Dato: August 1873
Fra: H.C. Andersen   Til: Frederik VIII
Sprog: dansk.

Deres kongelige Høihed

Være velsignet og takket for [overstr: al Deres Naade og Deel] for Deres ædle trofaste Deeltagelse for mig. Nu er det allerede en Maaned siden jeg naaede her hjem; [overstr: et Par Dage. Lægen mente] jeg har efter Lægens Ordre holdt mig Ro og Stilhed, men det gaaer kun langsomt med at komme til Kræfter. Jeg følte mig i god Fremgang saalænge jeg var i Schweitz og glædede mgi til at vende hjem karsk og glad. I Interlaken modtog jeg Deres kongelige Høiheds velsignede, hjertefulde Brev, jeg gjentog ikke min fornyede Tak da jeg af Aviserne saae at Deres Kongelige Høihed var paa Reise og selv haabede jeg snart, i Bedring, at kunne fremstille mig for Dem og Deres kongelige Forældre, naar jeg nsart naaede Danmark. Flere Omstændigheder paa Hjemfarten satte mig igjen aldeles tilbage og jeg blev næsten endnu mere svag end da jeg reiste ud. /

Jeg glædede mig til før jeg forlod Schweiz dog endnu engang at see det storartede Splügen, og da jeg der var saa nær Italiens Grændse nænte jeg ikke at berøve min unge Ledsager den Glæde at see [overstr: lidt] idet mindste Lago magiore. Allerede nede i Chavena var Luften [overstr: saa varm at jeg følte mig saa] forfærdelig varm og da vi kjørte fra denne By blev i Sumpegnene vor Hest saa overvældet af giftige Fluer at den kastedes til Jorden, blev aldeles vild [overstr: vendte derpaa om i flyvende Fart mod Byen og vi kom heldigviis af Vognen] kun med stor Nød slap jeg ned af Vognen, som nu Hesten foer af sted med tilbage til Byen, [overstr: men jeg] Veien var indeklemt mellem hvide Mure, ikke et Huus var her [Solen brændte paa Murene og jeg] ikke et Træ skyggede, Solen brændte, men jeg maatte tilbage, gaae i den forfærdelige Solhede til Byen, hen ved en Times Vandring, jeg sang aldeles om, og fra den fik mine vundne Kræfter et Knæk, som vel føltes mindre i den friske Bjergluft de [overstr: korte] efterfølgende Dag jeg opholdt mig i Grabunden, men efter at jeg over Lindau forlod Schweitz for at naae München, følte mig aldeles tilbage. Jeg blev aldeles syg i München, og altid mere og svag, saa at jeg et Par Gange sank aldeles sammen paa Reisen, / og sidder nu her paa det gjestfri "Rolighed", hos Grosserer Melchiors men har ikke engang Kræfter til endnu at gaae om i Haven og der er altsaa slet ikke Tanke om at fremstille mig for Deres kongelige Høihed eller Nogen af den kongelige Familie. Kaptain Meldal veed jeg har strax ved min Ankomst, bragt Hans Majestæt Kongen og Dronningen min inderlige dybfølte Hilsen og Beklagelse over at jeg ikke selv har kunne fremstille mig; Tiden gaaer og nu efter en lang, Prøvelsens Maaned maae jeg gjentage det samme for Dem, vor ædle ophøiede Kronprinds, De vil endnu, om det kan skee bringe mig i naadig Erindring hos Deres kongelige Forældre og Deres Hendes K. H. Høihed Kronprindsessen. Den kjære lille Prinds Christian sender jeg Tak for Hilsenen jeg fik tilsendt fra ham [overstr: og glæder mig til i Julen af oversende ham ]

[uafsluttet]

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 733-35)