Dato: ukendt årstal
Fra: H.C. Andersen   Til: Hans Matthison-Hansen
Sprog: dansk.

Det gjør mig meget ondt at De nu to gange forgjæves har uleiliget Dem op til mig, men jeg maa just ud ved den Tid De har bestemt at være her, maaskee De er saa god at skrive Deres Navn her paa Papiret, samt Deres Bopæl da jeg saa skal til bestemte Tid have den Fornøielse at hilse paa Dem, thi her hjemme er det meget ubestemt naar jeg træffes

Deres forbundne

Andersen

----

[Matthison-Hansens skrift:]

Længe har jeg ønsket at gjøre Deres mig vigtige Bekjendtskab, mit ringe Navn er Hansen, Komposition er mit Maal hvorefter jeg higer. Det ville vist være Dem let at opfylde mig det Ønske (efter Deres nyeste Arbeider at dømme) at skrive et lille Syngestykke, og jeg hører ogsaa allerede sige Deres ja.

Ifald det er Dem beleiligt i Morgen Formiddag Klokken 8½ i det seneste, da skal jeg være hos Dem

venskabeligst

H MHansen

(Undskyld min danske Gramatica da jeg er plattysk.)

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 865)