mig til denne Reise. Men de maa ogsaa troe mig at da jeg efter en søvnløs Nat fattede den Beslutning at foretage denne Fart, var ogsaa al Frygt forsvundet. Den Deel af Landet vi passerede var kun Steppe; alle Landsbyer var under Krigen med Rusland 1809 afbrændte og det eneste Spor af disse var de forlatte Kirkegaarde midt paa den gruene Mark. Hele Donau-Reisen fra Konstantinopel til Wien varer 30 Dage, de ti Dages Qvarantaien iberegnet det er for lang Tid at være paa denne Flod jeg vil raade enhver fra, at tage denne Vei, derimod i omvendt Orden fra Wien til Konstantinopel er den at tilraade, da er Reisen kun elleve Dage og man lærer ikke at kjende Orsova-Qvarantainen, den dyreste, usundeste og slettest arrangerede af alle Quarantainer

[Langs brevets 1. side:] Bothanikeren Hornemann er død. I disse Dage bliver min Büste gjort. Fregatten Bellona der gik om Kap Horn er lykkelig kommet hjem.]

Walachiet er en evig grøn Flade og Bulgariets Kyster, naar jeg undtager den lille Strækning man øiner Balkan-Bjergene, minde om Danmark. Serbien er ogsaa halv dansk men har dog en Deel af Harzens Natur, Ungarn derimod var mig aldeles mit Fædreland, grønne Sletter, gule Kornmarker og sortklædte Folk. I Wien blev jeg i re uger, havde frit Theater, kom i mange Familier, og det blev arangeret at mit Drama "Mulatten" i Løbet af tilstundende Vinter skulder paa Burg Theater. Fra Wien reiste jeg i Selskab med Fru Witzleben og Frøken Lasen fra Athen. Hele Tydskland vrimlede da af Landsmænd og Landsmændinder; i Dresden blev jeg beæret med, at den bekjendte Professor Vogel tegnede mit Portræt til Kongen af Saxens "tegnede Portrait-Samling". - I Leipzig levede jeg 4 Dage med Brockhus og Mendelsohn, den sidste arangerede i sit Hjem en lille Konsert for mig. I 9 Timer gaaer Reisen fra Prag paa Dampskib til Dresden, fra Dresden 3 Timer paa Jernbane til Leipzig og i 3 Timer derfra til Magdeburg; herfra gik jeg med Dampskib paa 20 Timer til Hamborg; det er altsaa fra Prag til Hamborg, nu i 35 Timer; det er jo godt reist. - Ved min Hjemkomst til Kjøbenhavn blev jeg saa kjærligt og velsignet modtaget af mange Venner, men i Collins Huus var det en Modtagelse, som kun en Søn kan finde den og isandhed, jeg betragter denne, som Blomsten af min Reise. Det var et Par lykkelige Minutter. Nu er jeg imidlertid kommet til Ro, som man kalder det, min endte Reise drager tid som et deiligt Karavanetog gjennem min Tanke. Jeg maa sige, at først fra jeg forlod Neapel begynder min Reise at have noget interessant, Malta i Middelhavet glemmer jeg aldrig, men herligst af Alt dykker dog det Lidet op, jeg saae af Grækenland; Det er et Schweitz i Orient! Udsigten fra Parthenon og fra Pantelikon glemmer jeg aldrig. De vil til næste Foraar læst derom, min Bog skal strax blive sendt Dem, det er en Reise og dog ingen Reisebeskrivelse, det er en Digters Skuen og Opfatten. Jeg har Alt med Blæk og Pen tegnet disse store Bjerge og alvorlige Dale jeg saa med Dem, De skal vist erkjende at saae jeg endogsaa kun lidt, jeg saae det tilgavns. Ak gid jeg dog havde været i Delphi eller Sparta! Men jeg kommer igjen til Grækenland, jeg maa komme, skjøndt der er ingen troelig Maade hvorpaa det skulde kunde skee nok en Gang, men mit Instinkt siger mig det og jeg stoler paa dette; jeg seer Grækenland og Vennerne der nok engang! - Konstantinopel er den eiendommeligste og herligste By jeg har seet og Posporus - ja det kan ingen Digter beskrive, derfor bliver det ogsaa saagodt som reent borte hos Lamartine. De maa see denne Naturpragt, seile i Virkeligheden gjennem tusind og een Nat! Det er deiligt - ja, som Grækenlands Bjerge og Dale ved den nedgaaende Sol. At jeg har seet hele Donau fornøier mig, men jeg maa sige, som De vel har sporet af det ovenfor sagte, at den er noget for eensformig. Donau har sin Skjønhed kun mellem Orsova og Dienkova, siden oppe ved Pressburg og derpaa mellem Linz og Wien.

[langs kanten:] Konferensraad Collin hilser Dem og Landsmændene ret hjertelig. Siig Kjøppen jeg har besøgt hans Søster, hils ham og Bærenzen. Øehlenschlager har skrevet en smuk Tragedie Dina. Corfitz Uhlfelds Historie /

Vor Konge laae endnu syg da jeg kom hjem. De veed han fik et temmeligt farligt Saar ved at rive sig paa Zahrtmanns Spore, i det han steg ned af Hesten kom til at hænge ved dennes Scharf. Kongen tog imidlertid mod mig, var meget livlig og glad, jeg bragte ham Deres Hilsen jeg fortalte om Hansen, om Lyths om Travers - det var en meget lang Audiens, siden blev jeg kaldet til Dronningen og jeg fortalte om Alt hvad der havde gjort Indtryk paa mig. Hvorledes jeg nu egentlig selv har det, spørger De og skal jeg tale ærligt, daa maa jeg svare: Jeg har det ikke godt! jeg føler mig ikke vel i dette Land eller rettere i Kjøbenhavn, her er en styg Tone! det synes mig i Almindelighed, at al den gamle Hjertelighed og Troskab var udød. Her er ingen Begeistring, her er kun en Art, hvad jeg vil kalde Grinagtighed. Alt gaaer ud paat gjøre latterlig, at lee, at haane, blande sig i Naboens Sager og beskjæftige sig ret stærkt med alt Smaat! - Her er et Pøbel-Blad Corsaren, der næsten holdes fra Sjouren til Menisteren, det er her saa godt som ingen Vittighed, man taler ondt i den meest oprørende Grad om Konge og alle høitstaaende Personer; Ingen gaae fri, ja jeg selv har været alt eengang og det den anden Dag jeg kom hjem, fordi jeg gjennem Provindserne, inde i Diligensen, havde kjørt med min græske Fez. De ubetydeligste Handlinger stilles til Skue ingen ved Redacteurerne og naaer disse kaldes for Retten møder altid een eller anden Matros, der ikke kan skrive sit Navn og erklærer sig for Udgiveren og bærer Straffen; Han faaer da af Vedkommende god Betaling herfor. Theatret og Dagbladene er Alt hvad der beskjæftiger hjemme, den høittalende Deel af Kjøbenhavn, o her er grueligt at være! og saa blæser det allerede isnende koldt, jeg har igaar maaatte kjøbe Brænde og alt bestilt Vintertøi. Heiberg er den regjerende Poet ved Theatret og har "det unge Kjøbenhavn", der ganske og aldeles hylde ham og Hegel, den sidste, tør jeg døe paa, de fleste kun kjende af Navn; i min Fraværelse har Heiberg skrevet en Bog, som jeg alt hørte om mens jeg var i Italien og nok nævnte for Dem; i den bliver jeg med min Reise til Orient satiriseret, senere har han i den samlede Udgave af sine Skrifter draget slemt til Feldts mod mig og - Scribe! Scribe paa hvis Skuldre han selv har svunget sig ind paa vor Scene. Min Tragedie Maurerpigen, har snart den ene haarde Recension efter den anden og nu jeg er kommet hjem, modtager man mig med nye Recensioner over den uagtet Stykket ikke senere er blevet opført eller oplagt, Alt er kun beregnet paa at krænke mig!" Heiberg og hans Partie udtale lydeligt deres Vrede over at jeg i Sverrig og Tydskland er enest bekjendte af de nuværende Danske Digtere, man / har selv vilde udsætte Mulatten, der er givet og gives endnu altid for fulde huse baade her og i Sverrig. - Jeg har været nær ved at tabe Modet, men jeg har skrevet mig til Humeur, mine Skildringer af Grækenlands Hovedstad, af Konstantinopel og tydske Byer, har overtydet mig om at der dog er Noget, som rører sig i mig. O gid jeg havde Formue, eller kunde Tydsk, som jeg kan dansk, jeg forlod for stedse Danmark. Dette Land, som har givet mig Livet tager ogsaa Livet af mig. - Hils de kjære Venner Brødrene Hansen Jeg har talt med Deres Søster, hun var saa glad ved at høre fra Dem; Fru Colbjørnsen og Chstiani hilser Dem mange Gange. Siig til den gode Lyth at han meget snart faaer Brev fra mig, han hans Kone og Børnene ere tidt i min Tanke. Schubert maae De heller ikke glemme! Seer De Travers og hans Familie, da siig ham at jeg fortalte Kongen hvor Opmærksom og god han var mod mig, og bring Prokes-Osten, Fruen og den elskværdige Sonnenleithner min Tak og Hilsen; jeg har strax ved min Ankomst her til, over Leipzig, sendt Huzar i Wien en Pakke Bøger under Deres Adresse; jeg veed ikke om De har faaet denne, der var en Bog til Dem, een til Fru P-O og en "nur ein Geiger", som jeg vil bede Dem i mit Navn overrække Kong Otto, han var saa naadig og mild mod mig; vel troer jeg ikke han læser den lange Roman, maaskee De kan faa ham til at læse min Biographie for i Bogen, og bring ham min allerunderdanigste Hilsen. Efter Aviser seer det jo nu skrækkeligt ud i Grækenland, man maa jo skjælve for sine Venner der. Skriv derfor snart, hurtigere end sidst! Deres trofast hengivne H. C Andersen.

[langs 3. side:] Min Adresse er: Hotel du Nord i Kjøbenhavn. Bring ogsaa Fru og Frøken Pluskow min ærbødige Hilsen.

[Udskrift:] Monsieur

Monsieur le Professeur

Ross

Athenes

franco frontiere

Tekst fra: Solveig Brunholm