H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Carl Olivier von Beaulieu-Marconnay 1850

Hop forbi menu og nyheder

[Forår 1850] Kjære Ven

Nord fra, over Sverrig kommer Deres sidste heidelberger Brev, deiligt at det kom, at jeg veed hvor De er, at jeg hører om Dem; da jeg for snart to Aar siden fik en Skrivelse, saa hjertelig og velsignet, Deres hele fortræffelige jeg laae der i; skrev jeg ogsaa, De maa ikke have faaet dette Brev, dernæst gav jeg saa Tieck Boghandler i Leipzig Besked at han skulde sende Dem fra mig, jeg husker ikke nu, enten var det de to Baronesser, eller en anden af mine Bøger, som da var ny, han har altid saa nøiagtig besørget hvad jeg har bedet ham om, men af Deres Breve seer jeg at De heller ikke paa denne Maade har hørt fra mig, jeg forstaaer det ikke, og vil skrive til Leipzig derom. – Da jeg ikke hørte fra Dem, var jeg forvisset om at De under de mange Bevægelser ved Rhin-Egnen havde forladt Heidelberg, men hvor hen De var gaaet vidste jeg ikke; og jeg gjemte Dem kjærlig i min Tanke, til Fred og lyse Dage, til vi engang mødtes, eller der kom Brev til mig og jeg hørte hvor De levede.

Hjertelig Tak at De skrev, [overstr: derved kom] uagtet jeg syntes en ligegyldig Ven, men det seer De jeg nu ikke er. Hvor kunde jeg nogensinde glemme vort glade Samliv i Oldenburg, det var i de smukke Dage; glemme hvortidlig om Morgenen [17.12.1845] de stod ved Posthuset for at sige mig levvel! – Vor Vandring i Slotshaven, da jeg kom syg hjem fra / Pyrenæerne og jeg blev dem daarlig paa Spadsertouren [26.9.1846], deres morsomme Stork og hjertelig Deeltagelse.

Husker De da vi oversatte sammen mit lille Syngespil [Nøkken] og da vi gjorte Vers efter opgivne Slutnings Riim, vor Latter og Overgivenhed. Det hører nu til Eventyrtiden! ak hvor meget forandret! – Naar seer jeg vel de mange jeg fik kjær i Tydskland, de Mange velsignede Mennesker, der ligger en Sky af Krudt Damp mellem os, og endnu ryster Jorden.- [overstr: jeg vil kun] Hvor bor deres Brødre? Er Karl i Weimar, jeg hører aldrig fra ham eller om ham. Hvor boer Forældrene? Og nu lev vel, min kjære Ven, med det velsigende barneglade Humeur, gid De maa have det endnu og altid have det! – Gud glæde og velsigne Dem. Har jeg – det vil sige mine Skrifter Venner i Deres Omgivelse da bring hver mit Haandtryk og Hilsen!

Deres hengivne

H.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 81-82)