Dato: 24. november 1867
Fra: H.C. Andersen   Til: Odense kommunalbestyrelse
Sprog: dansk.

[kladde skrevet videre på en anden kladde dateret 23.11.1867, hvilket ikke er denne kladdes dato, da det endelige brev Brev er dateret 25.11., og HCA modtager iflg. dagbogen først brevet fra Odense kommunalbestyrelse den 24. november.

brev fra Odense kommunalbetyrelse: Brev]

Iaftes modtog jeg en Bekrætigelse paa hvad Aviserne have sagt forud, at min Fødeby vilde forunde mig en Hæder, der her hjemme er saa usædvanlig [overstr: og der ved endnu stor] og derved endnu Æren at min Fødeby vilde kalde mig deres Æresborger, jeg siger det ud af min hele Sjæl, det har overvældet og løftet mig, ikke i [klatter] ... somhed / men

Tak til Gud der tildeler alle sine Naaadegaver, hvorfor jeg faaer den, det ved jeg ikke [overstr: I mange Aar fra mange Lande har man] naar i fremmede Lande man modtog mig som en kjær Ven og man i Taler og Skaaler talte varmt mit Fædreland og nævnende [overstr. min Fødeby] Barndomshjemmet, Fødebyen, nævnende Odense, da blev glad ved og tænkte, det ville dog glæde dem hjemme, jeg har prøvet tunge Søer, men ogsaa Erkjendelse af de Bedste i min Tid, de Ord ere udtalte af Andre, Hans Christian Ørsted forsikkrede mig engang at mit Fædreland vilde nok/ engang give mig endnu med større Erkjendelse en Udlandet og det er gaaet i Opfyldelse i det det høiest uventede; det hæderligste er blevet forundt mig af min Fødeby [overstr: Hjemmet] Odense, men jeg imellem os jeg troer næsten at ogsaa ?? dem der i det Gode og dygtige nok tør nævne et rask Skridt, har bragt mig en Hæder, [overstr: der viste at i vor tid er det ikke ?? allene mine] jeg vil bede Gud lade Eftertiden forunde mig, kun to Aar ere til / [overstr: For 48 Aar siden forlod jeg Odense, og før et Jubilæum ] I Haab at Gud forunder mig Sundhed til en lille Reise og en stor Glæde, er jeg allerede i Begyndelsen af næste Uge Gjest hos Biskop Engelstoft og altsaa min Fødebyes Kommunal Bestyrelses Gjæst, Fredagen den 6, hver for min inderligste Tak, Gud glæde Dem og Deres som De hver tænkte at glæde mig.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 827-30)