Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 21. september 1839
Fra: Frederik Conrad Holstein   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

[Udtalelse om "Den Usynlige paa Sprogøe"]

Det er vist nok et høist eget og paa en Maade intricat Tilfælde at skulle afgiøre ved en Theatercensur et Stykkes Antagelse til Opførelse, som man ikke ret vil til at afvise, men hvorom fra Censorer, hvis Qualification fra Smagens Side maa ansees i det mindste i eenstemmige Tilfælde, at kunne have fuld Gyldighed, ere aldeles enige i at tillægge det en høi Grad af Trivialitet, og temmelig enige om dets Smagløshed og ringe dramatiske Værd i andre Henseender – og et Stykke, hvis store Ubetydelighed Forfatteren selv vedkiender sig. Jeg maa, hvad mig selv angaaer, ydermere frit tilstaae: at den eneste reelle Grund, jeg tør angive til at stemme for Stykkets Opførelse (thi ei Bevæggrund hentet fra Petrine Fredstrups Dands kan i det Væsentlige, og var Stykkets egen Vurdering, slet ikke komme i Betragtning) er min fuldkomne Overbeviisning om, at det, af Directionens Pluralitet antagne Stykke af Hr. Andersen "Mulatten" som høiere Drama betragtet, aldeles ikke har mere Værdi, end „den Usynlige paa Sprogøe, som Farce betragtet. Et Spørgsmaal er det nu vel: Egne Farcer sig til Opførelse paa det Kongel. Theater? – men jeg troer ikke, det ubetinget kan besvares benægtende – under den Forudsætning, at det er gode c: ægte komiske Farcer, hvilket / vist nok Hr. Andersens Farce, hverken i dens Idee, eller i dens Udførelse, er. Men om jeg nu slutter saaledes: Kunne vi antage et forfeilet Drama, hvis Opførelse vil fordre en anstrængende Anvendelse af alle Theatrets bedste Kræfter, med et mildest talt – høist usikkert Udfald: Da turde vi vel ogsaa ved tiltrædende, skiøndt tilfældige Grunde, bevæges til at antage en daarlig Farce, som slet ingen Anstrængelse af nogen Art koster Theatret – om jeg, siger jeg, giorde en saadan Slutning: vilde det vel ikke være ganske uforsvarlig. Saaledes som Sagerne nu staae, og efter Prof. Heibergs indhentede og afgivne Betænkning troer jeg, det allene er Hans Exc. Theaterchefen, der [efterat have afveiet det meget svage og vaklende i Censorernes Dom (vi kunne selv ei andet end tilstaae denne mangel i vor afgivne Vota) og holdt det ikke meget kraftige, der kan sige til Fordel for Stykket og Forfatteren, qua dramatiske Dige, ved Siden af det Brudd?, der vel fra en vis Side kan siges om Stykkets Opførelse, at ske paa Theatrets Værdighed] i sidste Instants kan afgøre: om Directionen har Grund til at lade Publicum i dette Tilfælde afsige Dommen imellem Smagen og Hr. Andersen. Jeg tilstaar aabenhiertigen, at jeg vil anse det for større Ulykke, om Stykket, trods alle dets Mangler, gjorde Lykke – en Skiæbne jeg imidlertid ikke for nok saa høi en Præmie tør guarantere det – at baade Censorerene og Forfatteren i dette Tilfælde aldeles bør underkaste sig Theaterchefens endelig Dom, anser jeg for afgiort.

Kbhavn 21 Sept 1839

ærbødigst

C. Molbech

Deres Excellence

Hr. Overceremonimester General Holstein, Storkors af Dbr. Chef for M. Kongl. Theater m.m.

Hr. Etatsraad Cabinetssecretair Theaterdirecteur Adler Ridder af Danebr./

Da hans Majestæt har fritaget mig for at censurere Stykker hvor Dherrer Censorer ere enige i deres Dom over samme, og kun befalet at jeg, naar der er forskiellig Mening om et Stykkes Antagelse, skal udtale min Mening saa kan jeg ikke finde nogen Grund, hvorfor jeg i dette Tilfælde skal stille mig i Gebet, og det saa meget mindre da der nu ved 3die Herer der skal give deres Stemme for eller imod, før end jeg er pligtig at tale med herom

Holstein

[Adlers håndskrift:]

Saavel Censorene som Prof Heiberg ere enige om at Stykket er uden Værdie, men at man desuagtet af forskjellige af hver især anførte Grunde vel kan forsvare at faa Forfatterens Ønske om at faa det opført. Det forekomme mig nu, at kun Theaterchefen kan bestemme om det, paa Grund af dets Værdiløshed, skal forkastes eller med Hensyn paa hine Grunde, antages til Opførelse. I begge Tilfælde vil Hr. Excelencen have Censorenes Dom for sig.

Adler

Da Hr. Etatsraad Adlers ovenfor afgivne Meningsytring i dens Resultat ganske stemmer overens med min egen, har jeg intet videre at tilføie til det Ovenanførte. Jeg indseer ikke hvorledes denne Sag skal kunne afgiøres uden ved Hs Exc. Theaterchefens Decision. I ethvert Tilfælde vil det være nødvendigt, at den i Dag foretages og bringes til Kundighed, og dette vil neppe kunne ske, uden at tillige at skriftligt Svar fra Directionen gives Hr. Andersen

den 27de Sept. 1839

Molbech

Tekst fra: H.C. Andersens Hus