Til H. C. Andersen
Mel: En Sømands Brud
#
Vor Luft er meget mindre lys,
Vort Hav har meget mere Gys,
Vor Skov har ei den Palmepragt
Som Sydens, er der sagt.-
Men Nordlys over Sletten fly'r
Og Skoven hvisker Eventyr
I Havets Gang
Er Efterklang
Af Fædres Seierssang
#
Fra hine Eventyrets Land
Du bærer Bud, Du Vandringsmand
Om Vinterdrøm med Nordlys i
Og Skovens Spøgeri.
Ja, om et Sted saa høit mod Nord
At Folk og Dyr tilsammen boer,
Og mindste Straa
Kan tale saa,
At Børn det godt forstaae.
#
Hvor Himlen selv i Venlighed
Som Juletræ sig bøier ned
Og Alt gaaer sammen, som i Gud,
Derfra Du bærer Bud.
Du kom i Roms Sciroccoluft
Med Bøgeløv og Birkeduft,
Med Melodi
Og Trylleri
Fra Nordens Phantasi.
#
Du vilde see, om vi har gjemt
Den Barnelyre, Du har stemt,
Og om den toner sødt, selv naar
Antikken Takten slaaer. -
Ja! Selv i Steen den klinge maa
Og skal, som Du rundt Verden gaae
Med Trylleslag
og hvælve Dag
For Kjærlighedens Sag.
[H.C.Andersens håndskrift: Bjørnstjerne-Bjørnson.
