H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Chr. Høegh-Guldberg 5. februar 1826

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 5. februar 1826
Fra: H.C. Andersen   Til: Chr. Høegh-Guldberg
Sprog: dansk.

[Slagelse Lærde Skole, den 5. februar 1826]

Jeg er ret i De onde Luner; ja her er Hierte og Hoved i Strid, og det af lutter Falsk Unseelse da jeg ei veed om jeg, som Den fattige Poet tør skrive Vennens Datter nogle Linnier til. – Dog Dristigt vovet halvt er vundet! – jeg skriver. – Ak! Jeg lever her som Eremiten paa Formentera, og kan derfor nok see ud som Skumleren, min eneste Glæde er Tanken om Besøget jeg haaber at giøre Dem til Sommeren, thi hvad Fornøielse angaaer her saa har jeg kun Privattheateret og der seer man kun Armod og Høimodighed; Enken og Ridehesten og andre af samme Art. Er jeg færdig med mine Studeringer og kan kaldes Den godmodige Student maaskee jeg da ogsaa naaer Navnet Digteren; Das Leben ein Traum siger Castelli, og han er Manden af Ord, thi rask glider Tiden og jeg er ved Maalet. Fra Vennerne i Hovedstaden kan jeg hilse Dem, Christian Wulff er nu blandt Søeofficererne; Ida er venlig og godmodig som en Preciosa, Jette vittig og munter / som Den lille Ziginerinde; ak nu seer de i denne Tid Tryllefløiten (thi de veed vel dette spilledes Den 28 Januari) men vi Stakler see Intet; – Dog Ende god, Alting godt, det kan jo komme i nu. Men jeg vilde kun skrive 2 Ord ogsaa løber Munden paa mig som paa Gert Vestfaler eller Sladdersøsteren. – Alligevel er dog hele Brevet kun Megen Larm om ingen Ting og jeg vil derfor slutte. – I morgen er det jo Fastelavnsmandag saa spiller de i Kiøbenhavn Jeppe paa Bierget; hvad spiller de i Odense. – men nu lev vel.

Jeg er stedse her i denne Verden enten een af dens bedrøve eller een af dens "Lystige Pagagerer. /

[Senere tilføjelse af H.C. Andersen: ]

Brev skrevet i Slagelse Skole og sendt Oberst Guldberg i Odense.

H.C. Andersen

Tekst fra: Ejnar Askgaard (microfilmscan 13, 822-25)