Dato: 27. september 1850
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonna Stampe, f. Drewsen
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn 27 September 1850 [rettet med anden skrift til 58]

Kjære Jonna!

Nu har ja da hele den lange Sommerdag gaaet i Enge ligesom min Vandrefugl Storken, han gjør imidlertid nu sin Udenlandsreise, og jeg sidder i Nyhavn, ligesom jeg allerede var frosset inde. - Skriv Jonna til, siger Moderen i Amaliegaden, og uagtet det i de sidste Aar er mig en Qval at skrive Breve, saa skriver jeg nu strax og føler slet ikke til Qval eller Pine, thi jeg synes at see Dig foran mig! naa god Dag, hjerteligt god Dag derude i Skoven. I have det jo begge hyggeligt og velsignet, siger Familien, Sommeren har været smuk, I have seet Eders Kjære, din Gemal endogsaa sin Goldschmidt, det var som det skulde. Nu falder Løvet, de lange Aftener komme, Besøgene tage af, en Brevdue er altsaa en velkommen Fugl og her kommer min! Du veed ikke hvor glad jeg havde blevet denne Sommer, om der var kommet saadan en Fugl til mig fra Henrik Stampe eller fra Dig; jeg havde følt mig da saa glad ved at høre fra Eder i det I vare komne, om ikke ganske paa den grønne Green, saa dog under grønne Grene, i eget Hjem; dog, I have tænkt paa mig, vil jeg troe og Troen gjør jo salig. - Sidst i August kjørte jeg Eders Dør forbi, det vil sige paa omtrent to a tre Miles Afstand, jeg kom fra Falster og tog til Kjøbenhavn. Christian Winther hans Kone og jeg havde taget en Vogn sammen, da vi var paa Veien ud for Præstøbugt saae jeg med mange Tanker, der Alle gjalt Eder henimod Skovkanten, hvor I boe; imidlertid fortalte Christian Winther mig just en lille sand Historie, fuld af Poesie. Han havde her i Byen været inde i en Landsbykirke og der i et Kapel laae en gammel Ridder, glemt for mange Aar siden, Kisten var itu og da Winther saae ned paa den Døde blev han overrasket ved at Ridderen havde paa sit Bryst en ganske frisk Rose, desuden laae rundt om i / Kisten varme Rosenblade, Winther spurge Graveren hvorfra disse kom og Graveren smilte og sagde, "det er min lille DatterDatter hun kommer herud hver Sommer og saa forærer hun Ridderen der en Rose, den der, fik han imorges!" Historien bevægede mig og just i det jeg hørte den her, hvor mine Tanker var hos Eder, blev det mig som var jeg selv i Verden allerede den døde Ridder - men jeg venter endnu paa den friske Rose, de jeg fik ere nu alle visne Blade; men det er jo det interessante ved det. - Havde jeg vidst at den hele Familie var samlet hos Eder, da var jeg ikke kjørt forbi, men lagt Veien om af Præstøe, for en halv Dag at see milde Øine og lykkelige Mennesker. Fra Fredrika Bremer har jeg faaet Brev, hun er endnu i Nord-Amerika og bliver der et Aar endnu; jeg er meget kjendt og læst derom skriver hun og bliver ofte spurgt, tilføier hun, om jeg dog ikke kommer; men jeg kommer ikke! Jenny Lind er der blevet modtaget, som ingen Dronning er blevet det, - skade hun nu bliver saa afskyelig riig! - Hun kunde være istand til at lægge en Guldklup i den døde Ridders Haand, og ikke, som Barnet, bringe ham en frisk duftende Rose. - Da jeg nu har nævnet to Veninder der er gaaet til den anden Verden, maa jeg ikke glemme en tredie, der har taget samme Vei. Jette Wulff er reist med sin Broder til Vestindien, den 18de denne Maaned gik de gjennem Kanalen. - Af Nyt her hjemme, som de Andre vistnok ikke have talt om, men som jeg regner til det Smukkeste, er de nye Anlæg paa Volden; det er en ganske deilig Promenade, man bliver ganske forbauset over den smukke Have-Natur rundt om, der nu i alle Aar tidligere have været skjult som Prindsessen i den svundne Skov. - Fru Jerichau der særdeles vel har malet Dronningens Portræt, har nu ogsaa fuldendt mit, Folk siger at det er et mesterligt og meget forskjønnet, ja - Formerne er det vistnok, man der er noget udenfor Formen, som jeg sætter over denne, Noget ingen Maler endnu har opfattet og vist, det kalder jeg den egentlige Skjønhed. Dronningens og mit Portræt tager / Fru Jerichau med til London, hvorhen hun reiser i Februar. Hvad min Sommer-Udflugt angaaer, da har du vel hørt lidt derom. Jeg begyndte med Sorø, hvor jeg saae Bøgeskoven frisk udsprungen og havde deilige Solskinsdage ude og inde, jeg boede hos Ingemanns. Saa foer jeg til Jylland, blev en otte, ni Dage paa Silkeborg hvis Omegn, er noget af det Eiendommeligste og Smukke jeg har seet i mit Fædreland; sorte Storke gik i Moserne, Ørne bygge i de gamle tætte, Skove og de høie Lyng-Banker giver Egnen en Charakteer, som var man bragt op til Skotland i røde Robins Land. - - Johanne Drevsen synes jeg særdeles godt om, hun er en naturlig, elskværdig Pige. Over Fredericia hvor jeg besøgte Gravene kom jeg til Fyen og var i ni Uger paa mit kjære, stille skovrige Glorup, hvor man bliver god mellem gode Mennesker. Saa foer jeg til Falster, hvor jeg havde det deiligt, Kammerherre og Frue var frisk elskværdige og jeg var dertil sammen med to jeg holder meget af, nemlig Baron Julius Vedel og Andreas Bunzen.

Siden jeg kom til Byen har jeg lidt af La Grippe prøvet Dampbad og Hyldethee, ærgret mig, blevet prøvet igjen og snupler nu de milde vaade Dage gjennem Gaderne mens jeg nynner: "Naar kommer Vaaren!" - Hils din Mand fra mig! I ere begge i min stadige Tanke! naar jeg engang ogsaa dykker op i Eders, da send mig en venlig hilsen i Brevene til de Andre. Goldschmidt har jo under sit Besøg paa Christinelund bygget en Svinesti! hvad han gjør, er jo vel gjort, og alt vil trives derinde! ham selv har jeg kun seet to Gange, han besvarede min Hilsen fornemt, det har han Raad til. Hans Søster har jeg talt et par Gange med, hun er meget begavet og dertil venlig mod mig, jeg synes derfor særdeles godt om hende.

Men det var et langt Brev, siger nok din Gemal, og jeg hører i Aanden smaae elskværdige Bemærkninger dertil, men det er det samme, nu er det lange Brev ude! Gud velsigne Eder begge to! vær lykkelige i Huus og Hjerte og naar engang der røres op i Barndoms Erindringer, saa husk paa en af dem I begge to den Gang holdt af.

Eders trofaste Ven

H. C. Andersen

[langs kanten s 2:] Idag har Margrethe faaet sin Gemal hjem fra Vestindien. Alt vel inden Borde. [langs kanten s 3:] Viggo her hjemme interesserer mig meget, han udvikler sig saa aandeligt lovende, det er mig en sand Glæde allerede at tale lidt med ham; gid nu hans Examen, der snart forestaaer, vel var endt!

[Poststempel:] Kjøbenhavn 27/9.1850

[Udskrift:] Deres naade Fru Baronesse Jonna Stampe født Drevsen paa Christinelund ved Præstø

betalt.

Tekst fra: Solveig Brunholm (Microfilmscan 6, 136-139)