Dato: 21. august 1856
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonna Stampe, f. Drewsen
Sprog: dansk.

Basæs den 21 August 1856

Kjære velsignede Jonna!

Tak for dit hjertelige kjære Brev der førte mig saa levende hjem til Dig og din Kreds og bragte mig ogsaa Skrivelse og Hilsen fra din Moder. Jeg skriver i denne Morgen for at disse Linier kunne, efter min Beregning, netop naae til Dig i morgen din Fødselsdag, (maa I kun sende Bud efter Breve imorgen Eftermiddag!) det sige Dig at Du levende er i min Tanke og at jeg med den bringer Dig min Lykønsking til det ny Leveaar; gid det give Dig Glæde og Sundhed, gid snart, godt og lykkeligt, en alvorlig Time maa være overstaaet, jeg troer og haaber at Een eller Anden kjærligt mælder mig derom; jeg haaber i dette Efteraar at / skulle see Dig glad og livfuld, det er saa længe siden vi ret talte sammen. Min nye Roman har jeg først nu de sidste tre Uger kunnet arbejde paa men den voxer, som jeg ønsker det og jeg fornemmer at det Livs Stadium jeg nu er paa heelt viser sig her. - Min Helt, man kalder jo saa Hovedpersonen, drømmer som Barn, (han kjender da kun "tusinde og een Nat" - samt den hellige "Bibel", at han som Aladdin stiger ned i Hulen der straaler med Skatter, finder Lampen og bringer den til Daglyset og der er det - Bibelen! - Som Barn opdrages den Lille i hvad man kalder orthodox Christendom, han er den blindthen Troende, siden kommer han ud paa Livets Sø, Videnskaben river ham hen til Pantheismen - ja Materialismen, - men i Prøvelsens Timer rystes Sindet og nu er det min Opgave at føre ham gjennem Viden til Tro, saa at han tilsidst seer sit Maal / i Barndomsdrømmen, "han stiger ned i Videnskabernes Tryllegrotte for at hente Religions vidunderlige Lampe, han griber den - og holder i sine Hænder, sin Moders gamle Bibel. Du forstaar min Tanke, gid jeg maa nu til Trøst og Klarhed, til sand Overbeviisning, kunne gjennemføre det. Det er Digterens lykkeligste Lod at tilhøre Mange, men deri ligger ogsaa en alvors vækkende Formaning, nedskriv ikke et Ord du ei kan gjøre Regnskab for hos dig selv, som for Gud. Jeg læses nu snart af de fleste Lande, selv Frankerige begynder at kjende mine Bøger, det gjør mig glad, og alvorlig tillige! -

Hils din Mand og de søde Smaapiger, giv din Moder vedlagte Brev, det kommer dog ganske vist til hendes Fødselsdag, skulde dette / komme en Dag forseent til din.

Fra mine Vinduer har jeg her paa Basnæs det deilige Hav, store Belt ned til Laaland, men det er koldt, jeg vover ikke at bade, føler mig idelig nerveus og fryser ! - Al Glæde og Lykke over Dig og dit Hjem.

Din trofast hengivne

H. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (Microfilmscan 6, 97-100)