H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Adolph Drewsen ukendt årstal

Hop forbi menu og nyheder

Dato: ukendt årstal
Fra: H.C. Andersen   Til: Adolph Drewsen
Sprog: dansk.

De tager svenske Sedler her i Kjøbenhavn

1 Rdlr Banco = 4 pund 8 sk dansk

1 Rdlr Rigsgjæld = 3 pund

der maa altsaa lægges mærke til om man betaler i Banco eller Rigsgjæld.

-

De skriver ned til Helsingborg et Par Dage før Reisen om at erholde Plads med Diligensen til Götheborg, den gaaer to Gange om Ugen, og har ingen Bivogn, De maa altsaa være sikker forud tager De fra Kjøbenhavn med Dampskib til Helsingborg og tager ind paa Diligensens Udgangssted, jeg troer at Gjæstgiveren hedder Molberg; De kommer saa tidlig at De kan gjøre en Vandring op til "Kärnan". Lad Gjæstgiveren sige dem den korteste Vei.

Med Deligensen kjører De i to Dage og sover een Nat, før De naaer Gøtheborg. - Her tager De Plads paa et af de mange Dampskibe og gaaer i en Tour lige til Stockholm. - (Ved Trolhätte er De hele 3 Timer, halv saalænge / ved Motala og ved Wreta-Kirke, der maa besøges og ligger nær ved Sluserne som fører ned til Søen Roxen. - Den sidste Morgen maae De see at være tidlig oppe for ret at see Seiladsen "Indenskjærs" - tag iøvrigt med min Bog: "I Sverrig", der vil give Dem mange Historiske Oplysninger om Reisen. - I Stockholm seer De Theatret, Ridderholmskirken, Musæet er er paa selve Slottet. Diurgården - bestiger Mosebakke og seiler med Dampskib til Uppsala her tager De ind hos Østerberg (?) ser Kirken og Slottet. Kjører i een Tour til Danemora - hvor der er Gjæstgivergard og seer om Eftermiddagen Gruberne, i det mindste ovenfra, og det er nok, kjører næste Morgen tilbage til Upsala, men lader Kudsken holde ved "gamle Upsala" og seer der de mærkelige Høie, udenpaa og inden i, kommer De ikke til Danemora, men kun til Upsala, da kjører De derfra i ½ Time ud til gammel Upsala og igjen tilbage. -

Fra Upsala til Stockholm, og derfra igjen Kanalveien tilbage, men denne Gang gjør De den i forskjellige Afsatser, først fra Stockholm til Motala, der er Vertshuus oppe ved Værket og ogsaa nede ved Byen. Her leier De en Vogn til Wastena, hvor De boer bedst hos Fanekunkeren [skal være: Fanejunkeren] (hans Navn har jeg glemt). De seer Slottet, Klosteret, & (læs I Sverrig) tager tilbage igjen til Motala og gaaer derfra med Dampskib enten til Wennersborg eller lige til Trollhätta. Her er Vertshus hvor De kan blive en Dagstid, derfra med Dampskib til Götheborg og enten med Deligensen igjen til Helsingborg eller med det norske Dampskib lige til Kjøbenhavn. - God Fornøielse, hils alle som kjende mig. - Derimellem er de fleste af Kaptainerne paa Dampskibene.

H. C. Andersen

NB paa Udtouren, dog helst paa Touren tilbage, naar De kommer fra Stockholm gaae en Morgen fra Götheborg til Marstrand og samme aften tilbage;

Tekst fra: Solveig Brunholm (Microfilmscan 13, 682-84)