Dato: 19. september 1841
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Aug. Cronholm
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 19 Sept. 1841.

Kjære Ven.

Dagen før jeg modtog Deres sidste Brev, hvori De bad mig skrive strax, havde jeg med en Landsmand Busch, som gik til Lund, sendt Dem en lang Skrivelse, i aftes fik jeg en Mindelse fra Høst og strax til Morgen sidder jeg med Pennen i Haanden. At De og mine andre kjære, svenske Venner have saa lidt hørt fra mig siden jeg kom hjem, ligger i, at jeg arbeider saa overordentlig flittig, jeg ønskede til Nytaar at kunne udgive min nye Bog om hvad jeg havde seet i Italien, Grækenland og Orienten, men uagtet al Flid kan Bogen ei komme til Publikum før sidst i Januar eller Februar 1842. Denne Bog er den eneste jeg har noget at tage af, og det er mig lidt ømt om Hjertet at meddele Brudstykker forud af den, imidlertid har jeg gjort det med Figaro, hvem jeg alt før min Udreise gav et ubesindigt Løfte derpaa.

I Figaro staar saaledes to Stykker (4de Hæfte, 2det Bind 1841, Søndag dcn 24 Okt.) Mahomeds Fødselsdag og Jernbanerne, jeg tænker De har læstdisse, og jeg anbefaler Dem at giøre «Jernbanerne» lidt bekjendte i Sverrig, hvor nok ikke mange læst Figaro, dette Stykke troer jeg er ref vel skrevet, i det mindste synes Læseren at faae et Begreb om Flugten.

Da altsaa Figaro har faaet, bør Hertha ei være Stedbarn og da den jo udkommer til Nytaar, min Bog først en Maaned senere, giver jeg Dem et lille Billede af denne min nye Bog, desuden et Digt til Oehlenschläger som han selv først faaer næste Løverdag. Oehlenschläger er nemlig i disse Dage bleven optaget i Studenterforeningen, som Æresmedlem, noget som kun Thorvaldsen er bleven hedret med og i ældre Tider, den afdøde Rahbeck; Paa Løverdag Middag Kl. 6. bliver et Festmaaltid hvor til alle vore Digtere, saa godt som, har skrevet Sange, desuden overrækkes Digteren et Album: fra hans Venner i Studenterforeningen, mit Vers heri faaer De for Hertha. Af Viserne der skal synges har jeg skrevet een, nemlig: De tre nordiske Rigers Skaal for Adam Oehlenschläger og den er skrevet til Melodien af Menuetten i Elverhøi, der er en gammel svensk Melodi. Hvert Land har i Visen sit Vers, det for Sverrig lyder saa:

«Skarpt, som ett Sværd laae Øresund

Imellem Nabostrande,

En Rosengreen en Morgenstund

Forened' disse Lande.

Hver Rose aanded' Poesie,

Hver Blomst var Sangens Bæger.

Hvo mægted dette Trylleri?

Du, Adam Oehlenschläger.»

Hils den kjære Strandberg og bed ham, som jeg beder ogsaa Dem, glæd mig snart med Brev.

Deres meget hengivne

H. C. Andersen.

Kunde jeg ei faae en Correctur at læse af de tre romerske Drænge.

Tekst fra: Solveig Brunholm