Dato: 24. juni 1857
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonna Stampe, f. Drewsen
Sprog: dansk.

Gad s Hill Place near Rochester

Kent

den 24 Juni 1857.

[på skrå øverst til venstre:] til Baronesse Jonna Stampe født Drevsen.

Kjære Jonna!

Igaar morges da jeg med Dickens kjørte en lille Tour til Roschester mødte vi Postbudet der bragte mig Breve hjemme fra, jeg havde forud kun faaaet et eneste, det var fra Jette Wulff, der altid er den første der skriver. Jeg aabnede og læste dit og din Moders først, du kan troe jeg var glad over Eders kjærlige Sind for mig; nu her hjemme ere Brevene igjen læste. Tak for alt hvad Du siger mig om "At være eller ikke være". Det er saa mildt saa forstaaet, saa inderligt, Du har ret glædet mig med din Udtalelse; dog ikke et ord staaer der fra din mand, ingen Hilsen fra ham og Børnene, dog jeg underforstaaer den, jeg veed de Alle tænke venligt paa mig. Tag din Schackspear frem Henrik IV første Deel, første Act anden Scene, der vil Du høre tale om Gadshill, der har sin Berømmelse fra Schackspears Falstaff, denne er ogsaa afmalet paa Vertshus-Skildtet tæt herved; vi boe paa denne Høi, her har ogsaa Jenny Lind boet, men nu staaer det Huus tomt og faldbydes til Leie. Dickens Landsted er nydeligt indrettet, Laurbær og to libanesiske Ceder omgiver Huset, og tæt udenfor løber den gamle Landevei mellem London og Dover, Du vil paa Kortet finde det, omtrent midtveis mellem Gravesend og Roschester; Nord-Kent; her er det deiligste Landliv, en Duft af Hø, Hyld og æbleduftende vilde Rosenbuske; jeg seer fra mit Vindue ned over Themsen der vrimler med Skibe og øverst fra Gads' Hill øiner jeg Nordsøen. Det Hjerteligste, Elskeligste og meest Livlige forenet med Snille og Klogskab, i Dickens Værker, er en sand Udstrømning af ham selv, han gjør det behageligste Indtryk og man har strax Tillid til ham; Fru Dickens er qvindelig, mild og stille, Døttrene Mary og Kate smukke og talentfulde og saa er her en heel Flok Sønner, fire hjemme og tre i Besøg fra / Boulogne. Jeg har med Fru Dickens været i Glaspaladset, Fortæl Børnene om dette; beskriv dem en heel By, som Præstø af Glas, med Glastag og en Kanal derinde af hvidt Marmor, men i den voxe røde, blaae og hvide Lothus, sjældne Træer og Blomster groe om Bygningens Søiler, Slyngplanter løfte sig høit op mod Taget, rundt om staae Statuer og man gaaer snart som i en Have, snart gjennem pompeianske Stuer eller franske elegante Saloner. Derfor sprang Vandene, vist over hundrede Fontainer, Regnbuer spillede paa det faldende Vand, det var som hos Rasmus Havemand, dersom han har en Georg Karstensen til at arrangere for sig. Tænk dig nu at herinde udførtes af 2000 Mennesker Händels Messias, det var saa storartet, Chorene var som et Tordenskrald, jeg fik Taarer i Øinene. Ristori, den berømte italienske Skuespillerinde har jeg set i Tragedien Cama; men hun var mig alfor markeret, dog en ganske udmærket Attrica; i næste Uge seer jeg The tempest af Schackspear, hvori Scenariet skal være ganske udmærket. Vor Gesandt vilde forleden præsentere mig for Droningen, men jeg vakler endnu ved den store Ære, thi jeg synes Udgiften er saa særdeles, jeg skal være i Hofdragt, en saadan til Leie koster omtrent 18 Rdlr dansk, dernæst skal jeg skaaffe koe. O fy, naturligviis gav jeg gjerne for een Gang denne Sum, men faaer jeg saa Indbydelse til Hofballerne, saa bliver nok igjen den samme Udgift; det medfører imidlertid at jeg vil faae utallige Indbydelser af den fornemme Verden, men jeg vil hellere være i den friske Luft herude paa Landet hos de kjære Mennesker jeg er hos, det kan du nok forstaae. Grev Reventlou / Kriminil gaaer ogsaa ind derpaa. Dronningen vil jeg imidlertid faae at see ved en Fest-Forestilling, Dickens har arangeret til Indtægt for Jerrolds Enke, det er en ganske lille Forestilling; Dickens, Bulver, Tackeray, Lord Rossel og flere bekjendte, troer jeg, staae derfor og Dickens spiller med, han fortalte mig at han haabede at der ved den Forestiling vilde komme til Enken en Sum af 2000 Pound, der ville blive satte paa Rente; han har uendeligt travlt med denne Sag og er saa opoffrende og deeltagende.

Faae Mennesker har jeg kjendt, der som Dickens strax gjør et saa behageligt Indtryk. Fra en Landsmand Kjøbmand Holk i Manchester, Fætter til Thora Hartmann, har jeg faaet Indbydelse at komme med Dickens og boe hos ham ved Udstillingen i Manchester, men jeg tager ikke derimod. Hambro og Bentley have hver indbudt mig og jeg gaaer nogle Dage til hver af disse, saa at Opholdet her i Engeland vist i det hele bliver fire, fem Uger; jeg taler nu ganske forstaaelig Engelsk og hvad Familien hjemme nok neppe vil tro, med ganske god Udtale, thi jeg har lært den her gjennem Øret. Jeg kan allerede, naturligviis i Stumper, give tilbedste een og anden Historie hjemme fra og Dickens forstaaer strax, ligesaa hans Kones Søster Miß Hogarth. Dickens er 45 Aar, har lagt sig til et ganske smukt Skjæg, har kloge Øine og er meget livlig, imellem lider han meget af Ansigts Smerter. Et par engelske Blade har jeg faaet omtalt "To be or not to be", og det meget gunstigt, fra Tydskland veed jeg Intet, et Brev derfra sagde mig at man nok ikke vilde være tilfreds med min Skildring af Krigen, da den var seet, naturligviis, fra dansk Side. / Lad Elise læse min ny Bog og hils hende meget ligesaa Janina, Holger og dine Svigerforældre. Glæder du mig endnu med et Brev, da faaer Du et lignende som dette og mig gjør du meget lykkelig. - Hos en af de rigste Damer i London Mish Coutt var jeg nylig i Besøg, ja boede i hendes Huus det Døgn jeg var i London; en større Rigdom og Comfort har jeg aldrig seet, saaledes er jeg ikke hos nogen Konge blevet indqvarteret; ved Frokosten her traf jeg sammen med Admiral Napier, vi sad ved Siden af hinanden, han spurgte til Frøknerne Holstein i Kjøbenhavn, naar de komme hjem vil vel Jeanina bringe dem hans Hilsen. - Vort Huusliv her paa landet er: at vi Klokken 7½ samles til Thee, Kaffe, Skinke og Æg. Klokken 1 Frokost, 5½ Middag, strax derpaa Thee, saa spadsere vi, Frøknerne Dickens musiserer; og henimod 10 faae hver af Herrerne et Glas varmt eller koldt Vand med Gin i, eller Portviin; der sladdres der til og Dickens er uendelig livlig og prægtig; jeg taler dristigt med, Dickens siger det er det eneste rigtige og at jeg i tre Maaneder, blev jeg her, var en komplet Engelskmand, kan jeg nu halv blive det, vil jeg være meget glad! - Hils din Mand og alle tre Smaapigerne, min egen Guddatter Rigmor, min søde lille Astrid og den skikkelige Christine, der endnu ikke har Begreb om mig! - I August, om Gud vil, kommer jeg til Danmark, om jeg forud seer Schweitz er ubestemt, mueligt gaaer jeg fra Engeland lige til Fru Serre, efter at have været en Ugestid i Paris, et Sted, der neppe vil smage mig oven paa London, jeg kan ikke med Paris, Londons Hovedstad er mig Byernes By, og den løber jeg fra for at aande paa Landet. Lev vel! Gud glæde og bevare Dig og dine.

Din gamle Ven fra Barndoms Aarene.

H. C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm (Microfilmscan 6, 110-113)