H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Carl Ploug 30. januar 1861

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 30. januar 1861
Fra: H.C. Andersen   Til: Carl Ploug
Sprog: dansk.

Hr Redacteur

"Fædrelandet"s Anmelder af Folkecomedien "Hr. Lauge med den tunge Haand" tildeler ikke dette Arbeide den Erkjendelse, det fortjener. Lad os dog i vor, især paa originale dramatiske Arbeider, magre Tid, glæde os, hvor vi finde en Digtning, der indeholder saa meget Godt, Smukt og Opløftende, som dette seneste Arbeide af Hr Carit Etlar. Her er Charaktertegning og dramatisk Virkning. Ingo og Povitz ere fortræffelig tænkte og tegnede. Hvo som med ungt Hjerte og Poesi i Sjælen seer denne Digtning, maa udtale sig langt mere rosende end dadlende, og det vil De, som selv er Digter; derfor see det eller læs det.

Dersom De ikke sætter Deres Referents Mening i Poesi over min, vil De i Deres ærede Blad optage denne min Udtalelse.

Kjøbenhavn den 30te Januar 1861

H. C. Andersen

S.T.

Hr. Redacteur Ploug.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost